Fyr først! Spørg bagefter!
Det synes at være devisen i KU-toppens seneste ageren i sagen om den spion-sigtede samfundsforsker Timo Kivimäki, som netop er blevet fyret fra Københavns Universitet (se bl.a. her). Man fyrer ham, ikke begrundet i, at han har gjort noget forkert som forsker med nærmere angivelse af hvori præcis hans kommunikation med "fremmede magter"(/"extra-universitære stakeholders"?) er gået over stregen, men begrundet i, at det ikke ser så pænt ud for KUs "anseelse" /status /branding, at en spionsigtet nu også er blevet dømt i det juridiske system som spion. Man fyrer ham for at se pæn ud. Bagefter spørger man PET om, hvad det egentlig var for en grænse, han overskred. En grænse, som samfundsvidenskabelig dekan Troels Østergaard Sørensen, ifølge seneste radioavis, heller ikke kender - og derfor efterspørger.
Man kan resummere sagen således: "Han overskred grænsen (siger PET) – vi må fyre ham! Og så må vi hellere spørge PET, hvor grænsen egentlig går..."
Det ser altså grimt ud. Det minder om sagen om PET, sms'erne, rockerne i Køge og den mistede ministerpost til Henrik Sass Larsen, besluttet af statsministeren. Sådan er det åbenbart blevet i Danmark. PET regerer eller insinuerer, og topledelserne, hvad enten det er i Socialdemokratiet eller på universitetet, retter ind og evner ikke, eller har ikke mod, til at tænke principielt. I stedet bekymrer man sig om "den offentlige mening". Føj.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Jeg beklager, men at et universitet - naturligvis - må afskedige akademisk personale der har modtaget fængselsdomme for spionage, udgør altså ikke et anslag mod hverken den akademiske frihed eller ansættelsessikkerhed (jf. indlæggets nøgleord). At reducere det til leflen for den "offentlige mening" er totalt useriøst.
Hvori ligger det naturlige? At han har modtaget en fængselsdom (og derfor må fyres)? Eller at fængselsdommen er for spionage (og derfor må han være han spion, og derfor må han fyres)? Hvad er det præcise argument for fyringen?
På mig virker det ikke betryggende, at universitetsledelsen fyrer akademisk personale pga. en forseelse, som samme universitetsledelse samtidigt klart tilkendegiver ikke at kende den nøjagtige grænse for.
Send en kommentar