Forskningsanalyser og holdningsløse tidende

Dansk Center for Forskningsanalyse er et lille tidligere sektorforskningsinstitut, der nu er lagt ind under Århus Universitet. Det har stået for mange gode arrangementer og megen interessant forskning, og dets leder, Karen Siune, benyttes af og til af journalister, der ønsker en forskningspolitisk kommentar. Centeret bidrager som anden sektorforskning til beslutningsgrundlaget for det eller de ministerier, der arbejder med forskning, men centeret driver så vidt jeg ved også egendefinerede forskningsprojekter. Jeg ved ikke hvilken af de to kategorier nedenstående publikation falder i, men jeg vil ganske kort (og uden at yde den fuld retfærdighed) omtale en undersøgelse som kan downloades fra centerets hjemmeside, og som publiceredes i januar 2007:

• Kamma Langberg og Kresten Simonsen Boel (2006): Universitetsforskeres holdninger og arbejdsvilkår. Universitetsforskerundersøgelsen 2006 (En del af IHME-OECD-undersøgelsen), Notat 2006/4, Dansk Center for Forskningsanalyse (ISBN: 87-91527-34-1), den kan downloades her:
• http://www.cfa.au.dk/Publikationer/Notater/Notat_2006_4.pdf (linket til denne fra http://www.cfa.au.dk/News.htm bør iøvrigt rettes til det netop anførte).

Undersøgelsen handler om flere ting (fagområder, arbejdsfordeling, arbejdsvilkår) end det jeg fokuserer på her, nemlig universitetsansattes holdninger. Datamaterialet for at belyse disse er spørgsskemaundersøgelser, og der sammenlignes med en tidligere gennemført undersøgelse. Her er et citat fra konklusionen:

"Generelt kan det konstateres, at der blandt forskerne er opbakning bag de ændringer i ledelsesforholdene, som universitetsloven har medført, men at den enkelte forsker ikke forventer positive ændringer i egne arbejdsforhold som følge af loven." (s. 44).

"Udviklingen i holdningerne til indflydelse på egne opgaver, adgang til ressourcer og akademisk frihed fra 2000 til 2006" (s.45); "En række af spørgsmålene var gengangere fra en tilsvarende undersøgelse i 2000/2001, blandt disse var fire udsagn:
• ’Jeg har stor indflydelse på mine arbejdsopgaver’
• ’Jeg har de midler, jeg ønsker til min forskning’
• ’Der er afgørende for mig som forsker, at jeg selv kan vælge projekter’
• ’Forskningsfriheden er for mig det vigtigste incitament til at forblive på universitetet’
Der var ikke forskel i besvarelserne i 2000 og 2006 i forhold til indflydelse på egne arbejdsopgaver eller forskel i forhold til udsagnet om, at det er afgørende for forskerne, at de selv kan vælge projekter. Der var over 80 procent, der var enige i at de har stor indflydelse på arbejdsopgaverne og over 90 procent var enige i, at det er afgørende for dem, at de selv kan vælge projekter. Men der var forskel i forhold til besvarelser om spørgsmål om ressourcer og forskningsfrihed: færre mente, at de havde midler nok til rådighed til forskningen og flere gav udtryk for at forskningsfriheden var et vigtigt incitament til, at de blev på universitet." (s.45)

Holdningsundersøgelsen i rapporten er spækket med figurer som denne: "Figur 2.13 Universitetsforskernes svar på: ’Jeg forventer ikke positive ændringer i mine arbejdsforhold som følge af den nye universitetslov’"

"Som det ses af figur 2.13 forventer næsten halvdelen af forskerne ikke positive ændringer i arbejdsforholdene som følge af universitetsloven - igen svarer over en tredjedel hverken/eller. Under en femtedel er uenige i udsagnet." (s. 18)

Undersøgelsen afslører andre ting (som iøvrigt næppe overrasker), bl.a. stor modstand mod taxametersystemet. Det er muligvis godt at den er gennemført på bedste positivistiske vis som en holdningsløs monitering af studieobjekternes holdninger, men man må alligevel spørge sig selv hvad studieobjekterne - os - og ministeriets embedsmænd kan få ud af at læse den slags? Og selvfølgelig om hvor dybt man i grunden kan undersøge holdninger via spørgeskemaer. Det kunne have været interessant, hvis undersøgelsen havde været en anelse mere teoridrevet og forsøgt at bekræfte eller afkræfte bestemte forestillinger om fx beslutningsstruktur eller organisationsformer. Og fremfor alt: Hvad er vigtigst, forventninger til ledelse, bevillinger, beslutningsstrukturer osv., ellers disses faktiske funktion og konsekvenser? Er du, kære læser, helt enig, enig, uenig, hverken-eller, eller overvejende superuenig med mig i det?