Danske Universitetsforskere står uden samlet organisation

Det er ingen hemmelighed, at danske universitetsforskere længe har manglet en organisation, der kunne repræsentere dem som kollegialt interessefællesskab. Den organisation, som før havde det mere ærlige navn Rektorkollegiet hedder i dag Danske Universiteter (D.U.), og er en leder-organisation, hvor rektorkollegiet, formandskollegiet og underudvalg for universitetsdirektører m.v. samles. Men D.U. forsøger gerne i udtalelser til medier og politikere at fremstå som talende på vegne af hele universitetsverdenen, også universitetsforskerne, selvom der ofte er interessemodsætninger mellem ledere og de ledte på de danske universiteter. Når det sker, pådrager D.U. sig et legitimitetsproblem.

Sammenlign den let manipulerende passage fra D.U.'s hjemmeside (her):

"Danske Universiteter er mødested for universiteternes ledelser og medarbejdere, som i Danske Universiteter kan drøfte universiteternes fælles problemer, tage fælles initiativer og repræsentere de danske universiteter over for politikere, ministerier og samarbejdspartnere."

med denne mere sandfærdige sætning fra D.U.'s vedtægter (her):

"Danske Universiteter er mødested for Formandskollegiet og Rektorkollegiet, som i Danske Universiteter kan drøfte fælles problemer, tage fælles initiativer og repræsentere de danske universiteter over for myndigheder og andre aktører i samfundet."

Jeg foreslår, at D.U. underkaster sine hjemmesider et peer review, og iøvrigt i sin kommunikation husker at erindre om, at man repræsenterer et leder-perspektiv. 


Hvor er det akademiske medarbejder-perspektiv? Det er en skam, at danske universitetsforskere står splittet i forskellige fagforeninger og ikke har en samlet organisatorisk platform at tale ud fra, når man ser bort fra FORSKERforum (eller i al beskedenhed, denne blog, der jo forslår som en akademisk skrædder i helvede). 
Mogens Ove Madsen, som d. 20/6 havde en vigtig kronik i Information om den akademiske frihed (her), er en af de forskere, der har foreslået en sådan struktur (bl.a. i sin 2009-bog Universitetets Død). Det ville være fint, hvis DM og DJØF (men gerne også de andre akademiske fagforeninger) kunne starte med at finde sammen om en platform - eksempelvis ganske enkelt kaldet Danske Universitetsforskere - som kunne agere kontravægt til universitets-rektorer, -bestyrelsesformænd, -direktører og hvad der nu ellers er af sildesalat indenfor dén verden, og formulere en klar politik for en mere mangfoldig og fri organisering af universitetsforskningens verden.

Chefklubbens bluff

Hvor rektorkollegiet som et organ af valgte før universitetsreformen kunne hævde en repræsentativitet i forhold til universitetsbefolkningen, er Danske Universiteter kun en interesseorganisation for universiteternes topledelse. Det fremgår tydeligt af foreningens vedtægter, hvor §3, stk 2 lyder.

Stk. 2. Organisationen omfatter Formandskollegiet, der består af formændene for universitetsbestyrelserne, og Rektorkollegiet, der består af rektorerne for universiteter under universitetsloven samt Universitetsdirektørudvalget og en række underudvalg og arbejdsgrupper, nedsat af Rektorkollegiet eller Universitetsdirektørudvalget.

Bestyrelsesformænd – rektorer – direktører.

At foreningen både i sit navn og på sin hjemmeside præstenterer sig som interesseorganisation for de danske universiteter er derfor kritisabelt, da hverken forskere, studerende eller universiteternes almindelige teknisk-administrative personale har de ringeste beføjelser til at fastlægge, hvad ”Danske Universiteter” mener. Ikke engang dekanerne har indflydelse. Danske Universiteter repræsenterer toppen og kun toppen af det danske universitetshierarki. Resten er bare bluff og lånte fjer.