Nå, og hvorfor ikke tage og vende bøtten på hovedet og sige nu, nu må det høre op. Nu må der tænkes stort om humaniora. Hvis humaniora (af mystiske grunde) har været den grimme ælling i forskningspolitikken, så lad den nu komme ud af andegården og folde sig ud til en smuk svane!
Nogenlunde sådan lyder opfordringen fra to svenske humanister og idehistorikere Anders Ekström og Sverker Sörlin i det norske blad Forskningspolitikk no. 2, 2011 (her), som har stillet sig spørgsmålet om denne "fula ankunge" (som er grim ælling på svensk). Det er en meget vigtig kronik. Et par citater, frit oversat:
"Mere og mere er den den forskningspolitiske debat blevet forskudt i retning af at handle om økonomisk vækst og innovation. Og intet galt med det, vi har brug for innovation. Problemet er, at debatten er blevet så ensidig, at de som vil diskutere samfundsmæssige værdier, spørgsmål om historisk bevidsthed, erindring, tolerance, mening, tro, og som med energi engagerer sig i en kritisk diskussion om, hvad slags samfund vi lever i, og hvor vores politiske, økonomiske og kulturelle arrangementer er ved at føre os hen - at sådanne mennesker, som bemærkelsesværdigt ofte er humanister, opfattes som forstyrrende eller direkte unødvendige. (...)
Man kan faktisk spørge, om det virkelig er humaniora der er i krise eller det ikke snarere er en krise, som bunder i et samfund, der er besat af enkle og målbare fremgangsmåder, og som har svært ved at formulere, og frem for alt tilpasse menneskelige, kulturelle og økologiske værdier i modsætning til de rent økonomiske. Alle siger, at disse værdier skal følges ad og sammen vokse, men det ser det ikke ud til at de gør. Nedvurderingen af humaniora, både som forskningsfelt og af humanisternes kompetencer som individer, er i sig selv et tydeligt bevis."
Ud over at anerkende humanioras specifikke problemer, er tiden nu inde til at se nogle mere offensive udspil også fra de danske humanistiske miljøer.
3 kommentarer:
Tak for et super fedt indlæg - og du har så ret! Jeg studerer selv kunsthistorie på AU, og det sker virkelig oftere og oftere at jeg får smidt i hovedet: 'hvad er det egentlig lige du vil bruge din uddannelse til?'
Det er den indstilling - og formentlig uvidenhed - der bl.a. holder liv i bålet. Det er super frustrerende..
Igen, tak for et godt indlæg :)
"Ud over at anerkende humanioras specifikke problemer, er tiden nu inde til at se nogle mere offensive udspil også fra de danske humanistiske miljøer."
Det er vel netop det der må vaere konklusionen -- bolden ligger hos humaniora selv. De/I må selv finde vejen og bruge tid og kræfter på at vise deres/jeres værdi -- både kvalitativt og kvantitativt. Det kommer ikke af sig selv og at pege fingre af den uforstående omverden (der betaler) fører ikke til noget - se blot tilbage på det årti.
Amerikanske universiteter nu begyndt at udlicitere 'Liberal Education' til Asien. I stedet for at presse på med naturvidenskab and teknik er der en stigende interesse for Vestens tradition for humaniora i Østen - interesse nok til at de selv betaler. Hvor er DK og DK's humaniora i den sammenhæng. ?
http://www.huffingtonpost.com/2011/03/31/yale-singapore-university_n_842845.html
Frederik Stjernfelt og undertegnede forsøgte os i sidste uge med et mere offensivt udspil om de danske humanistiske miljøer. Det er fuldstændigt rigtigt set af Claus - og Ekström og Sörlin - at det er forunderligt, at det altid er humanister, der skal være i forsvarsposition. Ikke bare fylder de humanistiske videnskaber ikke meget i det samlede økonomiske regnskab. De ser ud til at producere væsentlig forskning i både omfang og kvalitet ud fra de midler, de har. Hvis man vil tale om 'value for money' er dansk humaniora en succes. Se vores indlæg her: http://politiken.dk/debat/analyse/ECE1443984/humanistisk-forskning-klarer-sig-fint/
Send en kommentar