Danmarkisering truer finske universiteter

I World University News kan man (d. 1/3) læse, at finske universiteter nu trues af en lov a la den forhadte 2003-lov for danske universiteter, der under et fernis af autonomi strammer statsmagtens og erhvervslivets greb om forskningspolitikken:

"The radical changes in university funding and governance (...) will see the end of rectors being elected by their colleagues. University senates will become bodies with at least half their number coming from outside the university while the senate chair will be an external member, not the rector, ex officio. Elected staff and students will be in a minority under the proposed arrangements.
Students fear reduced funding for non-science areas and the introduction of tuition fees. If passed, the bill will permit fees to be charged to students from outside the European Union and the European Economic Area. (...) Now staff protests are also in the offing. Staff from the humanities and social sciences are particularly concerned about a 'science' culture being imposed on them. (...) The deans of law from the four Finnish universities that teach law signed a petition stating the intended law was technically problematic. The deans said those who had drafted it had failed to listen to the Ministry of Justice, Finland's Supreme Administrative Court or any of the university faculties of law."

Det ser dystert ud. Det er synd for Finland, hvis de går samme vej som her, og så først om flere år skal kæmpe for at få en elendig lov revideret. Overskriften for indlægget her er heller ikke kun til lyst. Det ligger lige for at se en strukturel parallel mellem danmarkisering og finlandisering. Som man husker, og som det også fremgår af den danske wikipedia, er

"Finlandisering er en betegnelse, som bruges om en snigende proces hvorved en stat underordner sig en anden stat, dvs. etablering af et skjult underordnelsesforhold. Begrebet blev først anvendt om forholdet mellem Finland og Sovjetunionen efter 2. verdenskrig. I Tyskland blev begrebet anvendt under Den kolde krig som kritik af den socialdemokratiske regering i forholdet til Sovjetunionen i 1960'erne og 1970'erne. Det betegnede det snigende tab af suverænitet som et land oplever i forhold til en overmægtig nabostat ved at undlade at opbygge et potentiale for at kunne udøve et modtryk og på den måde søger at skabe velvilje hos den store nabo. En sådan adfærd så de som formulerede begrebet finlandisering i Finlands adfærd over Sovjetunionen under Den kolde krig. I modsætning til de sovjetiske satellitstater i Østeuropa kunne Finland i vidt omfang beholde sin uafhængighed, men måtte betale for denne ved at fastholde et "unaturligt" venligt forhold til diktaturstaten, ved f.eks. at udøve en betydelig grad af selvcensur, forbud mod sovjetkritiske blade, udlevering af politiske flygtninge til de sovjetiske myndigheder, osv. Herved opstod der en form for vasalforhold til Sovjetunionen."

Med dette in mente kan vi definere danmarkisering som en snigende proces hvorved en neoliberal stat underordner sig sine universiteter, dvs. etablering af et slet skjult underordnelsesforhold. Begrebet kan anvendes om forholdet mellem offentligt financierede universiteter og den danske stat efter 1980'erne. I Danmark var processen påbegyndt under en socialdemokratisk regering med universitetsloven fra 1993, som styrker ledelsens magt, men voldsomt skærpet med 2003-loven. Danmarkisering betegner det snigende tab af akademisk frihed som et universitet oplever i forhold til en overmægtig statsbåret ideologi ved at undlade at opbygge et potentiale for at kunne udøve et modtryk, og på den måde søge at skabe velvilje hos den siddende regering og dennes organisatoriske støtter. En sådan adfærd ser de som formuler begrebet danmarkisering i de intellektuelles adfærd over globaliseringsdiskursen under 2000'ernes værdikamp. I modsætning til de fleste europæiske universiteter også i det tidligere Østeuropa kunne danske universiteter på papiret opnå selveje, men måtte betale for dette ved at oprette et "unaturligt" venligt forhold til stat og erhvervsliv, ved fx at udøve en betydelig grad af selvcensur, forbyde universitetsdemokrati og valgte ledere, underkaste sig statsdikterede udviklings-"kontrakter", indføre eksternt flertal i bestyrelser, sælge ud af de akademiske dyder, hylde myndighedsbetjening og nedtone myndighedskritik, osv. Herved opstod der en form for vasalforhold til den neoliberale stat.