"Det er helt klart, at vi bliver nødt til at opgive tanken om, at der nogensinde vil kunne findes et universelt anvendeligt system, der kan måle en så kompleks proces som evalueringen af kvalitet og udbredelse af forskningsviden og sætte den på enkle tal. Sådan et system kan kun stille alle discipliner lige ugunstigt og vil groft undervurdere forskernes resultater på alle områder."
Citat: Wim Blockmans, professor i middelalderhistorie ved Universiteit Leiden og rektor for NIAS (Netherlands Institute for Advanced Study in the Humanities and Social Sciences). Som formand for det hollandske The Council for the Humanities har Blockmans været blandt initiativtagerne til rapporten ’Judging research on its merits’. Citatet stod at læse som konklusion på den artikel, som oversat er bragt i det nye nummer af magasinet Humaniora (udgivet af Forskningsrådet for Kultur of Kommunikation), nr. 2, maj 2007, 22. årgang. Dette er et temanummer om "Forskningskvalitet og kvalitetsvurdering".
[Kan downloades fra ministeriets hjemmeside her; eller fra arkivet her (i Word og pdf)].
1 kommentar:
PS: her er nummerets indholdsfortegnelse for selve tema-artiklerne:
Magasinet Humaniora nummer 2 – maj 2007 22. årgang
T E M A
Kan kvalitet og kvantitet forenes?
Af Kirsten Drotner
Kvalitet er blevet et mantra, og navnlig den kvalitet der kan måles og dermed sammenlignes. Men vi har altid skullet forske til det højeste niveau. Hvorfor så al den snak om forskningskvalitet i disse år? Side 4
Humaniora og samfundsvidenskab undervurderes
Af Wim Blockmans
Hvis man går ud fra, at metoder, der kan bruges til at evaluere mange forskellige læge- og naturvidenskabelige discipliner, uden videre kan anvendes på andre forskningsområder, har man totalt overset de specifikke forskningstraditioner og mål, der hersker især inden for humaniora og samfundsvidenskab. Side 8
Scoretricks og forskningskvalitet
Af Peter Nørgaard Larsen
Kulturministeriets forskningsinstitutioner må som humaniora generelt uden tvivl indstille sig på, at der fremover vil blive indført kriterier for forskningskvalitet, der baserer sig på publicering. Men det bliver nødvendigt at udvikle måleværktøjerne, så de bliver i bedre overensstemmelse med den forskningspraksis, som kendetegner de humanistiske fag. Side 14
Når bedømmerne skal bedømmes
Af Hans Fink
Bedømmelse af forskningsansøgninger foregår meget forskelligt fra land til land, og vi kan uden tvivl lære af, hvordan man gør andre steder. Side 18
Bibliometri for (eller imod?) humaniora
Af Gunnar Sivertsen
I 2005 implementeredes et nyt registreringssystem for videnskabelige publikationer ved forskningsinstitutionerne i Norge. Både ministerium og institutionerne har taget systemet til sig, men på forskerniveau er systemet stadig omstridt. Side 22
Mellem national kvalitetsmåling og internationale kvalitetskriterier
Af Mette Thunø
For humaniora er det på høje tid at drøfte både kvalitets- og relevansindikatorer for ikke at blive målt og evalueret på basis af metoder udviklet til andre videnskabsfelter. Side 26
Send en kommentar