af Inge Henningsen
Nu er arbejdet med at lave ”autoritetslister” gået i gang. Og det er tydeligt, at Forsknings- og innovationsstyrelsen ikke mener at det er noget kvinder skal bryde deres hjerner med.
Ifølge ligestillingsloven skal alle planer og vedtag vurderes for deres kønskonsekvenser. Principielt skal det altså også vurderes hvilke konsekvenser indførelsen af ”den danske forskningskvalitetsindikator” og de dertil knyttede bevillingssystemer får for henholdsvis mænd og kvinder. Det skal f.eks. undersøges i hvilken grad mænds hhv. kvinders publikationer kommer til at falde uden for ”autoritetslisterne” og – endnu vigtigere – hvordan de tidsskrifter, hvor hhv. mænd og kvinder publicerer, er blevet vægtet. Endnu er listerne og vægtningerne ikke lavet, men man kan få et fingerpeg om, hvordan det kommer til at gå, ved at se på sammensætningen af de udvalg, der skal udarbejde ”autoritetslisterne”.
Kønsskævhed
Man kan sikkert diskutere om disse udvalg er dækket af lovgivningen om ligestilling mellem kvinder og mænd (nr. 157 af 1985), således at der skulle være mindst 40% af hvert køn i udvalgene. Men det er ikke til diskussion, at hele arbejdet med at opstille ”autoritetslister-ne” er præget af en meget høj grad af kønsskævhed.
I den overordnede styregruppe sidder 1 kvinde og 4 mænd (oplysning pr. 1. september 2007) , altså en kvinderepræsentation på 20%. Noget tilsvarende gælder i det overordnede faglige udvalg. Her sidder der 1 kvinde og 5 mænd. I de bibliometriske faggrupper sidder i alt 96 kvinder og 273 mænd, altså en kvinderepræsentation på 26%.
Men selv om kun 1/4 af faggruppemedlemmerne er kvinder er der ikke gjort noget forsøg på sprede dem. De er tværtimod koncentreret i nogle bestemte områder, mens der er store og betydningsfulde områder, hvor kvinder slet ikke er repræsenteret.
På naturvidenskab er der ingen kvinder i faggrupperne for Fysik, Matematik, Kemi og Biologi, hvor der sidder i alt 30 mænd. I de klassiske naturvidenskabelige fag er autoritetslisterne således udelukkende udarbejdet af mænd, en interessant konstruktion i en tid, hvor man prøver at rekruttere kvinder til netop disse fag.
På samfundsvidenskab er der i alt to kvinder i faggrupperne for Statskundskab, Samfundsøkonomi, Erhvervsøkonomi og Retsvidenskab (mod 27 mænd). På humaniora er der 3 kvinder mod 22 mænd i faggrupperne for Historie, Filosofi, Vesteuropæiske sprog, og Litteratuvidenskab. På sundhedsområdet er der 1 kvinde og 25 mænd i faggrupperne for Medicinske basalfag, Kirurgiske fag, Medicin (Endokrinologi, Gastr. og hepatol., Geriatri, Hjerte, Kar, Luftveje, Hæmatologi, Immunologi, Infektioner, Reumatologi, Nefrologi), Anæstesi, intensiv, akut, Farmakologi og toksikologi og, Dermatologi og Venerologi.
Inden for alle hovedområder, at der er således en meget stærk tendens til, at mændene sidder på de ”gamle”, ”tunge” fag, mens de relativt få kvinder er placeret i de ”nye” fag, der ofte i det videnskabsinterne hierarki anses for at være mere perifere – uanset deres samfundsmæssige betydning..
Kønsfordelingen i de enkelte bibliometriske faggrupper kan læses på følgende link
http://koensforskning.wordpress.com/files/2008/02/bilag-bibliometriske-faggrupper.doc
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
100% grotesk, 100% typisk.
Bemærk iøvrigt, at bloggen om kønsforskning koensforskning.wordpress.com har andre indlæg som også har forskningspolitisk relevans.
Jeg modtog i dag en kommentar fra en kollega, som videresendte mig en generel henvendelse angående arbejdet med autoritetslister. Begge dele, henvendelsen og kommentaren, får I her:
= = = CITAT:
Subject: bibiliometri- litteraturvidenskaberne
Date: Fri, 15 Feb 2008 10:54
From: NN
Kære kolleger!
Vedr. arbejdet med udviklingen af bibliometriske forskningsindikatorer ved
Forsknings- og Innovationsstyrelsen (FIST) og rektorkollegiet.
Som det sikkert er de fleste af jer bekendt, er det nedsat 68 grupper på tværs af universiteterne, der skal udarbejde såkaldte bibliometriske forskningsindikatorer, der skal vurdere en række forskningspublikationskanaler. I første omgang skal der tages stilling til en række autoritetslister over tidsskrifter og forlag; derudover skal man supplere med andre kanaler, f.eks. skriftrækker fra litterære selskaber på 'egne' forlag.
Det er vigtigt i denne øvelse, at ingen ønskværdige publikationskanalser bliver glemt. Jeg vil derfor bede jer om at checke de tre vedhæftede lister: forlagslisten, grundlagslisten og det norske udvalg - samt gerne supplere med andre publikationskanaler.
Det litteraturvidenskabelige felt er stort og uoverskueligt - men har samtidig uskarpe grænser til f.eks. nordisk og sprogfagene. Jeg går ud fra, at vi også får tilsendt lister fra disse felter - og jeg sender gladeligt samtlige lister ud til alle, der måtte ønske det.
Den litteraturvidenskabelige faggruppe består af Svend Erik Larsen (formand), Anker Gemzøe, Henrik Blicher, Jørgen Dines Johansen og Anne Birgitte Richard.
Vi holder møde den 29. februar og skal aflevere vores indstilling den 14 marts.
venlig hilsen,
NN
= = = CITAT SLUT
Herefter den ekspressionistiske kommentar, som jeg tror meget godt fanger den forvirring og frustration over hele projektet, de fleste føler:
= = = CITAT:
Dear colleagues,
Har I set dette vanvidsprojekt? ’Autoritetslister’ og regneark….Hu-hej, hvor det går
når akademikere integreres i den demokratiske proces via et udvidet & servilt bibliofilt selvangiveri.
= = = CITAT SLUT
Med mailen fulgte lange lister over litteraturvidenskabelige tidskrifter og forlag. (Gruppernes sammensætning er nu offentlige, mere information kan findes på rektorkollegiets side, se omtalen her på bloggen).
Send en kommentar