En af formændene for de 68 faglige udvalg for den bibliometriske forskningsindikator, Peter Woetmann Christoffersen, har i denne kommentar gjort opmærksom på, at han har valgt at lade hele processen foregå offentligt. Han har således på sin egen hjemmeside på det humanistiske fakultet, KU, oprettet en særlig sektion til udvalgsarbejdet med at indsamle og diskutere forslag til autoritetslisterne m.v. Dette initiativ til øget åbenhed om processen kan kun støttes herfra. Jeg ser frem til at det følges op af de øvrige udvalgsformænd og helst samles (evt. blot med henvisninger til lokale udvalgs websites) på en central side, fx hos Rektorkollegiet, for det samlede arbejde. Her på bloggen kan vi kun påtage os kritisk at informere om arbejdet så godt som det nu lader sig gøre at følge.
(Se også opsamlingssiden i arkivet og dettes notatliste; indlæg ved Heine Andersen, Claus Emmeche, Inge Henningsen, kommentarerne til disse, og Rektorkollegiets lister over udvalgene her).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Bemærk, at vi har modtaget og uploaded (se notatlisten) et par foredrag (slides) fra evaluerings- og analyseenheden i Forskningspolitisk Center (under FI), en enhed med disse formål:
• Evaluering af danske forskningsindsatser
• Udvikling af indikatorer til kvalitetsmåling
• Udvikling af bevillingsstatistik
• Udvikling og erfaringsopsamling af metoder for og resultater af forskningsevaluering.
Oplæggene afholdtes på et møde her i febr. 2008 i Forskningsrådet for Erhverv og Samfund. Bemærk beskrivelsen af planerne om evalueringer.
Send en kommentar