fredag den 9. marts 2007

Forskningsfrihed og akademisk frihed

... er det mon det samme? Jeg har fået anbefalet en norsk rapport om akademisk frihed, og anbefalingen sendes hermed videre (pdf-fil). Den giver en god oversigt over de mange dimensioner af emmet - herunder udfordringer som statslig styring, kontrakter, forskningsledelse, m.v. - og jeg synes den bør omtales grundige her på bloggen.

Husk iøvrigt også at læs dagens udgaver af Weekendavisen og Information, som refererer det møde, Curt Hansen omtalte i tirsdags. Her kritiserede formanden for Videnskabernes Selskab Helge Sanders universitetspolitik:
"Universiteterne har aldrig før været underlagt en statsstyring som den, vi oplever nu. Man har indført en hierarkisk ledelsesform, hvor hvert niveau er bundet af kontrakter med det ovenstående led og derfor altid gør, hvad der bliver sagt oppefra - man tænker på, hvad der er i organisationens interesse. Og det er ikke det samme som videnskabernes interesse,"

indledte Fenchel, og sammenlignede med andre lande, hvor forskningsfriheden er stadfæstet i grundloven. I den danske universitetslov er forskningsfriheden sikret - men ikke tilstrækkeligt. Fenchel:

"Der står mere eller mindre, at der er forskningsfrihed, hvis institutlederen giver lov til det. Og det er ikke forskningsfrihed. Reel forskningsfrihed omfatter frit valg af metode, frihed til at offentliggøre resultater og frihed til offentligt at kritisere andre forskere og institutioner."

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Ja, den norske udredning er grundig og kan stærkt anbefales. Den fremsætter også forslag til bedre lovgivning til sikring af forskningsfrihed i Norge. Den burde danne grundlag for en grundigere undersøgelse af forholdene i Dk. Jeg vil også gøre opmærksom på en (mindre) udredning som "praksisudvalget" på KU har udarbejdet, se http://www.ku.dk/ledelse/bestyrelse/Møder/2007/moede23/Pkt_04-akademisk_frihed_bilag1.pdf. Bal. findes der en præcis juridisk udredning, der konkluderer, at den individuelle forskningsfrihed ihht. Universitetsloven helt er op til institutlederens forgodtbefindende.
En ting, der iøvrigt har undret i forbindelse med den nye lov, er at der ikke hjar været kraftigere protester mod forslagets §33, stk. 2, der giver ministeren ret til at pålægge universiteterne bestemte forskningsopgaver. En ganske uhørt magt til statsmagten - kan nogen oplyse, hvilke andre lande, der har tilsvarende muligheder for direkte politisk styring af forskningen på samtlige landets universiteter?
Heine Andersen