lørdag den 16. juni 2012

Skal forsker og deres universitet ikke have ret til at disponere frit over de artikler, forskerne har skrevet?



Under denne noget misvisende overskrift fremlægger tidsskriftejer, redaktør og konsulent Jørgen Burchardt en række påstande om konsekvenserne af politiske tiltag, der er under udformning og som skal tjene til at sikre, at forskere skal lægge deres videnskabelige artikler på offentlig tilgængelige websteder. Det er naturligvis OK at Burchardt er indædt modstander af dette – helt som de store kommercielle forlag (Elsevier, Springer, Blackwell osv.) også er det – men det holder ikke at han tager forskerne til indtægt for de i bund og grund forlagskommercielle interesser.
Virkeligheden er, at forskere i årevis har måttet afgive rettighederne til deres publicerede arbejde, betalt af offentlige midler eller fonde, fordi det har været et indiskutabelt krav fra de store og stærke forlag for ar få udgivet en artikel. I den sammenhæng står den enkelte forskere i en meget svag forhandlingsposition, da tidsskriftredaktørerne har forlagenes juridiske eksperter bag sig og i sidste ende blot kan afvise en artikel. Enkelte forlag som Springer har på det seneste været så ’imødekommende’ at tilbyde forskere at kunne bruge deres artikler frit mod en beskeden betaling af op til 3000 US$.
Modstanden mod de store tidsskriftforlag med nærmest monopolagtig magt over publiceringskanalerne og deres økonomiske grådighed er startet blandt forskere på de store universiteter i USA og har nu også fået støtte i EU og i bl.a. det danske forskningsrådssystem. 
Der er ikke, som Burchardt skriver, tale om at tvinge forskere til at udgive i open access tidsskrifter, der er tale om at tvinge de store kommercielle tidskriftudgivere til at give forskeren medejerret over den forskning forskeren har lavet når den skal udgives i tidsskrifter.  Og i den sammenhæng har forskerne brug for at stærke institutionelle kræfter stiller op bag forskerne mod de store tidsskriftforlag og støtter forskernes rimelige rettigheder.
Det ville klæde Burchardt at spille med åbne kort og præcisere, hvor hans argumenter adskiller sig fra de store og multinationale tidsskriftkoncerners eller om han er enig med dem i deres modstand mod at dele copyrighten med artiklernes oprindelige producenter, forskerne. Baggrunden for den voksende modstand er disse koncerners helt ublu prispolitik, som er ved at tvinge universitetsbiblioteker til at opsige abonnementer på centrale tidsskrifter. Det er jo ikke tilfældigt at Elsevier for nogle år siden flyttede hovedkvarter fra Holland til et caribisk skattely, således at EU’s og USA’s anti-monopollovgivning ikke kan ramme dem.

Ingen kommentarer: