Fra debatten på Facebook

En del af debatten på Facebook kom til at handle om forskernes lønninger. Følgende to indlæg fra Kasper Planeta Jensen føres hermed over på bloggen, fordi de har en særlig, interesse, nemlig at forskningsfriheden er et afgørende element i det, at få højt kvalificerede danske forskere til at blive i Danmark, da vi på ingen måde er konkurrencedygtige på lønnen. Jeg synes, at disse to indlæg burde give forskningspolitikere i Danmark alvorlig sved på panden:

Kasper Planeta Jensen:

Ikke fordi jeg gider bruge for meget tid på denne afsporing, thi det skal handle om forskningsfrihed, men dette er en relateret historie. Det irriterer mig, at folk holder ukritisk fast i den myte, at forskere tjener godt i DK.

Først og fremmest bor vi i det land med verdens mindste gini index, dvs mest lige indkomst. Folk med phder tjener relativt mindre end andre steder i verden. Det er ok, for vi kan godt lide Danmark samt det, at pengene omfordeles, hvis vi til gengæld har et rart, sikkert og frit samfund, hvori vi værdsættes for at prøve at styrke denne velfærdsstat gennem produktion og reproduktion af viden (selv arbejder jeg med biokemisk/medicinsk relateret grundforskning).

Nu er det bare sådan, at jeg får ca. 30.000 om måneden for 50-60 timers arbejde om ugen, inkl. projektvejledning, forskning, administration, artikelskrivning, møder, m.v. Det er så meget, jeg
arbejder, fordi jeg brænder for det og vil gøre en forskel.

Det svarer - omregnet til timeløn og tilbage - til ca. 20.000 om måneden for en 37-timers ansat. Vi kan nemlig ikke få overarbejdspenge!!

Denne superløn skal ses i forhold til den unikke kvalifikation, mange af os har. Vi har levet og arbejdet på førende universiteter i udlandet og ved, hvad der virker og ikke virker. Men at forklare det i andedammen er ikke altid nemt, for der bliver plasket rigtig rigtig meget her, og alle vil gerne åbne næbbet og sikre sig at ingen flyver for højt.

Jeg kan nemt få et job i USA eller Schweiz hvor forskningsfriheden stadig er intakt, og produktiviteten er langt mere favorabel. Desuden med en løn til over en halv million om året, med 30 % skat eller mindre (dette ved jeg af erfaring). Jeg har valgt at komme tilbage
efter postdoc-perioden, hvor man lever på beskeden løn, også i udlandet, og ikke optjener pension, i modsætning til danskere i Danmark. Der er alle mulige personlige og økonomiske årsager til IKKE at træne sig internationalt.

Det er de stærke følelser for Danmark, der holder mange naturvidenskabelige forskere i DK, men indrømmet; mange af mine venner er også emigreret mere permanent. Ikke mindst efter
universitetsreformerne.

Jeg ville ønske, der var mere forståelse og mindre Jantelov i forhold til forskere i Danmark.

Jeg har ikke besluttet mig endnu for at blive i Danmark (er netop vendt tilbage) bl.a. pga denne mangel på værdsættelse af talent. Det hjælper heller ikke, at folk så yderligere tror, man er "fyrsteligt lønnet".

K

ps - skønt fattig på pungen bliver man rig i sjælen af at rejse.


Senere i debatten skrev KPJ følgende

Jeg foreslår ikke særlig høj løn til forskere, selvom det selvfølgelig ville være nødvendigt i et fuldt konkurrencedygtigt, globalt videnssamfund. Men måske i det mindste overarbejdsbetalling i en eller anden form, som alle andre inkl. læger får. Desuden friere vilkår for forskning. Forskningsfriheden er grotesk ringe og ekstremt styret af ad hoc midler i Danmark.

Det er jo Sander og hans venner, der udbasunerer, at vi skal være globalt konkurrencedygtige i forhold til disse universiteter, og prøver at påtvinge os powerpointvisioner gennem krav og nye ledelsesstrukturer. Så må de vel også følge denne stress-strategi op med noget, der rent faktisk virker.

Der er dog andet end penge i verden, bl.a. forskningsfrihed, infrastruktur, og samfundets generelle forståelse og respekt for forskningens betydning for den velfærdsstat, de selv lever i. Derfor den sure kommentar, da det sidste ejheller rykker særligt i Danmark.

Personligt har jeg det fint med frihed nu - men det er nok fordi, jeg har valgt det, dvs. er eksternt finansieret af en fond, der betaler for det, jeg synes er fedt at gøre. Hvis jeg mister denne frihed, tager jeg til udlandet eller det private, det er allerede afklaret.

K