Mere afgørende end som så ...

Jeg har efterhånden - næsten modvilligt - udviklet respekt for Jakob Fuglsangs analyser af dansk universitetsliv, men her går det grumme galt for ham. Han synes at mene, at det afgørende i den nuværende regeringsforhandling er, om det er RV eller SF, der kommer til at sidde på forskningsministerposten, fordi .... ja fordi .... eeeh ... det ernoget med at de radikale repræsenterer et nybrud, og det gør SF ikke. Fuglsang har ikke fulgt ret godt med: de to partier har stort set sagt det samme på området.

Lad os derfor for god ordens skyld lige tage de centrale spørgsmål en gang mere:

• Findes forskningsministeriet efter regeringsomdannelsen, eller lægges det ind i undervisningsministeriet? Udskilingen af det er et relativt sent fænomen, og dets historie har været et langt slagsmål med fagmiljøerne. Er man helt sikker på, at man vil have et så balladeramt område liggende og lave selvstændig uro, eller er det bedre at gemme det i et større ministerium?
• Der er uenighed i den kommende regeringskreds om universitetspolitikken Spørgsmålet er, om den førte universitetspolitik bliver lagt i forlængelse af DF-V-K-S forliget fra i år, eller om der lægges an til et kursskifte. Det helt centrale her er, om forskningsministerposten (hvis den findes, se ovenfor) går til enten SF eller RV på den ene side, de er begge modstandere af universitetsloven, som den er nu, eller S på den anden, der er forligspartner.
• I forlængelse af ovenstående: Vil den nuværende universitetspolitik, som RV og SF har opponeret imod, blive ført videre, eller vil der ske et kursskifte. Uanset hvad får den ene eller den anden side brug for et figenblad.
• Hvis politkken går den ene vej, får man ballade med de nye ledere, går den den anden vej, får man ballade med univesitetsforskerne. Så spørgsmålet bliver endelig: Hvem vil man helst have ballade med?

Hvorfor modstillingen i regeringen i forskningspolitikken skal udlægges som en modsætning imellem RV og SF, som er enige, er mig sværtopfatteligt.