lørdag den 13. marts 2010

Vi arbejder for evigheden

Nogen gange kan et fragment af en udtalelse få et helt puslespil i ens hovede til at falde på plads. Forskningsadjunkt Helle Hein fra CBS har lige sagt noget meget fornuftigt (i Netværket, DR P1): Vidensarbejdere har ikke brug for ledere, der definerer deres arbejde i detaljer, de ved godt hvor man skal hen, "de er drevet af en pligtetik, ikke en økonomisk nytteetik."
Det må være derfor, at hele den djøficistiske NPM tanke om ovenfra definerede "incitamenter" for forskerne (fx til at søge eksterne midler, til at publicere i særlige tidskrifter, etc.) virker nærmest krænkende! Man er da ansat på en forskningsinstitution fordi man brænder for forskning, og på et universitet fordi man elsker at udvikle faget i koblingen mellem forskning og undervisning. Man behøver ikke et ministerium eller en udviklingskontrakt til at sige hvor man skal hen. Arbejdet er såvel en pligt, et kald, som en besættelse. Egeninteressen og interessen i et højere gode går sammen. "Vi arbejder for evigheden", det var Heins eksempel på en værdi, formuleret af en leder af nogle konservatorer, som var på højde med medarbejdernes egentlige commitment. Sidstnævnte ord er allerede røvet af managere. Sjovt nok kan det betyde pligttroskab, et ord vi måske skulle genopfinde i en verdslig udgave, pligttroskab overfor det fælles gode.

1 kommentar:

Anne Lise Pedersen sagde ...

Ja, grundtanken i NPM og ligeså hos de nyliberale (eller hvad de nu hedder) er med Claus Hjort-Frederiksens ord at "Det skal kunne betale sig at arbejde". I første omgang møntet på forskellen mellem mindsteløn og offentlig forsørgelse, men jeg tillader mig at tolke den en tak længere ud: At den nuværende finansminister og Co. virkeligt mener at ingen gider at arbejde og dovner så snart ridefogeden vender ryggen til. Jvf. den berømte institutledertale om medarbejdernes trang til at gå i Nyhavn og drikke øl, hvis der ikke bliver holdt skarpt øje med dem. (I parentes bemærket synes jeg at det vil være en udmærket ide at gøre i ny og næ). Har længe haft lyst til at spørge finansministeren om han selv har det sådan med sit arbejde? Eller han tilhører måske en anden race?