Besæt dit paradigme - god 1. maj!

Det står i universitetsloven, at "Universitetet har forskningsfrihed. Universitetet skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken." Det med den enkeltes forskningsfrihed kom ind ved sidste lovrevision som en skærpende præcisering i forhold til den oprindelige formulering i 2003-loven, hvor forskningsfriheden blot optrådte som noget "universitetet" havde. Problemet var jo, og er stadigvæk, at med et ekstremt topstyret universitet efter 2003-loven — med ansatte ledere som opfatter sig selve universitetet, jf. rektorkollegiet, der tog navneforandring til "Danske Universiteter" — bliver forskningsfrihed i anden omgang til noget ledelsen mener skal indordnes og underordnes forskningens styring, målretning, og strategiske planlægning. Det med det strategiske er stadigt et stridspunkt.

Er den enkeltes forskningsfrihed underlagt en enkelt institutleders opfattelse af hvad der er instituttets forskningsstrategi? Nej, selvom dét er der desværre mange institutledere, som tror endnu i dag: Men i §14 stk. 6 i den nuværende lov hedder det:

"Rektor kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. Det videnskabelige personale har forskningsfrihed og forsker frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer i den tid, hvor de ikke er pålagt opgaver. Universitetets forskningsstrategiske rammer dækker hele universitetets profil. Det videnskabelige personale må ikke over længere tid pålægges opgaver i hele deres arbejdstid, således at de reelt fratages deres forskningsfrihed" (min fremhævelse, CE).

Et universitet som DTU har sikkert ikke retssociologi som del af sin profil, ligesom CBS ikke profilerer sig på genomforskning, men en DTU- eller CBS-forskers forskningsfrihed må ikke begrænses med henvisning til snævre institutstrategiske forskningsplaner på lokalt niveau. Hvis en forsker og en universitetsleder (fra rektor til institutleder) opfatter denne begrænsning forskelligt, er der grundlag for konflikt, og forskeren bliver da nødt til at insistere på sin forskningsfrihed og være på vagt. Derfor lyder dagens ene 1. maj parole her fra bloggen: Reclaim your research subject! eller på dansk: Besæt dit paradigme! 

Men der er flere og mindst lige så alvorlige begrænsninger på forskningsfriheden på de danske universiteter end de, som hidrører fra ledelsesstrukturen, fx med hensyn til finansiering af forskningen. Dagens anden parole er derfor mere vidtrækkende, og kan efter temperament formuleres som Besæt Slotsholmen 10 og Bredgade 40, besæt Undervisningsministeriet (ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser), eller: Befri den frie forskning! Tror universitetsforskeren, at han eller hun er beskyttet af de milde skærpelser i den nye universitetslov, er der tale om en alvorlig vildfarelse. Mod den slags vildfarelser hjælper end ikke mere forskning. God 1. maj!