fredag den 8. april 2011
Hvor mange sprogtests har vi brug for?
Jeg har netop modtaget en mail fra sprogstøtteenheden på et dansk universitet (ingen nævnt, ingen glemt): nu skal alle undervisere certificeres i engelsk! Jeg ved, at det er noget, man drømmer om på internationale kontorer og sprogcentre rundt omkring i landet. For så har man endelig svaret, når medierne anklager universitetsundervisere for cirkusengelsk. Det sker ikke her hos os, for vi har certificeret dem, og er de ikke gode nok, så skal de på kursus! Og så er det jeg tænker: hvor mange sprogtests skal en lektor egentlig udsættes for? Sprogtest nr. 1 kommer for mange allerede under første uddannelse. For med mindre de kommer fra stærkt nationale fagdiscipliner som (dansk) historie eller nordisk, har de sandsynligvis læst litteratur på engelsk, de har muligvis studeret i udlandet, nogen er blevet udsat for undervisning på engelsk, og enkelte har endda skrevet speciale på dette sprog. Og hvis de alligevel – på trods af at skulle formidle viden på deres andetsprog – opnår karakterer, der er høje nok til et ph.d. stipendium, så må man formode, at deres engelsk vel egentlig er relativt velfungerende. Næste sprogtest kommer under ph.d. forløbet. Der skal læses teorier på engelsk, der skal præsenteres konference papers på engelsk, og mange tager til udlandet, hvor de sandsynligvis kommer til at klare dagligdagen på engelsk. Hvad der også er tankevækkende, er, at vi i de seneste år har set et markant fald i antal ph.d. afhandlinger, der skrives på dansk. Når jeg har slukket diktafonen, får jeg nogle gange informanter til at indrømme, at det handler om at gøre dyd af nødvendighed – de ved, at de kan skrive bedre på dansk, men, som det udtrykkes, det er ikke vejen til et adjunktur. Og så kommer så den tredje sprogtest: adjunkturet. De kære adjunkter får mellem tre og fire år til at producere så mange ”kvalitetsartikler” som muligt. I de fleste forskningsmiljøer er kvalitet lig peer reviewed artikler udgivet i internationale tidsskrifter. Og ”international,” hvis nogen skulle være i tvivl, det er på engelsk. De adjunkter, der ikke har et engelsk, der er godt nok, oplever, at de får artikler afvist eller besked om major revisions required. Og er der ikke nok udgivelser den dag, adjunkturet udløber, så er det bare ærgerligt. Så hvad enten det står på eller mellem linjerne, er engelsk blevet et krav for at blive erklæret lektorabel i rigtig mange danske forskningsmiljøer. Og nu skal lektorerne så sprogcertificeres. Lad mig gætte – dem, som klarer sig fint med at skrive og undervise på engelsk, vil også bestå en sprogtest. Dem, der derimod oplever vanskeligheder ved at opfylde institutionernes krav til internationale, peer reviewed tidsskriftsartikler, vil føle et endnu større pres. Så hvor mange sprogtests har vi brug for på de danske universiteter?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar