Valg … af hvem?

af Henrik Vase Frandsen

Med valget til diverse råd og nævn på universiteterne står man med … nå ja: Et valg. Hvem skal man stemme på? Hvad vil kandidaterne? På Aarhus Universitet er det hele ekstra mudret grundet reformprocessen, der nu kører på andet år. Derfor er det specielt interessant, hvad kandidaterne til bestyrelsen vil arbejde for. Aarhus Universitet skal vedtage ny strategi i den kommende periode, og der skal formentlig også ansættes en ny rektor efter Lauritz B. Holm-Nielsen. Store opgaver, men hvad tænker kandidaterne? Hvad vil de?

De afgående medarbejderrepræsentanter har ikke været ubetinget heldige. En markant udtalelse faldt fra Erik Strange Petersen sidste år, i forbindelse med fyring af tre VIP fra det daværende DPU. Prikke-kriteriet var forskningsmæssig relevans – og derfra kørte så polemikken i forskellige medier om forskningsfrihed vs. ledelsesregime. Jeg var selv en af de prikkede (blev dog ikke fyret), og kan ikke på nogen måde hævde objektiv dømmekraft i denne sag. Men bemærkelsesværdigt var det alligevel, at en medarbejderrepræsentant i bestyrelsen frejdigt kunne udtale: ”Man må acceptere, at det kan være nødvendigt at skære kagen anderledes, uden at det skal være en krænkelse af forskningsfriheden”. Den holdning var nærmest identisk med universitetsdirektør Jørgen Jørgensens: ”Som ledelse kan det være nødvendigt at justere og prioritere anderledes. Og det vil man aldrig kunne, hvis man hver gang trækker kortet med forskningsfrihed” (se UNIVERS). Der var ikke meget opbakning til den stærke frie faglighed hos disse to; men så meget mere samdrægtighed om ledelsesretten.

En anden episode handler om tvangsforflytning af forskere i børnelitteratur samt forskere i IT og læring fra Campus Emdrup til Århus. Ingen har kunnet opspore solide faglige argumenter for denne beslutning – og så er det man tænker, at argumenterne må være nogle mere dulgte og uigennemskuelige. Men da sagen lander på bestyrelsens bord i april i år, bliver referatet følgende:

”Dekan Mette Thunø omdelte et notat og orienterede om håndteringen af henvendelsen, sendt i kopi den 15. april 2011 til bestyrelsens medlemmer, fra medarbejdere ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) vedrørende personaleoverflytninger fra det tidligere DPU i Emdrup til Aarhus. Henvendelsen faldt uden for bestyrelsens kompetence, men bestyrelsen udtrykte sin fulde opbakning til universitetsledelsens beslutning. Formanden ville sende et svar fra bestyrelsen” (se her)

Den sag går nu sin egen skæve gang: IT-folkene er i høj kurs og har fået andre stillinger i København, og derfor kommer ’synergieffekten’ kun til at ’styrke’ børnelitteraturen – i Århus. Shit happens both ways – kan man sige. Men man undrer sig over, at der ikke stilles det mindste spørgsmål til denne notorisk dårligt begrundede beslutning. Heller ikke fra medarbejderrepræsentanterne Erik Strange Petersen og Martin Tang Jørgensen.

Der er mange andre ting at blive irriteret over på Aarhus Universitet: DPU skal nu benchmarkes på tre parametre: Dagtilbud, grundskole og livslang læring. Ifølge den nye institutleder er dette bestyrelsens pålæg. Men hvorfor har bestyrelsen besluttet dette? Hvorfor går medarbejderrepræsentanterne med til at beslutte sådan noget? Man kan tilsvarende beslutte, at Farmaceuter skal benchmarkes på lægsmerter og hovedpine, Teologi på Markusevangeliet kapitel 3, 6, og 10, og Musikvidenskab på Bach og Savage Rose. Giver det mening? Man undres: Hvorfor siger medarbejderrepræsentanterne ingenting om faglig autonomi?

Og der er endnu flere irritationsmomenter: I det nye Aarhus universitet skal forskere organiseres i forskningsprogrammer, eftersom institutterne er blevet for store. Men programmerne må ikke hedde noget, der minder om fag. Det er rektors beslutning – det siger alle. Jeg går ud fra, at rektor også her har bestyrelsens ”fulde opbakning” – inklusive de to VIP-medarbejderrepræsentanters. Blot er der ingen, der forstår hvorfor. Filosofi må altså ikke hedde filosofi mere, psykologi må ikke mere hedde psykologi osv. Samtidig skal man høre om ’dybere sammenhænge’, ’fokuseret talentudvikling’ osv. Det er noget pjat, men mere alvorligt: Det er til at blive skæv i hovedet af.

Min ønskekandidat til bestyrelsen har nogle enkle sigtepunkter: Genetablering af fagligheden, og genetablering af saglig kommunikation på Aarhus Universitet.

Men jeg ved ikke, hvad kandidaterne vil. Er der nogen, der ved det?

Henrik Vase Frandsen
Lektor, Fagmiljø for pædagogisk filosofi (ups! – kom til at nævne en faglighed)
Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)

PS: Ved ihærdig søgen og lidt hjælp er det lykkedes at finde nogle hensigtserklæringer fra kandidaterne (link), offentliggjort samme dag som valget er åbnet (i dag, 29. nov.). Man kunne ønske sig mulighed for en åben debat, men sådan foregår det ikke på AU’s hjemmeside. Nogle af erklæringerne giver dog et lyspunkt: Også andre føler sig skæve i hovedet.