Et rektoralt udbrud

Det har tit slået mig, at det må være hårdt for de rektorer, der har siddet valgt på de danske universiteter at se, hvad det er, som sker med "deres" institutioner i disse år. Hidtil har de vistnok allesammen pænt og loyalt holdt sig i skindet, men nu har Aarhus Universitets tidligere rektor Henning Lehmann taget bladet fra munden i Kristeligt Dagblad, tilsyneladende blandt andet på baggrund af hans eget fakultet, teologis, optagelse i monsterfakultetet Arts. Og der er virkelig bid i ex-rektor Lehmann. Læs bare følgende:

Placerer man verdens universiteter på en kompasrose med de mest centralistiske, top- og statsstyrede mod øst og dem, der står nærmest idealet: det autonome universitet med kollegialt selvstyre, mod vest, må man sige, at den danske kompasnål tog et voldsomt udsving mod øst i 2003. Men selvom Helge Sander (V) med historiens vingesus i sit fladstrøgne hår talte om den ”største universitetsreform siden senmiddelalderen”, kom han vel ikke i klasse med partibosser, ayatollaher og andet østligt godtfolk.

Hele kronikken lader sig læse her.

Også denne kritik vil med det nye universitetssystems indbyggede arrogance blive siddet overhørig. Men det bliver atter engang lidt sværere for politikere og andre centrale aktører at beholde vattet i ørerne. Tak til Lehmann for det!

Umuligheder og fornuft

Penkowa-sagen har tilsyneladende hensat selv denne blogs i øvrigt drevne konspirationsteoretikere i lammechok. Vi står tydeligvis mundlamme tilbage.

Men hvad skal man også sige?

Selv vi kunne umuligt have forestillet os et snydenummer af det omfang. Vi kunne ikke have forestillet os, at det på nogen måde kunne tage Københavns Universitet 10 måneder at efterprøve banal dokumentation hos en svindelanklaget forsker, og vi kunne ikke tro på, at der skulle en journalist til, før det skete. Og selv en inkarnet Sanderpisker som undertegnede ville aldrig have troet, at han brugte sin magt til at sende en intrigant venindes insinuante spørgsmål ned over et forskningsråd.

Havde vi fået at vide, at der i virkeligheden var et helt klosterfuld S/M dyrkende professormunke og studinenonner i Aalborg Universitets kælder, havde vi givetvis købt historien – så paranoide er vi nemlig. Men Penkowa-sagen? Get outta here!!!

Og nu sidder man tilmed tilbage med en ret sikker fornemmelse af, at skeletterne slet ikke er færdige med at skvatte ud af skabene, ja, at man ikke engang ved, hvor alle skabene er endnu. Selv en slet romanforfatter kunne ikke have gjort det meget dårligere: Det er simpelthen for urealistisk.

Heldigvis har bloggens indsats for én gangs ikke været nødvendig. For ikke bare har andre gjort arbejdet for os, men der begynder også at blive givet plads til stemmer i den offentlige debat, som faktisk påpeger nogle af de centrale problemer på universitetsområdet. Det er som om, offentligheden endelig har åbnet sig for, at noget ikke er, som det burde være. Vanviddet i forskningsfinansieringssystemets adminstratitis aftegnes således i berlingske tidendes kronik den 6. februar, mens kontrolsystemernes uduelighed beskrives i Politikens kronik den 9. februar. Klapsalver hele vejen rundt.

Til den sidste kronik kan føjes, at Penkowa som type vil klare sig storartet i de forskellige systemer til konkurrenceudsættelse og kvalitetetssikring af den danske forskning. Nye læsere kan begynde her, og det er – tåkrummende pinligheder og ledelsesmæssige katastrofer til trods – i sig selv en god ting.

Sandervor

Af Jørn Boisen (frit efter Jesus)

Doktor Helge Sander, du som er i Videnskabsministeriet!
Populært vorde dit navn,
komme din styrelseslov,
ske din vilje
som på universiteterne således også i sektorforskningen;
giv os i dag vor eksterne finansiering,
og forlad os vor utilfredshed,
som også vi forlader de studerendes utilfredshed,
og led os ikke ind i grundforskning,
men fri os fra at tænke selv.
Thi dit er Videnskaben og magten og milliarderne i evighed!
Amen.

Hjernedød. Til forsvar for det borgerlige universitet

I et misforstået forsøg på at fremme de danske universiteters erhvervsnytte og styre deres præstationer har politikerne forvandlet dem til bureaukratiske skrumler. En absurd topstyring, et tonedøvt ministerium og dynger af rapporter, regler og kontrakter forhindrer universiteterne i at yde deres bedste til gavn for samfundet.

Det borgerlige samfund har ikke kun brug for tanker, der kan omsættes i fakturaer, men er afhængigt af en mangfoldig og dynamisk viden om en bred vifte af emner. Det borgerlige universitets formål er – til gavn for samfundet og dets borgere – at tilvejebringe, analysere, kritisere og bevare denne viden. Det sker i forskningen,
og det sker i undervisningen.

Derfor må nogen for det borgerlige samfunds skyld træde op til forsvar for det borgerlige universitet.

Udkommer 24. februar. Bogen kan bestilles her.

Universitetsdebatten på limpinden

Jeg havde aldrig tiltroet VTU så megen intelligens, men dette her er faktisk smart. Sanders ”positive evaluering” er eksploderet op i hovedet på ham. Københavns Universitet er som direkte følge af det nye universitetssystem i færd med at foretage katastrofale nedskæringer, og universitetet befinder sig i oprør. Hvad gør ministeriet? Lader ministeren spille ud med et hyperkontroversielt forslag, der i dette øjeblik og mange år fremover ingen gang har på jorden. Så bryder der en hidsig debat løs om noget, som ingen reel betydning har, og de virkelige problemer, som var ved at bilve lidt for påtrængende, skubbes mere i baggrunden. Vores ”rektor” Hemmingsen, der vist nu har mistet enhver intern legitimitet og derfor bør have sin titel sat i citationstegn får så lov til at forsvare os lidt, imens han er i færd med at sønderbombe os.

Flot spil. Det er selvfølgelig underlødigt, og det kan kun udskyde de uundgåelige reformer på området lidt, for debatten løser ingen af vores problemer. Men netop i dette øjeblik: Flot spil, hatten af.

Januarquiz

Hvad er forskellen på Helge Sander og en Burka?



Der er trods alt 'hul igennem' i en burka. Det er der ikke i en Helge Sander.


De fleste ved efterhånden, hvordan en burka ser ud. Det er de færreste, der kan genkende Helge Sander.


Der er ingen, som går med Burka i Danmark, men der er en hel masse der er medløbere til Sander.


Mange af dem, der udtaler sig om Helge Sander, ved rent faktisk, hvad han er?


En burka har større politiske kompetencer.


Der er påviseligt mindst én Helge Sander i Danmark (men i øvrigt er det princippet, og ikke antallet, det drejer sig om).


Naser Khader har endnu ikke forsøgt at få Helge Sander forbudt.




Tak til Bjarne Balle, Mie Bliegaard Christoffersen, Claus Askholm, Josefine Ludvigsen, Søren Holst og Gustav Berner for deres besvarelser. Vinderen vil blive konkurrenceudsat.

Det rumler efter fyringer. Nyt fra Universitetetsavisen.

I et indlæg på universitetsavisens hjemmeside gør lektor Jens Borum fra biologisk institut på det meningsløse i den nuværende fordelingspolitik over for universiteterne. Med et
overlegent intellektuel overskud identificerer Borum et af de helt centrale problemer i den førte fordelingspolitik:

"Strategien svarer til, at landmanden skraber al mulden af marken og placerer den i få, store bunker.

Afgrøderne blomstrer lystigt på de få bunker, mens marken i øvrigt bliver udpint og uproduktiv.

Ingen forstandig landmand vil følge den strategi, fordi den giver et mindre samlet udbytte, end hvis mulden var jævnt fordelt. Videnskabsministeren fastholder strategien trods advarsler fra alle sider - undtagen måske fra de få heldige, der forgyldes."

De generelle nedskæringer rammer centrale fag så hårdt, at biologisk institut nærmer sig opløsning. Kan du som forskningsinteresseret læse foregående sætning én gang til uden at blive meget betænkelig ved situationen? Og behøver jeg at argumentere for at Danmark har brug for, at der på højt niveau forskes og undervises i biologi på landets største universitet?

KUs studerende protesterer vildt og voldsomt (se her, her og her). Traditonen tro ignoreres de. Det er jo også bare deres fremtid, det handler om.

Samtidig er der uro i KUs bestyrelse. Universitetsavisen rapporterer, at både de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og et enkelt af de eksterne medlemmer er så utilfredse med spareplanerne, at de overvejer at stemme imod. De foreslår, at nedskæringerne deles mere ligeligt ud universitetet, så ikke kun centraladministrationen og de våde fag rammes. Men tilsyneladende er det eksterne flertal i bestyrelsen, som skulle sikre universitetets konkurrenceduelighed, handlekraft, kvalitet osv, ikke særlig interesseret i, hvad vurderingen er fra de folk, der faktisk skal leve under de vilkår, bestyrelsen vedtager. Men kommer man udefra skal man jo også bare møde op i et pænt bestyrelseslokale og få en kop kaffe, mens man er handlekraftig, og så kan man gå tilbage til sit egentlige arbejde bagefter og bliver ikke ramt af konsekvenserne af sine beslutninger.

Man noterer sig mindst tre ironier i situationen:

1) Der er nedskæringer på universiteterne, mens ministeren fortsat galer om, hvor mange ekstra penge, universiteterne har fået.

2) Nedskæringerne rammer præcis de fag, der for ministeren normalt er de rigtige og vigtige fag, nemlig de naturvidenskabelige.

3) Det, som redder de tørre fag, er det forhøjede taxameter, som skulle forbedre de utålelige vilkår på fakulteterne. Nu redder det kun lige akkurat deres r.. og forbedrer ikke en pind. Vælger man at at omfordele nedsæringerne, vil det forhøjede taxameter ikke komme de tørre fag til gode, men bruges til at redde de våde.

Konklusion: Både tørre og våde fag stander i våde! Bestyrelsen har ingen løsning, og ministeren er som altid i dum tro og mener, at alt går godt. Heldigvis får han opbakning hertil af selveste Arne Astrup. Der hører spredte klapsalver, mens det rumler af uro i baggrunden.

Dum tro

Den forbløffende mulighed foreligger, at forskningsministeren er det eneste menneske i den danske forskningsverden, som ikke ved, at det naturvidenskabelige fakultet på Københavns Universitet er blevet udsat for en bloddryppende nedskæring. Da forskningsministeren i Folketinget fik stillet spørgsmålet ”Anerkender ministeren, at der skæres i undervisningen på universiteterne?” (Spørgsmål 846, folketingsåret 2008/2009) lød svaret (14/1-2009):

Fra pressen er jeg bekendt med at en række universiteter, herunder Københavns Universitet, har bebudet besparelser på visse fakulteter. Eventuelle reduktioner i undervisningen må bero på interne omprioriteringer og kan ikke tilskrives de statslige bevillinger. (...) Beslutninger om besparelser og omprioriteringer er et anliggende for ledelsen på det enkelte universitet. Jeg har tillid til, at ledelsen på de berørte universiteter er i stand til at træffe de rigtige beslutninger.

Fem dage efter blev KU-NAT bombet tilbage til stenalderen.

Det lader sig diskutere, om ministeren overhovedet svarer på det stillede spørgsmål, men lad nu det ligge. Lad os også antage, at Helge Sander taler sandt, for det skal han jo under omstændighederne. Det betyder at ministeren faktisk er så dårligt informeret, at det kun er fra pressen, han kender til nedskæringsrunden. Det rejser som første spørgsmål, hvorvidt kommunikationskanalerne imellem universitetsverdenen og ministeriet virkelig er så katastofalt ringe? Vi taler om et af de betydeligste forskningsmiljøer i Danmark, som tilmed ligger inden for et område, ministeren lægger stor vægt på.
Det mest forbløffende er dog tilbage. Ingen, jeg har hørt om, har angivet interne omprioriteringer som årsag til, at KU-NAT skærer ned på centrale institutter. Ikke engang fakultetsledelsen har forsøgt at bortforklare, at der finder nedskæringer sted af økonomiske årsager. Selv et fuldbårent paradoks lykkes det ministeren at frembringe, idet han på den ene side erklærer sin fulde tillid til ledelsen på universitetet, på den anden side benægter, hvad de selv siger, nemlig at de skærer ned på grund af økonomiske problemer.
Helge Sanders taleform er efterhånden klassisk i universitetsdebatten. Han parerer ethvert ansvar for problemer på institutionerne med, at disse falder under ledelsens beføjelser. Ledelsen på sin side henviser vedblivende til, at den gør, hvad den gør, fordi den må tage højde for ministeriets fordringer. I processen forsvinder ethvert ansvar på det behageligste, mens magten er dejlig intakt.
Men derved lammes handlekraften selvfølgelig også. Ministeren burde selvfølgelig tage ansvaret for problemer inden for sit ansvarsområde på sig og handle ansvarligt i forhold til dem. I stedet har han travlt med at bullshitte sig ud af ethvert medansvar – og det i et sådant omfang, at han stræber imod at fremtræde så uvidende om problemerne, som det er ham muligt. Ingen skal efterfølgende undre sig over, at ministeriet ikke har nogen meningsfuld politisk reaktion på nedskæringerne på KU-NAT.
Men uvidenhed gør ikke nødvendigvis ansvarsfri. Hvis ministeren faktisk ingen selvstændig viden har om nedskæringerne, og han ikke søger yderligere oplysninger, så befinder han sig i det, som juristerne kalder ”dum tro”, idet han holder sig uvidende om noget, han indlysende burde orientere sig om. Det er lige så bevidst ubegavet, som det er ikke at åbne sine rudekuverter, for KU-NAT er ikke blevet mindre skåret ned af, at Helge Sander ikke vil se i øjnene, at det er sket. Hans opførsel er en fornærmelse imod universiteterne. Hvornår tager Anders Fogh Rasmussen sig sammen og fyrer den mand?

Fra Information onsdag den 25. februar 2009.

Nedskæringer med Sanders støtte

Helge Sanders udtalelse i blogindlægget nedenfor berettiger til en lidt nærmere analyse. Vi gentager den lige her:

"Fra pressen er jeg bekendt med at en række universiteter, herunder Københavns Universitet, har bebudet besparelser på visse fakulteter. Eventuelle reduktioner i undervisningen må bero på interne omprioriteringer og kan ikke tilskrives de statslige bevillinger. Beslutninger om besparelser og omprioriteringer er et anliggende for ledelsen på det enkelte universitet. Jeg har tillid til, at ledelsen på de berørte universiteter er i stand til at træffe de rigtige beslutninger."

Der er så mange ting at interessere sig for her, at man næsten ikke ved, hvor man skal begynde. Jeg opstiller bare nogle enkelte punkter:

For det første spørger man sig selv, om kommunikationskanalerne imellem universitetsverdenen og ministeriet virkelig er så dårlige, at ministeren kun kender til en så stor fyringsrunde via pressen? Hvis det er sandt, er det katastrofalt og demonstrerer, hvor meget ministeren er ude af kontakt med det område, han administrerer.

For det andet er det forbløffende, at denne lejlighed skal bruges til at understrege, at det intet har at gøre med de statslige bevillinger. Det er helt indecifrerbart, hvad ministeren mener hermed. Fakultetet forklarer, hvis jeg har forstået det rigtigt, at det skyldes ringere studenteroptag, hvorfor har det så ikke noget med de statslige bevillinger at gøre? Det har dog så noget med det statslige bevillingssystem at gøre. Er det bare bullshit, som endnu engang skal slå fast, at universiteterne - på trods af alle oplevelser af det modsatte - har rigeligt med midler?

For det tredje er det forbløffende, at ministeren simpelthen prøver at gøre nedskæringen til en ledelsesbeslutning. Synes ministeren slet ikke, at situationen på universiteterne er interessant. Hvis en tredjedel af vip-ansatte på KUs biologiske institut fyres, giver det ham så slet ikke anledning til nogen form for bekymring?

For det fjerde skal man virkelig lægge mærke til det sidste udsagn. Heri godkender ministeren nemlig ledelsens beslutning. Han har fuld tillid til den. Det er formentlig endnu et forsøg på at holde sig selv ude af sagen, men det lykkes bare ikke. Ved at bakke ledelsen op, har ministeren saktioneret dens beslutninger. Når den biologiske forskning på KU i overmorgen bliver bombet tilbage til stenalderen, er det med ministerens fulde støtte. "Huske det vi skal", som Master Yoda ville have sagt.