Viser opslag med etiketten universitetshistorie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten universitetshistorie. Vis alle opslag

torsdag den 24. maj 2012

Seminar med Kaare Aagaard på DPU

version 2:
UNIVERSITY RESEARCH FUNDING UNDER TRANSFORMATION IN DENMARK FROM 2000 TO THE PRESENT
Public seminar with presentation by Postdoc Kaare Aagaard, Danish Centre for Studies in Research and Research Policy, University of Aarhus.

Datoons 13 jun  den 27. juni
Tid12:00 — 14:00
StedRoom D219, Department of Education, Aarhus University, Campus Emdrup, Emdrupvej 164, 2400 Copenhagen NV

The presentation covers recent trends in the funding of research at Danish universities and emphasizes in particular how the core funding of research increasingly has come under pressure during the last decade. This pressure is both the result of a turn to more competitive funding mechanisms and a development where more and more internal and external strings become attached to the remaining core funding.
Arranged by the research programme EPOKE.
Contact: Susan Wright, suwr@dpu.dk

Dette arrangementets originale opslag, se her

lørdag den 7. april 2012

Universitetspolitiske møder i april

En lille reminder:
Husk det NSU-symposium (Nordisk Sommeruniversitet) på RUC om universiteternes fremtid, som Jesper tidligere annoncerede (her på bloggen), man kan stadig nå at indsende forslag til indlæg.
Vær også opmærksom på en bogreception og debatseminar på KU-Amager om lignende emner, den 27/4 (annonceret her), i anledning om en ny bog om videnspolitik.

mandag den 13. februar 2012

SYMPOSIUM 2012: FUTURES OF THE UNIVERSITY

NORDISK SOMMERUNIVERSITET
Nordic Summer University

Ad-hoc symposium 27.-29. April 2012
Roskilde University, Denmark

Call for Papers - Deadline 15th March 2012

Universities in Europe, have in the last decade, been through a period of structural and organizational changes. There is a growing political focus on results from research activities, but at the same time an increasing pressure to do more teaching. In the process of controlling and directing the academic work, new financial and bureaucratic procedures are introduced and exercised on both the university as system and the researcher/lecturer as individual. This calls for an open and creative discussion about the university both as idea and institution, and its possible ‘futures’.

Questions which concern the current development include: Is the present development therefore an important departure from the Humboldtian system of research-based university education? Will the policies from the Bologna process undermine the tradition of the freedom of enquiry in the universities? Will this development increase the quality of the academic work or rather lead to the homogenisation and loss of diversity which still exist between universities in Europe? Do those political attempts, such as getting direct control of the research activities and the curriculum in the university education, threaten the university as a free institution in the Humboldt tradition? Will they change the university's role as the basis for a democratic society? What kind of future for the universities is that current higher education policies are forming for us? What are the possibilities for the universities? Should the university as idea be protected as a world Cultural Heritage?
The symposium, drawing on the research and experiences of the participants, will discuss above important matters. It aims to have some understanding of the overall situation, as well as identify the areas where further research and discussions are needed. We would also like to discuss different scenarios for possible university ‘futures' and to create directions for the university's role in future society.
The ad-hoc symposium, will as part of discussions, prepare a proposal (a manchet) for a coming three year NSU study circle on the theme: “The futures of the University” to be presented at the NSU summer session 2012.

Abstract Submission
Word limit: 350 words with a short biography.
Send it to: nsu-symp-papers [at] ruc.dk
Submission deadline: the 15th March 2012. Authors will be notified by 20th March 2012.
Nordic as well as international participants are welcome. Participants without presentations are welcome too. Presentations may be made either in English or in one of the Scandinavian languages.

More information:
Symposium fee: 67€ (paid on arrival) including 2-night accommodation (shared with 2 or 4 persons), symposium dinner, lunches, coffees and teas. Single accommodation can also be arranged with different fees.
Preliminary program can be found: from the 20th March 2012 on www.nsuweb.net where you can also find more information about NSU and sign up for the newsletter.
Registration: from 15th March 2012. (Further notice on registration at www.nsuweb.net from 15th March)

Coordinator: Jesper Jorgensen E-mail: jesperjo [at] ruc.dk

søndag den 14. august 2011

Kompetencebegrebet - ny ph.d.-afhandling

hentet fra: http://hum.ku.dk/kalender/2011/august/dokument/

Kompetencebegrebet og andre stileøvelser

Laura Louise Sarauw, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, forsvarer sin ph.d.-afhandling med titlen "Kompetencebegrebet og andre stileøvelser. Fortællinger om uddannelsesudviklingen på de danske universiteter efter universitetsloven 2003".

Tid: 26. august 2011 kl. 13 (præcis)
Sted: Auditorium 22.0.11, nye KUA
Arrangør: Det Humanistiske Fakultet
Forsvaret er offentligt. Af hensyn til kandidaten lukkes dørene præcis kl. 13.

Bedømmelsesudvalget
Lektor Bolette Moldenhawer (formand), Københavns Universitet
Professor Hanne Leth Andersen, Roskilde Universitet
Lektor Jens Erik Kristensen, DPU, Aarhus Universitet
Leder af forsvarshandlingen
Lektor Sune Auken, Københavns Universitet

Et antal eksemplarer af afhandlingen er fremlagt til gennemsyn og hjemlån i Det Kgl. Biblioteks information på Københavns Universitet Amager og til gennemsyn på Det Kgl. Biblioteks læsesal Øst, Diamanten samt på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Njalsgade 76, 2300 København S.

Kort dansk resumé
Afhandlingen undersøger kompetencebegrebets betydning for uddannelsesudviklingen på de danske universiteter i lyset af de senere års universitetsreformer. Med udgangspunkt i et omfattende empirisk materiale fra uddannelsesudviklingen på de danske universiteter demonstreres, hvordan de politiske krav om kompetencebaserede studieordninger (2003) har medført en gennemgribende redefinition af acceptreglerne for, hvad de studerende skal lære på en moderne, dansk universitetsuddannelse, hvordan de skal lære det – og hvorfor?
Afhandlingen tematiserer denne redefinition som en overgang fra en epistemologisk-demokratisk- til en eksklusiv arbejdsmarkedsorienteret tænkning, som har betydet, at uddannelsesudviklingen i stigende grad baseres på entydige og målfastsatte aktiviteter, der har til hensigt at føre kandidaterne direkte i job. Det demonstreres i den forbindelse dels, hvordan denne tænkning adskiller sig fra den europæiske Bologna-proces, som tillige fokuserer på de studerendes faglige viden og vigtigheden af universiteternes langsigtede demokratiske mål. Dels, hvordan den efterfølgende er blevet modtaget og udmøntet i reformarbejdet på en række humanistiske uddannelser, som lægger op til en diskussion af de kompetencerelaterede universitetsreformer i Danmark som en generel indsnævring af acceptreglerne for, hvordan værdien af en universitetsuddannelse lader sig artikulere.

Bedømmelsesudvalget skriver
”Der er overordnet tale om en ambitiøs, grundig og velskrevet afhandling, der omhandler en central bevægelse i europæisk uddannelsesudvikling, fra fag og vidensorientering til anvendelses- og markedsorientering af uddannelserne. Afhandlingen bidrager i særdeleshed med ny, empirisk baseret og faglig relevant viden inden for det universitetspædagogiske felt. Den kaster desuden et tiltrængt lys over kompetencebegrebets og problematikkens alt andet end konfliktfrie indtog i de universitære uddannelser”

søndag den 10. juli 2011

Et rektoralt udbrud

Det har tit slået mig, at det må være hårdt for de rektorer, der har siddet valgt på de danske universiteter at se, hvad det er, som sker med "deres" institutioner i disse år. Hidtil har de vistnok allesammen pænt og loyalt holdt sig i skindet, men nu har Aarhus Universitets tidligere rektor Henning Lehmann taget bladet fra munden i Kristeligt Dagblad, tilsyneladende blandt andet på baggrund af hans eget fakultet, teologis, optagelse i monsterfakultetet Arts. Og der er virkelig bid i ex-rektor Lehmann. Læs bare følgende:

Placerer man verdens universiteter på en kompasrose med de mest centralistiske, top- og statsstyrede mod øst og dem, der står nærmest idealet: det autonome universitet med kollegialt selvstyre, mod vest, må man sige, at den danske kompasnål tog et voldsomt udsving mod øst i 2003. Men selvom Helge Sander (V) med historiens vingesus i sit fladstrøgne hår talte om den ”største universitetsreform siden senmiddelalderen”, kom han vel ikke i klasse med partibosser, ayatollaher og andet østligt godtfolk.

Hele kronikken lader sig læse her.

Også denne kritik vil med det nye universitetssystems indbyggede arrogance blive siddet overhørig. Men det bliver atter engang lidt sværere for politikere og andre centrale aktører at beholde vattet i ørerne. Tak til Lehmann for det!

fredag den 11. marts 2011

Udsat for (og af) ledelse(n)

På KU er medarbejderinddragelse en by i Rusland
og det virker i det hele taget som om det ofte er svært for ledelsen at bryde ud af deres egen verden i diverse fakultære ledelsesteam og gøre medarbejderne interesseret i deres visioner og missioner, når kontakt til medarbejderne ikke resulterer i dialog men diktat. Den sag jeg skal fortælle om her startede ellers fint med kontakt og dialog, men endte med et diktat.

Det er en lidt personlig (beklager) historie om, hvordan jeg blev "ramt af ledelse". Gode kolleger har siden fået mig til at indse, at jeg bare alt for længe har været privilegeret – andre rammes næsten dagligt.
Det er egentligt ikke noget særligt: bare en kontorflytning. Som jeg nota bene på ingen måde har været med til at planlægge, acceptere, og knap nok effektuere. Jeg kunne bare iagttage, at nu skulle mit kontor snart (om et par dage) flyttes, fra en beliggenhed på ét institut (NBI) til et andet (kaldet IND, dvs. Naturfagsdidaktik) ved samme fakultet (Naturvidenskab, KU). Så vidt jeg forstår p.t., er det ikke ensbetydende med, at Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudier (CNV), som jeg er ansat ved, forsvinder, og det ville da også være et tåbeligt træk, der kun ville kunne tolkes som min dekans ønske om at slette en af de initiativer, der stammer fra hans valgte forgængers tid.
Jeg fik nys om beslutningen om flytning ved at bygningsinspektøren ved NBI (jeg skal indskyde, at en af de mange charmer ved NBI Blegdamsvej er, at bygningerne er gamle og labyrintiske, og at man derfor ikke kan undvære en rigtig bygningsinspektør) var så venlig at sætte min emailadresse i kopifeltet da han skrev til institutlederen af IND og informerede ham om følgende:
"Vedr. Lektor Claus Emmeche flytning til Øster Voldgade 3 fra NBI,
Blegdamsvej 17!
John Renner Hansen har bedt undertegnet kontakte Institut for Naturfagenes Didaktik med henblik på Claus Emmeche snarlige overflytning til Øster Voldgade 3. Kan vi komme en dato nærmere for overflytningen? For NBI kan C.E. tage de møbler med fra Center for Naturfilosofi og Videnskabsstudiers kontorer på NBI, Blegdamsvej 17, bygn. C, etage c, som de ønsker.
Med venlig hilsen ..."
Det var da sjovt, tænkte jeg d. 12/1, den dato mailen dumpede ind, hvor jeg få dage senere ville være på farten, bortrejst i to uger. Jeg nåede i al hast at skrive en afdæmpet protest om beslutningsprocessen til såvel lederne af afsender- (John Renner) og modtager-institut (Jens Dolin) som til dekanen selv (Nils O. Andersen), og fortrængte så alt om det, på behagelig afstand af internettet de næste 14 dage. Da jeg kom hjem kunne mine ph.d.-studerende på vores gang berette om den hastige flytning, som de heller ikke var blevet informeret om i god tid. Flyttefolk var allerede ved at pakke deres grej ned i kasser.

Det skal indskydes, at centerets ordning med NBI har hidtil været den, at NBI, siden CNV's oprettelse i 1994, har ageret fysisk vært for CNV, som hører direkte under fakultetet. Jeg er ansat ved CNV, ikke NBI (dekanen er således min nærmeste boss). I august fortalte dekanen mig om sin vision om at samle didaktik, museumsaktivitet og videnskabsteori, rejse penge til dels et nyt museum (lad os håbe Hr. Møller er gavmild) i et hjørne af Botanisk Have, og dels til et professorat i videnskabshistorie, til besættelse med helst en international stjerne, som vil kunne "løfte opgaven", som det hedder. En hyggelig snak, hvor jeg fortalte dekanen om mine forskningspolitiske aktiviteter og bekymringer for forskningsheden, og dekanen forsikrede mig om at dekanatet ikke blander sig i hvad folk forsker i. Jeg bifaldt tanken om styrke af videnskabsteori ved fakultetet, og tænkte mest dette som konkrete samarbejder mellem underviserne i bachelorkurserne i videnskabsteori, og jeg må indrømme, at jeg ikke tænkte ikke så meget over min dekans planer sidenhen.
Dumt af mig, for dekansamtalen var selvfølgelig den første association jeg fik (eller "slutning til bedste forklaring"), da jeg modtog mailen om flytning, selvom samtalen ikke mundede ud i nogen som helst aftale om "overflytning" (forklaringen var mildt sagt utilstrækkelig).
Den udløsende årsag til mailen, viste det sig snart, var at NBI akut manglede lokaler, da en gruppe forskere som laver e-science (en slags datalogi, som NBI-institutleder Renner godt kan lide og har en vision om at alle studerende på fakultetet skal have) skulle flytte ind, og så måtte nogen jo ud. Og med dekanens store plan var det jo klart, at ud skulle naturfilosofi og videnskabsstudier. Eller rettere: Overflyttes.
Jeg klagede min nød til Renner og kritiserede forløbet. Han fralagde sig ansvar, det var dekanens bord, CNV refererer jo til fakultetet. Desuden burde jeg kende dekanens impulsivitet godt nok til ikke at være overrasket. Det er historiens morale nr. 1: Kend dine lederes psyke og foretrukne interesser, det er moses og profeterne.
Nå, nu kunne jeg jo tage det lettere flegmatisk hvor præcist jeg har kontor. Institutter og fakulteter er jo ord, der snart vil stryges i den nye universitetslov, det selvejende universitet vil fortsætte sine øvelser ud i arealkondensering, og KU ender sikkert med at leje lokaler på Lolland. Jeg fandt iøvrigt ud af, at (bl.a.) NBI-Blegdamsvej – af KU ved "mageskifte" d. 30/11, 2010 (se her) – er blevet byttet bort til staten mod (bl.a.) Observatoriet på Øster Voldgade 3 og historiske universitetsbygninger ved Frue Plads. Fysikerne sidder nu i bygninger, der tilhører staten (Universitets- og Bygningsstyrelsen), mens vi er rykket ind i et gammelt observatorium, som af historiske og museale årsager nu tilhører KU. "Tilhører" skal sikkert skrives med gåseøjne. Mageskiftet er sket mageløst tyst. Om det har nogen betydning aner jeg ikke.
Da vores lille centers flytning gik meget stærkt, kom man på NBI til at kassere en del af vores møbler – en fodfejl og en uforståelig insinuation af at gamle skrivebordene ikke er kram – så vi har siden hustlet borde og stole fra Campus Service City (nej, det er ikke en privat virksomhed, men en del af KU). Er I nogen derude, der har reoler i overskud, har vi masser af kvadratmeter til høje priser, som de godt må stå på, indtil dekanen "overflytter" flere personer og centre, eller inviterer gode venner og festlige grupperinger til at deltage i befolkningen af Observatoriet, så vi alle sidenhen kan bidrage til arealkondensering.
Nå, men NBI-lederen lovede i sin miskundhed, at CNV kan fortsætte med at afholde undervisning og møder på NBI, naturfilosofiske og videnskabsteoretiske arrangementer, som fx vores seminarrække SiV. Det ville også være svært at undvære NBI's lokale Kc7, hvor Niels Bohr i glas og ramme skuer ud over forsamlingen, og minder os om ånden på Blegdamsvej og en tid, hvor der var overskud til fordybelse, reflektion og stadig diskussion af forbindelserne mellem filosofi og videnskab.

onsdag den 3. marts 2010

Levende ord og 'formålsløs' produktion af noncommodificerbar fri viden

På edu-factorylisten, i et opråb angående: "on the 11th and 12th of March there will be a European mobilization against the Bologna Process" (se her), dukkede denne tankevækkende passage op:
"it is impossible to understand the transformations in the university without linking them to transformations in labor and production. Because new forms of valorization and accumulation make knowledge a central commodity, the role of the university changes definitively. It becomes a sort of “knowledge and education factory.” Notwithstanding, there is an irreducible difference between the industrial factory and the supposed new one. This difference is related to the particularity of the good that is produced in the university, i.e. knowledge. In fact, knowledge is not a scarce commodity: on the contrary, its richness comes from social cooperation and collective use. The production of knowledge is thus without measure. It is inseparable from living labor. Knowledge is always living knowledge. This difference is the main source of the struggles against the becoming corporation of the university, its imposition of an artificial measure, and the enclosure of free knowledge."
Der er derfor grund til at lægge mærke til såvel "soft knowledge production in hard times" (se dette akademiske møde) som de mere aktivistiske protester, der anspores til ovenfor.
ps -- Jeg beklager de tungebrækkende fremmedord i overskriften: Fremmedord, sprogets jøder, som Adorno kaldte dem, er nødvendige når egne ord ikke rækker.

lørdag den 13. februar 2010

Universitetets historie fra rammestyring til indholdsstyring

Denne blog har nu fået den særlige ære at opnå en plads i professionel dansk universitetshistorie. I al fald benyttes bloggens URL af universitetshistoriker Else Hansen (der selv er med i bloggens netværk) som et eksempel på fortolkninger af studenteroprøret i en artikel i det nye nummer af Uddannelseshistorie (vol 43, af Årbogen fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie; artiklen "Hvordan bruges universitetshistorie?" kan læses her, tak for tilladelsen til at offentliggøre den her på bloggen). Else foreslår, at når bloggens stiftere
"nærmest intuitivt valgte navnet "professorvældet" må det jo skyldes, at dette ord er rigtig godt til at sortere de "gode" fra de "onde". Jeg skriver selvfølgelig også, at navnet blev ændret efter en debat på bloggen - og at bloggen i øvrigt er præget af interessante indlæg af meget høj kvalitet."
Nu ved jeg ikke helt ved hvem "de gode" er (måske de glade 68'ere?), men navnet på URL'en skal i al fald ikke føre til at tro, at vi ønsker det gamle professorvælde tilbage, - men heller ikke 1970'ernes universitet for den sags skyld, for et sådant ønske kan kun fremføres med en naivitet, som ikke længere er mulig. Og slet ikke efter Rune Lykkebergs Kampen om Sandhederne, en bog, som gør det langt mere kompliceret at udpege historiens helte og skurke.
Det er oplagt, at universitetshistorie benyttes retorisk og forskelligt af forskelligt af parterne i den forskningspolitiske debat, herunder min egen seneste kronik i Politiken (her el. her). I dagsaktuel debat bruges historie ikke, som Else Hansen påpeger, for at fortælle om gamle dage, men for at sætte nutidens forhold i relief. Men den stærke kontrast mellem før og nu, der ofte bruges som retorisk figur i debatten, kan let forlede læseren til at tro, at alt var godt i gamle dage. Da styrelsesloven blev vedtaget af Folketingets borgerlige flertal i 1970, var det en udtalt betingelse, at der meget snart skulle oprettes et direktorat for universiteterne i Undervisningsministeriet, netop for at få mere kontrol med universiteterne. At direktoratet så først kom i 1974 skyldtes vist mest manglende kræfter i Undervisningsministeriet til at sætte den store omstrukturering i gang. Derefter gik det slag i slag med generel adgangsbegrænsning i 1977, budgetreform i 1981 (adskillelse af midler til forskning og undervisning) og så videre. Indtil Sanders periode var det mest styring af rammerne; det nye nu er, at politikerne også vil styre indholdet. Men det, som skete i 1970, var, i Else Hansens optik, først og fremmest, at politikere og studenter gik sammen om at fratage professorerne den hidtidige faglige (og administrative) dominans på universiteterne. De havde bare "glemt" at aftale, hvem der så skulle bestemme - og det er for så vidt det slagsmål, som stadig er i gang. Man kan sige, at studenterne fik den ene parole gennemført, nemlig "Bryd professorvældet", mens den anden parole "Medbestemmelse nu" blev fortolket om til noget andet end studenterne havde ønsket.