Konference om medbestemmelse og forskningsfrihed på universiteterne

NY LOV FOR UNIVERSITETERNE

DM-konference i København, d. 11. juni, om medbestemmelse
og forskningsfrihed på universiteterne

Universitetsloven skal revideres, og DM vil have indflydelse på den. Hør DM's (Dansk Magisterforenings) formand, Ingrid Stage, og DSF’s (Danske Studerendes Fællesråds) formand Maren Astrup, fremlægge et fælles forslag til ny lov for universiteterne. Kom og vær med til at debattere forslaget og komme med input til det.

Mød tre internationale eksperter, som giver deres bud på, hvad en universitetslov bør indeholde:

• Bastian Baumann, generalsekretær i Magna Charta Observatory, som er universiteternes charter om selvstyre, selvbestemmelse og forskningsfrihed.
• Terence Karran, forsker ved University of Lincoln, som har sammenlignet graden af forskningsfrihed i europæiske lande.
• Brian Everett, uafhængig britisk konsulent, der vil sætte den danske universitetslov ind i en international sammenhæng.

Program:
09.30-10.00 Ankomst og kaffe
10.00-10.30 Velkomst og introduktion til hovedproblemerne i 2003-loven, og hvordan de er forsøgt løst i DM’s og DSF’s udkast til ændringer af universitetsloven.
Ingrid Stage, formand for DM og Maren Schmith Astrup, formand for DSF

10.30-11.30 Forskningsfrihed og selvstyre Tre oplæg om internationale syn på dagens tema:
Bastian Baumann, generalsekretær Magna Charta Observatory
Terence Karran, University of Lincoln
Brian Everett, uafhængig britisk konsulent i universitetsforhold

11.30-11.45 Kaffepause

11.45-13.00 Hvad skal universiteternes rolle være i DK
Sue Wright, DPU. Forsker i universitetsloven
Birger Steen Nielsen, Roskilde Universitet. Medinitiativtager til underskriftindsamling for en
ny universitetslov i 2008
Leif Søndergaard, formand DM’s universitetslærere
Hans Schmidt-Nielsen, formand DM’s studentersektion

13.00-14.00 Frokost
14.00-15.00 Paneldebat mellem formiddagens oplægsholdere og deltagerne i salen
Hvordan harmonerer det fremlagte forslag til lovændringer med ønsker og behov i det danske universitetssystem og på de enkelte universitetsinstitutter?

15.00-15.15 Kaffepause
15.15-16.00 Fortsat diskussion og opsamling af reaktionerne på det fremlagte forslag til en ny lov.
Afslutning og opsummering ved Leif Søndergaard, formand DM’s universitetslærere.

Tid og sted:
11. juni 2009 kl. 9.30-16.00 i DM, Nimbusparken 16, 2000 Frederiksberg

Konferencen er gratis og tilmelding sker efter først til mølle-princippet.

Dead higher class universities - work in progress

Ethnographies of Educational Work and Reform
Thursday 18 June, Room D219
EPOKE Seminar:

Open discussion of work in progress by three guest researchers

10.00-11.15 ‘From teacher to bureaucrat: Passionate people and dead bodies, an ethnographic study of bureaucrats at work in an Australian state education bureaucracy’
Sarah Robinson, PhD student, University of Western Australia

11.30-12.45 ‘Universities, temporalities and the Research Practices of Sociologists’
Nicola Spurling, PhD student, University of Lancaster, UK

13.00-14.00 Lunch

14.15-15.30 ‘The Class Character of Higher Education Reform’
Elizabeth Rata, Associate Professor, University of Auckland, New Zealand

18.00: Dinner at Restaurant Riz Raz, Kompagnistræde 20, Kbh. K
OPEN TO ALL - Buffet DKK 89,-; to book a place contact
hmiah [at] dpu.dk - Deadline Wednesday 17 June noon

Abstracts
Sarah Robinson’s paper is based on a 10-month ethnographic study of the working lives of bureaucrats in an Australian state Department of Education. Through ethnography, she brings the actors onto centre stage to speak for themselves. They appear as passionate and committed people, who struggle to find a balance between the structural constraints of the bureaucratic world and their own beliefs, values and ethics. sarah [at] sarahrobinson.dk

Nicola Spurling asks: What does the everyday research practice of sociologists entail and how is it enabled and constrained by government policies and universities? Drawing on empirical research, this paper explores the intersections and interactions of policy, universities and the careers and everyday work of some UK sociologists. The paper discusses insights offered by conceptualising sociologists’ research practices from several different socio-temporal and institutional standpoints. n.spurling [at] lancaster.ac.uk

Elizabeth Rata’s new study examines how the reform of the governance and management of knowledge creation and distribution in New Zealand, England and Italy is deeply implicated in restructuring the new middle class. e.rata [at] auckland.ac.nz

Public Seminar - All Welcome

The Danish School of Education
Tuborgvej 164, 2400 Copenhagen NV

Lyder dette som noget vi kender til?

---------------------------------------------------------------------

May 28 ,2009

Venezuelan Science at Risk

Author: Claudio Bifano Publication: Science Country: Venezuela

The Venezuelan Academy of Physical, Mathematical, and Natural Sciences would like to share with the international scientific community our fears for the present and future fate of science and higher education in our country.

A number of worrisome recent events and our interpretations of their implications motivate our concern:

1. The president of our country has stated what he believes science should be in Venezuela and has created his own initiatives for workable lines of scientific research (1).

2. At all levels of the national scientific
establishment, inexperienced professionals with little scientific or technical knowledge or background have been appointed to positions of
authority. They have been chosen on the basis of their loyalty to the political party in power. This approach precludes a constructive dialogue with the R&D community and curtails academic freedom of research.

3. The Ministry of State for Science, Technology, and Intermediate Industries controls discretionary use of resources collected from the private sector (2). Some of these resources, which were previously allotted to researchers according to the nature and quality of their research proposals, are now being
centralized and distributed according to the "social aim" of the research proposal.

4. The government has decided to create some 40 new universities but has not published a plan to provide them with suitable academic staff.

5. Universities and centers of research have been subjected to drastic budget cuts, which severely affect most current research programs. Restrictions have been imposed on the acquisition of scientific literature and information as well as of access to Internet (3).

6. The loss of intellectual capital to the United States, Canada, Mexico, Brazil, France, Spain, and other countries has accelerated (4). Young scientists, technology experts, physicians, and engineers are leaving the country. The process started in 2003 with the firing of some more than 800 researchers from the Venezuelan Institute of Petroleum Research.

7. We believe that Dr. Raimundo Villegas, an emblematic researcher of Venezuela and founder of the Institute for Advanced Studies (IDEA), a wide-scope research institute, was forced into retirement by the Directory from his post of tenured professor of IDEA. His departure was accompanied by the cessation of IDEA’s support of the Latin American Academy of Sciences (ACAL) (www.acal-scientia.org/); this support was stated in ACAL's foundation charter. ACAL has an office in Venezuela that has been headed by Dr. Villegas since its creation 25 years ago.

8. Dr. Jaime Requena, who had applied for retirement, was instead fired from his tenured post at IDEA. This appears to have been a result of a personal decision of the Institute
Director, as it occurred without the expected and due legal procedures.

The above-mentioned observations represent just a fraction of the many actions that clearly reveal an aim of the government to control all of the national scientific activity and the higher education system, putting Venezuela’s scientific activities at risk.

References
1. B. Casassus, Science 324, 1126 (2009).
2. Gobierno Bolivariano de Venezuela, Fonacit;
www.fonacit.gob.ve/locti/.
3 Gaceta Oficial Numero 38.145, 25 March 2009.
4. I. de la Vega, Mundos en Movimiento: El Caso de la Movilidad y Migración de los Científicos y Tecnologos Venezolanos (Ediciones Fundacion Polar-IVIC, Venezuela, 2005).

Debatmøde om universitetsledelse og akademisk frihed

DSF's alumnenetværk inviterer interesserede til det næste åbne debatmøde i DSFs Alumnenetværk, hvor vi tager hul på debatten om det forestående "eftersyn" af Universitetsloven:

Debatmødet har titlen:

Kan effektiv universitetsledelse kombineres med akademisk frihed?

Det sker onsdag den 3. juni kl. 17-19 på DSF, H C Andersens Boulevard 51 st. tv., København (Gå NED ad trappen fra hovedindgangen)

Paneldeltagere:

• Christian S. Nissen - bestyrelsesformand på RUC, tidligere DR-generaldirektør, studenterpolitiker og universitetsansat.
• Sune Auken - lektor på KU, medstifter af Forskningsfrihed?-netværket.

Vi lægger op til en fri og nuanceret debat, hvor vi kommer i dybden i forhold til begreberne "akademisk frihed" og "effektiv ledelse".

Vi rejser spørgsmålet, om akademisk frihed forudsætter en eller anden form for demokratisk styrede universiteter.

Og vi pirker til de ømme felter: er de studerendes og forskernes syn på debatten så ens, som det af og til ser ud til - og hvad kan der rent faktisk opnås enighed om i forhold til "eftersynet" af Universitetsloven.

Efter debatten er der tid til en snak og lidt godt til ganen - netværket giver en øl/vand og en bid brød.

Deltagelse er gratis og denne invitation må meget gerne sendes videre - MEN HUSK TILMELDING TIL alumne@dsfnet.dk SENEST DAGEN FØR - så kan vi nemlig planlægge hvor meget vi skal købe ind...

Med venlig hilsen
DSFs Alumnenetværk

Godkendelse påkrævet

Er det en dårlig joke eller bare en fejl? På websiderne for KU's evaluering af universitetsloven finder man bl.a. denne (her):

KU's institutionsredegørelse
Som bidrag til baggrundsrapporten til evaluering af universitetsområdet har KU som de syv andre danske universiteter fremsendt en institutionsredegørelse til det internationale evalueringspanel den 22. april 2009. KU's institutionsredegørelse er blevet behandlet af LT og HSU forud for godkendelse i bestyrelsen.

Men klikker man på linket for at kunne læse selve dokumentet dukker denne besked op:

Godkendelse påkrævet (401)
Serveren kunne ikke give dig adgang til at se http://cms.ku.dk/admin/fa-sites/direktoer/evaluering/KU%27s%20institutionsredegoerelse.pdf/.

Aha. Hvem autoriserer så hvem der må se det meget hemmelige materiale? Evt. opfølgning følger i kommentarer til dette indlæg.

Danmarkisering af finske universiteter grundlovsstridig

Vi har tidligere omtalt de finske tiltag til at indføre et styre på universiteterne, der minder om den danske 2003 universitetslov. Nu ser det ud til, at lovudkastet strider mod den finske forfatning. En skam at den akademiske frihed ikke var indskrevet i den danske grundlov, dengang i 2003!

FINLAND: Reform law to be amended

Aspects of a new law to reform Finland's university sector will have to be amended because they were judged to be unconstitutional. As reported in University World News [1], Finland's Constitutional Committee has now examined the draft Act and will require some changes before the law can go to parliament.
Links:
[1] http://www.universityworldnews.com/article.php?story=2009043020220041
[2] http://www.universityworldnews.com/article.php?story=20090515110659158

Den bibliometriske forskningsindikator som incitament og blændværk

Universiteterne har allerede databaser til registrering af forskernes publikationer, gavnlige til formidling og som litteratursøgningsredskab. Men rundt omkring på universiteterne tror nogle administratorer så fuldt og fast på, at det vil lykkes at stable "den bibliometriske forskningsindikator" som samlet projekt til konkurrenceudsættelse af basismidlerne på benene, at man nu er begyndt at træne institutlederne i at tænke i bibliometriske baner. KU's kommunikationsdirektør Jasper Steen Winkel, hvis forkærlighed for søjlediagrammer overgår hans varsomhed i deres håndtering, sendte for nylig en status om CURIS-databasen ud til institutlederne, som indeholdt dette diagram over antal publikationer pr. ansat forsker:
(klik på billedet for at forstørre).
Winkel skrev bl.a. "Vedlagt denne mail er det seneste træk fra CURIS over antallet af de publikationstyper som VTU høster og udløser finanslovsmidler fremover. Publikationstallene er for overblikkets skyld sammenholdt med antal VIP årsværk (trukket fra ØSS eksklusiv DVIP) og viser betydelige forskelle institutterne imellem."
Den slags rejser flere spørgsmål. Hvordan kan Jasper Winkel vide, at at hele modellen med den bibliometriske forskningsindikator bliver til noget og "udløser finanslovsmidler fremover"? Skal vi gratulere Institut for Folkesundhedsvidenskab for at de topper med 6,7 publ. pr. VIP? Og finde ud af hvordan de bærer sig ad? Hvornår vil vores egne institutledere med bekymrede miner begynde at vise os den slags tabeller? Kommer vores forskning i verdensklasse af det?
Det er foruroligende så hurtig topledelsens administration er ude i noget, der minder lidt om en træningsøvelse for de lavere ledelseslag i bibliometrisk kassetænkning.

PS:
Det var da også med nogen skepsis, at jeg sagde ja til at indgå i faggruppe 68 (videnskabsstudier og forskningsanalyse) til erstatning for den afgåede formand Frans Gregersen; det var dels af fagpolitiske grunde - vi er et mindre tværfagligt område som ellers let glemmes - og dels for at kunne nærstudere et New Public Management projekt indenfor mit eget fagområde, som jeg aldrig i min vildeste fantasi havde drømt om. Fortsættelse følger.

Rygende pistoler og dårlig damage control

Information - som jeg håber denne blogs læsere følger med i - har her i foråret fremdraget to helgesanderske "lig på bordet", to eksempler på sager, som klart peger på nødvendigheden af at revidere universitetsloven og sikre en ledelsesstruktur med valgte ledere med høj legitimitet i forhold til de ansatte og de studerende. I begge tilfælde er ansatte videnskabelige medarbejdere blevet truet med fyring for at have udtalt sig kritisk, eller blot henvende sig til kolleger i et fagligt og kritisk øjemed. I går leverede rektor Lars Pallesen på DTU et rystende usammenhængende forsøg på at lave damage control, som blot gjorde det hele værre og ledte tankerne hen på den tidligere irakiske informationsminister 'komiske Ali' - DTUs troværdighed som universitet har lidt et stort knæk i denne sag, ikke mindst efter dette helt ubehjælpsomme forsøg fra DTU-rektoren på både at tale om ytringsfrihed som værdi og tale uden om den konkrete sag. Det samme gælder videnskabsminister Helge Sander (i dagens Information) som drevet af sin egen retorik kommer til at indrømme ansattes forskeres reelle interesse i en bedre indflydelse på deres arbejdsforhold. Det sker i følgende ordveksling med Informations journalist:

- Jørgen Grønnegaard Christensen siger, at det her problem er opstået efter universitetsloven er kommet pga. den nye ledelsesstruktur?
"Jørgen Grønnegaard er jo ikke upartisk i den her sag. Han er jo selv universitetsansat."
- Det diskvalificerer ham vel ikke fra debatten?
"Nej, men har da en klar interesse i, at han kan sidde og lede og fordele. Det er bare ikke det, der er politisk flertal for."

Det ville være klædeligt for universitetsledelserne, helt fra de nederste i hierarkiet og op til ministeren selv, hvis man bare engang imellem kunne indrømme fejl, mangler og principbrud. Iøvrigt har Sander ikke længere ret i at der ikke er politisk flertal for at lave loven om. En af de glædelige ting er jo netop, at partiernes forskningspolitik har rykket sig og der er flertal for en egentlig lovrevision til fordel for valgte institutledere, uanset Sanders og ministeriets ønsker.

Et tredje "lig på bordet", som har været omtalt i Universitetsavisen fra KU, er den skandaløse ansættelsessag på KU-Humaniora (se her), der beviser systemets trusler imod de videnskabelige miljøers egne faglige vurderinger i rekrutteringen af forskere, vurderinger og faglige beslutninger som overtrumfes af de ansatte lederes, dvs. dekanernes vurderinger som mere sker på baggrund af universitetsstrategier og ønsker om at kunne tiltrække eksterne midler.

Kognitiv kapitalistisk turbulens

Nyt interessant site:
turbulens.net med "AKTUELT TEMA: KOGNITIV KAPITALISME.
Hvad er de grundlæggende forskelle på viden og materialle ting? Og hvilken betydning har det for, hvorledes en økonomi og et samfund, der skal leve af viden og den gode ide, bør indrettes? Turbulens.net stiller skarpt på den kognitive kapitalisme og fremtidens videnssamfund."

Masser af spændende artikler og interviews! Anbefales!

ps
"Det er ikke kun i cyberspace, Turbulens.net rør på sig. Den 7. maj 2009 gør vi som Gutenberg og udkommer som trykt magasin. Det fejrer vi med en stor reception med helstegt lam, billige øl, hygge og djs. Så kig forbi forbi kødbyen den 7. maj fra kl. 17." Se mere på deres site.

Aarhus Universitets redegørelse til evalueringspanelet

AU's redegørelse i forb. med uni-lov evalueringen kan læses her: http://www.au.dk/da/nyheder/presse/2009/220409. Det er et centralt udvalg der har sammenskrevet AUs svar, bl.a. på baggrund af indlæg fra en række institutter og akademiske råd. Disse indlæg kan læses her: http://www.au.dk/da/uni/universitetsevaluering2009/hoeringssvar.

Jeg har kun nået at skimme redegørelsen, men den ser ud til at referere loyalt og fyldigt fra de mange høringssvar, hvor mange er ganske kritiske. Derfor er det noget nedslående, når man konkluderer, at "Aarhus Universitet vurderer, at der er behov for stabilitet omkring lovrammen for universiteterne, og at Universitetsloven af 2003 derfor i hovedsagen bør videreføres..." (s. 65) Det er selvfølgelig ledelsens vurdering, og det skal den vel næsten mene, men det demonstrerer også, hvor svært det kan være at flytte noget i den nuværende hierarkiske struktur. Senere (s. 75) mener man også forskningsfriheden har det godt. Alt andet ville vel være en tilståelsessag.

Måske skal vi være glade for, at der trods alt bliver bragt en del kritik videre og så håbe, at det ikke kun er den overordnede konklusion, der gør indtryk?

Om fornuftens instrumentalisering

Der er lige nu en vigtig udsendelse på P1 som bl.a. sætter universiteternes udviklingskontrakter og styrelseslov ind i en større sammenhæng med udviklingen af den offentlige sektor: "Det er idioti at bruge så mange ressourcer på at formulere mål for offentlige institutioner og kontrollere om de bliver opfyldt. Og mål- og evalueringskulturen skaber også uansvarlige medarbejdere og borgere. Det mener dr. phil. Verner C. Petersen, fra Handelshøjskolen i Århus. Han opfordrer de ansvarlige medarbejdere til civil ulydighed mod ”evalueringstyranniet”." Udsendelsen kan høre her. Kan anbefales.
PS: En tidligere udsendelse med V.C.Petersen, her, om hans bog Vildveje i Velfærdsstaten, her

Gør universiteterne besættende igen

Nyhedsklip fra den 15. april:

Unge besættere mod Universitet A/S

Onsdag den 22. april klokken 14 samles studerende til demonstration på Vor Frue Plads, hvorefter de tager til Københavns Universitet for at besætte centraladministrationen. Ifølge talsperson for Reclaim Your Education-initiativet i Danmark, Andreas Mulvad, bliver de studerende på universitetet i et par dage for at snakke om, hvad der i løbet af de sidste år er sket med deres uddannelser. Grundlæggerne af initiativet stiller helt konkret tre krav til beslutningstagerne, nemlig at markedsgørelsen af uddannelserne ophører, at demokratiet på uddannelserne genindføres og udvides og at der ikke skal være patent og copyright på viden.

- Vores universiteter skal være for samfundet og ikke for erhvervslivet. Forskningen skal ikke styres af profit. Der skal forskes til gavn for mennesker, lyder det fra initiativtagerne, som er en del af en større gruppe internationale studerende fra 30 lande, der alle vil aktionere med samme budskab, nemlig at uddannelse ikke er en vare.

(fra Dagbladet Arbejderen, side 1, 15-04-2009). Et opløftende initiativ! Det startede allerede i går. Se mere på deres site her:
http://www.reclaimyoureducation.dk/sider/kalender.html

Hvem styrer bibliometriprojektet?

Er der blandt denne blogs velinformerede bidragydere en eller anden, der kan svare på, hvem der styrer arbejdet med at lave de auroritetslister over tidsskrifter, som vi skal publicere i for at få penge? Når man fra gulvet som medlem af "det forskningsudførende lag" (som det hedder nu om dage) søger at følge med, bliver man forvirret med hensyn til, hvem der bestemmer - der findes 68 faggrupper med 360 af landets førende forskere, et fagligt udvalg, en styregruppe med rektorer og direktører; dertil kontorchefer og konsulenter - og så Helge Sander. Når man hører, hvad de siger og søger på websiderne, flimrer billedet. Helge Sander må frygte, at han og hans hjælpere undergraver forudsætningerne for at "autoritetslisterne" kommer til at leve op deres navn, jf. den autoritative leksikondefinitionen på autoritet:

”autori'tet, (af lat. auctoritas 'myndighed'), evne til legitimt at kunne bestemme andres handlinger, opfattelser eller tanker samt den eller det, der besidder denne egenskab. Autoritet forbindes som regel med en hierarkisk orden og anerkendes pga. en særlig værdighed, hellighed, oprindelse eller pga. sjældne evner, ufejlbarlighed, følelsesmæssig identifikation eller legalitet.”

Kort nyt - om bl.a. universitetsledelse

• Vi har før omtalt den truende danmarkisering af de finske universiteter. Websitet edu-factory beretter om en demonstration i fredags i Helsinki: "1500 people (mostly students, researchers, employees) marched from the University of Helsinki towards the Parliament. In the front of the Parliament House, protesters blocked the traffic for some time. (...) The demonstration went through the city center, and ended up at the campus where few hundreds of people occupied the main building of the University of Helsinki. (...) The title of the demonstration was "Against the new University Act, for knowledge workers' rights". Opiskelijatoiminta stresses that the University Act does not affect only universitarians but also the society as whole. Education and the University should be seen as a field for the struggle for the forms of democracy in the knowledge society."
• Fra Dansk Industri har Mads Eriksen tilsendt bloggen et indlæg (kan ses her) af Lars B. Goldschmidt (direktør i DI) og Ove Kaj Pedersen (CBS), som argumenterer for endnu mere ledelse, også bragt i Politiken d. 11/3. De to herrer skriver bl.a. "Det er nødvendigt, at ledelsen kan udøve ledelse, når den samlede arbejdsmængde og fordelingen af arbejdet på et institut skal tilrettelægges. Instruktionsbeføjelsen gælder forskernes samlede arbejdsindsats - både forskning, undervisning og administration."
Det lyder som om man glemmer, at arbejdsgiverens overenskomstsikrede ret til at lede og fordele arbejdet ikke kan overføres uindskrænket på universiteternes grundforskning, der netop af samfundshensyn må udøves under hensyntagen til akademisk frihed. Samme Goldschmidt har været medunderskriver på Danmarks Forskningspolitiske Råds årsrapport, som Sune Auken omtalte for få dage siden (her; se også her), og dette skrift rummer mere nuancerede synspunkter. Peter Harder, som var medforfatter til den meget omtalte Hvidbog fra Videnskabernes Selskabs Forskningspolitiske Udvalg, udtaler om DFR's rapport:

"Jeg synes det helt centrale og meget glædelige i DFRs årsrapport er følgende (citat):

"At forskningsfriheden sikres ved, at forskere tildeles en grundbevilling, hvoraf der er afsat tid til de projekter, som forskeren alene forfølger af nysgerrighed - ud fra eget valg af emne og metode uden hensyn til det øvrige universitets prioriteringer og strategier."

Dette punkt fokuserer på samme problem som Videnskabernes Selskabs rapport; nemlig truslen mod oplevelsen af ejerskab til forskningsaktiviteten. Jeg har også noteret nogle ret skarpe kommentarer i kapitlet om 'governance' som peger i samme retning, dvs i retning af at den voldsomt øgede ledelsesaktivitet ikke fører til bedre fokus og engagement, men det modsatte: fragmentering og tab af identifikation med arbejdspladsen. DFR er regeringens centrale rådgivningsorgan mht forskningspolitik, så man må håbe disse punkter får den opmærksomhed de fortjener, uanset hvad den internationale evalueringskomite måtte nå frem til.
Dialogen med forskerne og bedre rammer for medbestemmelse er også vigtig. Men for at det skal fungere ordentligt, forudsætter det for mig at se at man løser problemet med alt for megen ledelsesaktivitet. Det er næsten ikke til at holde ud at tænke på hvis man oven i alt det andet nu får et nyt sæt af organer hvor medarbejderne skal høres på alle tre niveauer - samtidig med at den reelle udøvende magt fastholdes i ledelsesstrengen. Det kunne paradoksalt nok risikere at fratage medarbejderne den sidste rest af energi til at engagere sig i universitetsforhold!

Bestyrelsens selvsupplering er utvivlsomt principielt et rigtigt punkt, men der er andre forhold omkring bestyrelsesarbejdet som i højere grad trænger til at afklares - især hvilken reel funktion de realistisk kan og bør få i fremtiden. Regeringens nævenyttighed har de facto erobret hele bestyrelsens principielle råderum og mere til. Problemet med bestyrelsen har indtil videre i højere grad været dens usynlighed end faren for indavl. Men de travle personer som sidder i en sådan bestyrelse kan realistisk set næppe få en så tæt føling med en kompleks organisme som et universitet at de kan få den firmabestyrelsesrolle som regeringen officielt går ind for, uanset om man synes det er en god ide eller ej."

Vi takker for bidrag og kommentarer, og følger senere op med mere debat.