Det er interessant at læse de fragmenter af debatten om § 33 stk.2 som omtalt andetsteds (her), - især faldt jeg over denne passage "sektorforskningsopgaverne skal kunne konkurrenceudsættes" - noget som Rektorkollegiet åbenbart har tilsluttet sig. Men hvad betyder det i praksis?
Konkurrence mellem forskere har ofte en positiv klang af et sundt kapløb om at komme først med et gennembrud, og der indgår ofte momenter af samarbejde i konkurrencen mellem forskergrupper indenfor et bestemt felt. Men det her er vist etwas ganz anders !?
Ministeren svarer på bekymringen om myndighedspålagte opgaver, at "Som anført [...] forventer videnskabsministeren ikke at anvende hjemlen til at pålægge universitetet myndighedsopgaver fra det tidspunkt, hvor opgaven efter at have været konkurrenceudsat er eller kunne have været overgået til en anden leverandør. Det pres på universitetet, som Rektorkollegiet udtrykker bekymring for, vil derfor ikke komme på tale i den pågældende situation."
Nåda! Jammen er det ikke udlicitering, der spøger her? Er dette scenarium helt usandsynligt?: 1. Universiteterne indfusionerer sektorforskningsinstitutioner. 2. Div. forhold umuliggør opfyldelse af alle myndighedsopgaver. 3. Disse udliciteres. 4. Opgavene løses af andre virksomheder eller institutioner. 5. De indfusionerede sektorforskningsinstitutioner mister betydning, og - hvem ved - opløses som en fagocyteret bakterie slugt af en amøbe. Men hvor amøben får mad, mister universitetet måske snarere midler...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
4 kommentarer:
Nu må du lige forklare den semiobiopolitiske metafor. Hvad hulen er en "fagocyteret bakterie"?
Ups en fagidiotisk svipser. Tak, Sune! En lille trøst at jeg ikke behøver at gå til lærebogen The Molecular Biology of the Cell men kan citere Fremmedordbogen: "fagocytose, dannelse af vakuoler ved indbugtning og afsnøring af cytoplasmamembranen (hos amøber og hvide blodlegemer)." Fagein betyder æde på græsk. Man kan forestille sig en langsom opløsning af den institutionelle membran, dvs. de særtræk som adskiller sektorforsknings- og universitetsinstitutter, med deraf følgende autoimmunsygdomme ... nå, jeg stopper her.
Ja, det scenarie, du beskriver, er præcis hvad der bliver en realistisk mulighed. "Konkurranceudsættelse" betyder i denne sammenhæng, at ministeriet står frit for at vælge en leverandør en de tidligere sektorforskningsinstitutter (nu infussioneret på universiteterne), hvilket også betyder, at universiteterne mister de grundbevillinger, som sektorforskningsinstitutterne bragted med sig. Det er klart, at der dermed opstår et øget økonomiske pres, som fx kan tænkes at lægge en dæmper på, hvor kritisk universitetsforskerne (hvad enten de er på sektorforskning eller ej), har lyst til at være. Det kan jo koste universitetet penge, og måske jobs.
Men fusionsløbet er jo kørt.
Iøvrigt gælder det med "konkurrenceudsættelse" ikke kun sektorforskning - også en del af universiteters "basismidler" skal fordeles ud fra forskellige former for benchmarking mellem institutionerne.
Blot for at supplere, så har den oversigtsartikel af Carsten Henrichsen, som blev nævnt her, en meget klar formulering:
----- citat:
"Sektorforskningen har som ovenfor nævnt andre formål end den universitære grundforskning, selv om nogle sektorforsknings-institutioner også har bedrevet sædvanlig (grund-)forskning. Men hovedsagen er dog, at disse institutioner har skullet tjene politiske formål og følgelig har været underlagt en politisk styring. Derfor indgår de også som et fremmedelement i universiteterne, hvor de ikke mindst kan være en trussel mod den akademiske frihed. Selv om de udtrykkeligt indordnes under de for universiteterne gældende akademiske normer, vil selve den finansieringsmæssige konstruktion kunne betyde, at disse normer undermineres af hensynet til de økonomiske realiteter.
Den universitære sektorforskning skal være kontraktbaseret, og allerede efter få år vil de ministerielle opdraggivere kunne trække tæppet væk under denne del af universiteternes virksomhed ved at opsige kontrakterne og placere dem andetsteds. Det vil i givet fald – og afhængig af hvor stor en andel sektorforskningen konkret udgør på de enkelte institutioner – kunne gøre det nødvendigt for universiteterne at omprioritere deres virksomhed med afskedigelser af det videnskabelige personale til følge. Med det pres, der hermed lægges på universiteterne, er det nærliggende at forestille sig, at forskerne – i egen velforstået interesse – vil lægge bånd på sig selv, når det gælder kritik af de resultater, der produceres i sektorforskningen. Akademisk selv-censur er på denne måde en nærliggende risiko, der er forbundet med denne type virksomhed, men som for så vidt også gælder anden kontraktbaseret forskning. Presset på univer-siteterne er heller ikke blevet mindre af, at bevillingerne til sektorforskningen gennem de senere år er blevet reduceret ganske betydeligt (30% fra 2002-05). Det betyder, at de ind-fusionerede dele af sektorforskningen straks fra starten skal forsøge at dække underskuddet ved at søge forskningsmidler i konkurrence med andre, herunder de dele af forskningen, som i forvejen udføres på universiteterne."
-------- citat slut.
Send en kommentar