Videnspolitik, ideologi og newspeak

I en kommentar i Information 13/2 skrev bloggens idehistoriker Jens Erik Kristensen, at selve termen videnspolitik så dagens lys i Danmark allerede i 1984, men dengang ikke slog an:

"Det lod sig endnu ikke gøre at tænke forskningspolitik som ren videnspolitik. Det ville nok have mindet for meget om det daværende DDR, og i den frie vestlige verden havde man endnu ikke helt opgivet den ideologiske forestilling om den frie videnskabs normative selvjustits og traditionelle legitimationsformer. Videnskabelig forskning lod sig endnu ikke bestemme som og nivellere til vidensproduktion med henblik på direkte politisk fordeling, forvaltning, regulation og kontrol. Tanken fremstod derimod som en utidig og totalitær politisering af den videnskabelige forskning."

Vi kan tilføje, at forestillingen om "den frie videnskabs normative selvjustits" muligvis er ideologisk, men som normativt ideal ikke nødvendigvis af den grund forkert, og at dagens grundforskning udøves under former, som i høj grad lever op til denne forestilling (selvom brud på sådanne normer, som fx videnskabelig uredelighed, også findes). Jens Erik Kristensen fortsætter:

"Siden hen er der som bekendt sket meget på den front. I dag er det med overgangen til videnssamfund og vidensøkonomi blev indlysende, at forskningspolitik ligesom uddannelses-, erhvervs- og beskæftigelsespolitikken også er videnspolitik ."

Jens Erik Kristensen og hans gruppe har kastet sig ud i den vigtige kritiske opgave i at bestride og stille spørgsmålstegn ved det indlysende i eksistensen af een sammenhængende størrelse, "viden", som det politiske system skal regulere og styre. Som filosoffen Steve Fuller har udtrykt det om videnssamfundet:

"Ultimately, the two most insidious features of knowledge society Newspeak are: (1) the devaluation of 'knowledge', such that all organizations are now said to be in the business of producing 'knowledge' in the same sense; (2) the assimilation of democratic processes to market processes. The latter feature is symbolized in the Modespeak use of the words 'agora' and 'forum', the Greek and Latin words for the physical space in ancient cities where both business and politics were conducted. This image of a common space is then used to create a blurred image of the public character of knowledge, leading to the following confusions: free speech is confused with advertising, criticism with 'niche differentiation', the public interest with an array of 'revealed preferences', voting with trading, power with sales, rationality with efficiency, and progress with profits." (Fuller 2005, p. 74).

Ad (2) er rettet mod Michael Gibbons (m.fl.), 1994, The New Production of Knowledge (London: Sage), et skrift som Fuller kalder "the single most influential academic work in European science policy circles since the end of the cold war". Men kan læse Fullers kritik af Gibbons videnspolitiske newspeak (dens "Modespeak", som "presupposes what might be called a ‘folk history of science policy’ implicitly shared by many scientists and policymakers.") her.

Steve Fuller, 2005, "Social epistemology: preserving the integrity of knowledge about knowledge", in D. Rooney, G. Hearn, & A. Ninan (eds.), Handbook on the Knoweldge Economy. Cheltenham: Edward Elgar.