Nedskæringer uden åben diskussion

6 % færre forskningsmidler - visse fag taber yderligere 30 % forskning

Meget snart kan der blive truffet beslutninger, som betyder ½ mia. kr. færre forskningsmidler.

Oveni kan mange fagområder blive ramt ekstra hårdt ved at miste 30 % af deres forskning.

Det lyder som utrolige påstande. Læseren vil utvivlsomt mene, at forskerne ville nok have hørt om så drastiske nedskæringer, hvis de var rigtige.

Problemet er imidlertid, at embedsmændene bag planerne holder forskere og presse hen for at undgå en åben diskussion. I stedet sælges nedskæringerne på, at der tale om samfundsmæssige fremskridt.

Beslutning med store konsekvenser

De danske forskningsråd og EU er i denne tid tæt på at beslutte, at støttede forskere skal tvinges til at få deres artikler gratis på nettet - den såkaldte Open Access. Forskerne kan risikere ikke mere frit at kunne vælge udgivelsesform men kan blive tvunget til at vælge et tidsskrift med gratis publicering. Det er oftest tidsskrifter, som får finansieret de redaktionelle omkostninger ved at kræve betaling af forfatterne. Typisk skal en forfatter betale 16.000 kr. for at få en artikel optaget. Da forskerne ikke får flere midler, må de tage beløbet af deres forskningsmidler.

Forskerne skal altså ikke kun levere manuskript til deres artikler. De skal også levere et kontant beløb for at kompensere for de indtægter fra abonnement og salg, som NOVO og andre abonnenter hidtil har betalt. Forskerne skal altså overtage de hidtidige abonnenters betaling af publiceringen.

Vi skal ikke her diskutere de mange problemer ved Open Access, som f.eks. at flittige forskere vil få problemer med at skaffe midler til at få sin forskning publiceret, men Foreningen af Danske Videnskabsredaktører har regnet på hvad en konsekvent Open Access politik vil koste. Ud fra den registrerede forskning i den bibliometriske forskningsindikator vil det alene for universiteternes forskning dreje sig om ca. 400 mio. kr., som samfundet får mindre forskning for.[1] Hertil skal lægges forskningen på hospitaler og andre forskningsinstitutioner (ca. 22 % af den totale forskning). Forskningen vil herved i realiteten miste knap 500 mio. kr. svarende til knap 7 % af forskernes lønudgifter.

Store fagområder rammes ekstra hårdt

De negative konsekvenser er desværre ikke slut endnu. Forfatterbetalt publicering har andre negative konsekvenser. Mange fagområder vil miste en meget stor del af deres forskning, nemlig den del, som udføres af de institutionsløse forskere, hvilket udgør 30 % af den publicerede forskning i danske tidsskrifter.[2] Den skabes af pensionerede professorer og lektorer, som fri for administrative forpligtelser kan publicere fra et livs erfaringer, af Ph.d. studerende med ofte nyskabende teorier og indsigter, af arbejdsløse, som har fået tid til at gå i dybden med et emne, eller af folk på institutioner uden forskningsopgaver; til eksempel af gymnasielektorer og præster med mange års forskningsindsats bag sig.

Man kan ikke forvente, at disse forskere af egen lomme skal betale for publicering - oveni at de i deres fritid har udført forskning. Det er utænkeligt, at en flittig institutionsløs forsker har mulighed for at betale 42.000 kr. for tre artikler på et år.

Det er især humaniora og samfundsvidenskab, der bliver ramt, men også en del naturfag. Andelen af institutionsløse forskere er meget høj i de ”tørre” fag, hvor der ikke behøves laboratorier og forskningsteams i modsætning til de ”våde” fag, men selv det medicinske område vil miste forskning i størrelsesordenen 19 %

Yderligere udgifter til offentliggørelse af data

Det er ikke nok, at forskerne skal betale publiceringen. Der er tilmed krav på vej til, at forskere skal offentliggøre de data, forskningen bygger på. Dette ekstraarbejde skal vel og mærke tilsvarende udføres uden at forskerne honoreres for ekstraarbejdet.

Det er svært at omregne dette ekstra arbejde. Forskningens grundmateriale er meget forskelligartet, men der findes kildemateriale, hvor det vil koste mere arbejde at gøre data tilgængelig, end det tager at skrive selve artiklen. Det er til eksempel tilfældet, hvor der benyttes film, interviews, optegnelser og registreringer, som det vil tage måneders arbejde at gøre tilgængelig som anvendeligt kildemateriale for andre, og hvor copyright og privatlivets beskyttelse vil blive nye problemer for forskerne.

Forskerne bevidst holdt væk fra diskussion

Disse tiltag er ukendt for de fleste. Det skyldes en bevidst politik fra statslige embedsmænd, at beslutning om tvungen Open Access og publicering af data skal tages uden en åben diskussion. Man kender forskernes modstand og vil for alt i verden undgå, at denne modstand bliver kendt af politikerne.

I maj 2010 offentliggjorde Uddannelsesministeriet en rapport med forslag til Open Access. Den kom i offentlig høring, og en lang række institutioner kom med kommentarer, herunder mange meget kritiske. Alt så godt.

Ministeriet udsendte imidlertid et stort set identisk forslag i marts 2011. Selvom den daværende videnskabsminister over for Folketinget erklærede, at det vil ”være muligt for alle interessenter at fremlægge synspunkter”, gjorde ministeriet intet for at forskerne blev orienteret om det nye forslag. Ministeriet sørgede ikke for at pressen fik rapporten, hvorfor den ikke har været omtalt i dagspressen, og ministeriet har end ikke sendt de kritiske indsendere af kommentarer - Videnskabernes Selskab, Magisterforeningen, DJØF, Københavns Universitet osv. - besked om at den nye rapport eksisterer.

Erhvervsministeriet bør betale

Vi skal ikke her have en diskussion af Open Access. Den bør føres på et kvalificeret grundlag ud fra neutrale undersøgelser med en efterfølgende åben debat.

Det skal dog nævnes, at mens Open Access antagelig ikke er den store fordel for videnskaben, kan der være en fordel for samfundet ved at erhvervslivet får lettere adgang til forskning.

Hvis det er rigtigt (igen bør påstanden undersøges neutralt), bør erhvervsstøtten til gratis publicering betales af Erhvervsministeriet – ikke af forskerne.

Jørgen Burchardt

Formand for Foreningen af Danske Videnskabsredaktører

---

[1] Hvordan Danmark får den bedste adgang til forskningsresultater. Forslag til en grundig undersøgelse af Open Access. Danske Videnskabsredaktører 2011.

[2] Jørgen Burchardt: Institutionsløse forskeres antal og samfundsmæssige betydning (under udgivelse).