søndag den 10. februar 2008

Rektoratet bekræfter den individuelle forskningsfrihed

Den rektorale kommentar (her, kopi her) i sidste nummer (1. febr.) af Københavns Universitets avis bør bemærkes: Ralf Hemmingsen og Lykke Friis skriver bl.a.
"HELT OVERORDNET er det næppe holdbart at reducere forskningen til et instrument for hverken folket eller fakturaen. Forudsætningen for at anvende forskningen er at man har forskning. Derfor er den fri grundforskning det første og vigtigste led i den fødekæde af viden som også borgere og virksomheder kan profitere af. Et velfungerende grundforskningsuniversitet kræver den frihed og selvstændighed som universitetsreformen af 2003 forhåbentlig vil give universiteterne i Danmark.
Friheden skal ikke kun være institutionel, men også individuel. I praksis bedrives forskningen ofte sammen med andre, men idéer fordrer enkeltpersoners engagement. Den ultimative forskningsfrihed er således muligheden for spontant at forfølge en idé – uden at afvente hvad andre mener eller forventer."

Denne udmelding er meget glædelig. Den indeholder en slet skjult kritik af den eksisterende universitetslov, af regeringens vulgærutilitaristiske forskningspolitik, og en opfølgning på rektors opfordring fra sidste år til at befæste den individuelle forskningsfrihed.

1 kommentar:

Heine Andersen sagde ...

Ja, det er bestemt glædeligt, at rektor i sådanne erklæringer holder fanen højt. Samtidig kunne man så ønske, at det gav sig konkret udslag ved at blive indarbejdet i udviklingskontrakter og de resultatmål og incitamenter, som i stigende grad er styrende for aktiviteterne. Desværre er det svært at se spor i den nye udviklingskontrakt 2008-2010, hvor der er kommet nye resultatmål ind, bla. vedr. myndighedsbetjening og deltagelse i offentlig debat.

En opløftende detalje i udviklingskontrakter er dog, at KU ikke er gået med på Sanders new speak parole "kvantitet er kvalitet", altså at "mere = bedre" for så vidt angår forskningsproduktion. Det mål man stiller op, er af "fastholde den gennemsnitlige produktion pr VIP".

Men det ville være opløftende, hvis der også blev formuleret en konkret politik for sikring af forskningsfrihed. Det dominerende indtryk er øget topstyring, og at hvad der kommer ovenfra betyder begrænsninger af frihed.