fredag den 11. maj 2007

Evidential?

Der er kan være god ræson i såkaldt evidensbaserede beslutninger - åbenbart bare ikke i forskningspolitikken. Forskningsstyrelsen er, som omtalt d. 8/5, ved at opbygge en forskningskvalitetsmålingsenhed, og der er sat et større udvalgsarbejde igang, der skal finde indikatorer, så de danske universiteter kan sammenlignes (benchmarking) og rangordnes.
Men hvor er dokumentationen for, at det giver bedre forskning? Det spørgsmål, nærmere bestemt
[Spørgsmål S 2593]: "Hvilken dokumentation foreligger der for, at inddragelse af forskningskvalitet i kriterierne for fordeling af basismidler til forskning i Storbritannien har ført til mærkbar forbedring af både kvalitet og forskernes produktivitet, som det hævdes i regeringens debatoplæg til mødet i Globaliseringsrådet den 8.-9. december?"

stillede Per Clausen i Folketinger den 14. februar 2006 til Helge Sander, og her er hans (reelt: Videnskabsministeriets) svar:

"I regeringens debatoplæg om ”Offentlig forskning – mere konkurrence og bedre kvalitet” kan man læse følgende nederst på side 5:
”I Storbritannien indgår forskningskvaliteten i kriterierne for fordeling af basismidler til forskning. Der gennemføres med jævne mellemrum en kvalitetsvurdering af forskningen ved universiteterne. Hvert universitet opnår en samlet karakter for deres forskningsproduktion – kvalitativt såvel som kvantitativt. Kun de universiteter, der får en høj karakter, modtager basismidler til forskning. Det har medført en mærkbar forbedring af både kvaliteten og forskernes produktivitet.”
Den seneste kvalitetsvurdering blev foretaget i Storbritannien i 2001. I april 2001 blev der udgivet en guide med titlen ”A Guide to the 2001 Research Assessment Exercise”. I guiden gives en generel introduktion til principperne bag kvalitetsvurderingen. Guiden indledes bl.a. med en forklaring på, hvorfor man i Storbritannien har valgt at fordele basismidler på baggrund af forskningskvalitet:
”in the period since the first RAE [Research Assesment Exercise, indsat] in 1986 the effectiveness and productivity of the UK research base has increased substantially”. (s. 3, A Guide to the 2001 Research Assessment Exercise, Higher Education & Research Opportunities in the United Kingdom) "

hmm, og hvad dokumenterer så dette? At årsagen til den angivelige produktivitetsforøgelse er RAE-systemet? Måske går årsagskæden snarere sådan: Blair har sagt det til Fogh, som har sagt det videre til Globaliseringsrådet og Sander. Evidently ?!

5 kommentarer:

Michael Dahl sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Sune Auken sagde ...

Det lyder meget interessant. Kan det dokumenteres yderligere?

Michael Dahl sagde ...

Når den enkelte publikation tillægges en helt konkret værdi, som den gør i RAE, ændrer det jo adfæren hos universiteterne. Det indbyder jo til, at de tilknytter folk mere eller mindre proforma for at se bedre ud i RAE uden, at de personer reelt er alm. fuldtidsansatte med undervisning og forskning på stedet. Der er rygter om, at det forekommer ofte i nogle fagområder.

Sune Auken sagde ...

Enig. Jeg gentager spørgsmålet, men denne gang bredt: Er der nogen, som kan fremlægge konkrete eksempler på denne type af manipulation?

Michael Dahl sagde ...

Jeg kan ikke dokumentere det. Det er som sagt på rygteplan, så jeg ved ikke, hvor stort dette problem reelt er. Til gengæld er der mere dokumenteret kritik i forhold til andre område af RAE mange steder på nettet og i tidskrifter. Jeg håber meget, at der bliver kigget på den kritik i det udvalgsarbejde, som foregår. Som Carsten Henrichsen skriver, er vi nået så langt generelt, at det nok er point of no return. Der synes taget en beslutning om, at budgetmodellen skal bygge på en evaluering af denne art. Så den kommer nok uanset, hvor veldokumenteret kritikken er.