torsdag den 27. marts 2008

Forskningens rolle som dansk kulturbærer truet

Ifølge et længere indlæg fra Jørgen Burchardt, forfatter til hvidbogen om dansk forskningsformidling, er universitetsforlagene truet af det nye pointsystem for forskningen (alias forskningsindikatoren, jr. konkurrenceudsættelse af basismidlerne, ranking af danske universiteter etc). Truslen skyldes bl.a. hvad videnskabsministeriet
"kræver i forbindelse med pointgivningen af danske forskere gennem bibliometriske forskningsindikatorer. Her vil der ikke blive givet støtte til ”lokale publiceringskanaler”, hvilket er udgivere hvor mere end 75 % af forfatterne kommer fra samme institution. Det vil sige, at hvis Aalborg Universitetsforlag har 90 % af sine forfattere fra Aalborg Universitet, så er det ifølge ministeriets bestemmelse en lokal publiceringskanal, der ikke udløser point. Hvilke forskere vil så fremover have deres værk udgiver her?"

På samme måde er den danske urskov af forskningsformidlende tidskrifter truet. Indlægget rummer også en skarp kritik af bibliotekarernes nye roller:

"Hvor bibliotekarer tidligere var hjælpere for forskerne, har bibliotekarerne fået nye roller. Blandt andet er bibliotekarer blevet administratorernes hjælpere, idet sektoren står for det praktiske arbejde med infrastrukturen inkl. Forskningsdatabasen, hvorigennem forskerne fremover vil blive kontrolleret, målt og vejet gennem de bibliometriske forskningsindikatorer."


Der er, med Burchardts ord, behov for at "bringe alle interesser sammen i en kommission, som sammen med frie og uafhængige forskere kunne afdække, hvorledes landet bedst kunne indrette sin formidlingspolitik. " Læs hele indlægget her.

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jørgen Burchardts indlæg er på mange måder udmærket omend truslen mod de danske universitetsforlag ifølge hvad jeg har hørt er overdrevet. De danske universitetsforlag er med i den norske model og vil formentlig også komme det i den danske.

For mig hopper kæden dog helt af, der hvor Jørgen Burchardt argumenterer mod Open Access bestræbelserne, som bl.a. går ud på at gøre offentlig finansieret forskning tilgængelig for offentligheden på nettet. For mig og se kan netop denne bestræbelse være den bedste modstrategi mod aktuelle tendenser bl.a. i den norske model til at vores forskning for fremtiden bliver begravet i amerikanske tidsskrifter og databaser langt fra en dansk offentlighed. Det er vel kun rimeligt, at offentlig finansieret forskning gøres tilgængelig for offentligheden? Samtidig er jeg som forsker da også personligt interesseret i at mine artikler og bøger når flest mulige læsere, og derfor lægger jeg dem hellere end gerne ud på nettet!

Hvis det går ud over danske tidsskrifters og forlags forretningsmodel er det selvfølgelig ærgerligt, men måske handler det så også om, at de må gentænke forretningsmodellen? De kan jo også bruge nettet og/eller print on demand. Der findes måske bedre måder at bruge vores sparsomme forskningsmidler på end til at fodre offset trykkerier?

Hvis der er initiativer på vej omkring open access, så vil jeg hilse det velkommen som endelig nogle forskningspolitiske visioner, der peger den rigtige vej.

Jørgen Burchardt sagde ...

Det var godt Søren fandt nogle gode bemærkninger i mit indlæg. Men universitetsforlagene er truet i den danske model, tror jeg. Forsknings- og Innovationsstyrelsen fortalte i et brev d. 18/12 2007, at de udelukkede (universitets)forlag, der havde mere end 75 % forfattere fra den lokale institution. Måske har de ændret politik siden; det håber jeg, men har de nu det?

Du går ind for, at akademisk produktion skal ligge frit på nettet, og det er en god vision, enig. Du har dog allerede i dag din frihed til at lægge dine artikler på nettet; det er ret simpelt. Den mulighed har eksisteret i efterhånden mange år, men virkeligheden har bare vist, at det i Danmark ikke er særlig attraktivt blot at lægge sine skriverier på nettet i ubearbejdet form a la arXiv.org. Men alle har frihed til at gøre det.

Vi er mange, som gerne vil have en redaktion ind over med en redaktionel proces, som det nærmest er et must i humaniora og samfundsvidenskab. Det koster imidlertid mange penge at have en redaktion kørende, selv hvis redaktionsmedlemmer i stor udstrækning arbejder gratis. Der skal skaffes penge til at betale lay out, flybilletter, korrekturlæsning, copy editing, sekretær, IT-programmer osv. Selv hvis en udgivelse kun er elektronisk, er udgifterne stadig store. Jeg synes, at det er i orden, at det er brugerne, læserne, der betaler for en stor del af det produkt de får, men hvis forskningsråd eller andre vil betale alt, så for mig ingen stor alarm.

Men jeg vil frabede mig, at nogen skal fratage mig muligheden for at lave en aftale med en udgiver, der udfører dette redaktionelle arbejde. Hvis danske udgiveres vilkår bliver ødelagt, som nogle arbejder på, kommer der ingen nye forretningsmodeller; det ved jeg, for vi er faktisk en del redaktører, som i mere end 10 år har eksperimenteret for at realisere visionerne om Open Access, men vi mangler en Biblioteksstyrelses PR apparat til at fortælle vores erfaringer.

Anonym sagde ...

Ikke strengt relevant for netop denne diskussion, men måske alligevel af interesse for de ærede professorvæld(t)ere, i forb. m. publikationsopgørelser etc.:

Charles Watkinson har en diskussion af ERIH (European Reference Index for the Humanities) i sin blog her med et par interessante bemærkninger og henvisninger.