onsdag den 9. maj 2007

Forskningsfrihed og grundloven

Universitetsloven, som nu er blevet vedtaget (d. 8. maj) med 106 stemmer mod 7 ville antagelig have været grundlovsstridig i lande som Finland, Tyskland og Ungarn. I de lande er den akademiske frihed indskrevet i grundloven, og den danske lovs bestemmelse om, at ministeren kan pålægge universiteter bestemte forskningsopgaver krænker en sådan bestemmelse. Fx står i den finske grundlov: "Vetenskapens, konstens och den högsta utbildningens frihet är tryggad".

Jeg vil her iøvrigt henvise til en meget informativ oversigtsartikel fra Futuriblerne, februar 2007, skrevet af juraprofessor Carsten Henrichsen, der er formand for "Praksisudvalget" på Københavns Universitet. Carsten Henrichsen vurderer, at den danske universitetslov ville stride mod en paragraf som den i den finske grundlov.

1 kommentar:

Claus Emmeche sagde ...

Det er en tankevækkende historie, CH ruller op. Her er et citat:

"I det følgende ses nærmere på de midler, der har fundet anvendelse til at sikre det omtalte tættere samvirke mellem universiteterne og samfundet (erhvervslivet). Her skal blot – som et helt generelt underliggende moment – bemærkes, at det øgede fokus på universiteternes bidrag til samfundet er ensbetydende med, at det særligt er forskningen, der herved har interesse, og at hele perspektivet for den universitære virksomhed hermed drejes bort fra uddannelserne som en samfundsmæssig hovedopgave. Det betyder, at det tætte samspil mellem forskning og undervisning, som hidtil har været et kendemærke for universiteterne, nedbrydes, og at forskningen i stigende grad knyttes an til erhvervsmæssige interesser. Og det betyder endvidere, at de forskningsmæssige bestræbelser skævvrides ved at nogle områder nyder større bevågenhed end andre, typisk med en skillelinje mellem sundhed, natur og teknik på den ene side og humaniora, rets- og samfundsvidenskab på den anden side."

Lad os da håbe på at oppositionens forskningspolitiske ordførere læser med og kan se det problematiske i det at sætte lighedstegn mellem "samfund" og "erhvervsliv", og lad os håbe, at erhvervslivets spidser (igen, for de har gjort det før) overfor regeringen vil fremhæve, at universiteternes kerneydelse i forhold til erhvervslivet ikke er patenterbar viden, teknologioverførsel eller kortere vej fra lektor til likviditet, men veluddannede kandidater, som virksomhederne nok selv skal finde ud af at bruge, hvis blot de er uddannet til det bedste niveau af viden.