KUA, lokale 27.0.09
11.15 – 12.00 Lars Binderup: Tro, viden og epistemisk relativisme
Den videnskabelige videns indflydelse i liberale demokratier er kontroversiel på mindst to måder: For det første kan mindre uenigheder inden for det videnskabelige kollektiv på særligt politisk følsomme områder udnyttes politisk og gøre videnskaben til en brik i et uheldigt politisk spil. Men en anden problemstilling rejser sig, når grupperinger forkaster videnskabens autoritet som sådan og stiller krav om, at deres ’alternative form for viden’ respekteres politisk på lige fod med den ’etablerede videnskab’. Oplægget vil se på filosofiske – og politiske – strategier for svar til en epistemisk relativist, der hævder, at vi ikke kan begrunde den ’videnskabelige rationalitet’ uden at ende i en begrundelsescirkel.
12.00 – 12.45 Klemens Kappel: Liberal neutralitet og videnskabens priviligerede rolle
En vigtig normativ antagelse i det liberale demokrati er, at den liberale stat forholder sig neutral i en række religiøse og værdimæssige spørgsmål. Imidlertid har den liberale stat traditionelt tildelt videnskab en særstatus, og har netop ikke været neutral i uenigheder mellem etablerede videnskabelige opfattelser og ’alternative’ synspunkter, der afviser traditionelle videnskabelige tilgange til verden. Det til trods for, at positive og negative holdninger til videnskab undertiden kan minde om værdimæssige eller religiøse uenigheder. I mit oplæg vil jeg karakterisere dette problem, og diskutere, hvordan tilhængere af liberale demokratier kan forsvare at tildele videnskab en særlig priviligeret rolle.
12.45 – 13.30 Frokost
13.30 – 14.15 Claus Emmeche: Både viden og tro. Om politik, positivisme og postnormal videnskab
Viden og tro kan opfattes som dele af samme flerdimensionale erkendelsesmæssige spektrum, hvor viden(skabelighed) er en metode til at opnå en særlig form for tro, og en sådan tro indebærer refleksiv viden om sine egne grænser. I dag er den positivistiske opfattelse af viden overskredet som epistemologi, mens den på det politiske plan lever videre i form af "det positivistiske etos”. På områder som klimaforskning, stamcelleforskning eller bioteknologi kan det i konflikter være svært at se klare skel mellem politisk og videnskabelig overbevisning, bl.a. fordi videnskaben ikke fremstår entydigt som autoritet, men som parthaver i sager og arena for kampe, der såvel er politiske som videnskabelige. Dette er en udfordring for såvel demokratiet som for samfunds- og videnskabsteorien.
14.15 – 14.30 Kaffe
14.30 – 15.15 Jens Morten Hansen: Hellere lille og sikker end stor og usikker?
Væsentlige dele af 1900-tallets naturvidenskab er præget af konflikter mellem 'små sikre' – positivistiske - og 'store usikre' - perspektiverende - teorier, hvor langtidsholdbarheden af de samlede resultater viser, at begge tilgange er nødvendige. Klimaforskningen, Lomborg-sagen, Lauge Kock-sagen i 1930'erne og en række tidligere konflikter mellem især naturhistorikere og matematisk funderede naturforskere afspejler en række troslignende argumenter, der minder om diskussionerne i de forudgående århundreder mellem naturvidenskaben og teologien. Med udgangspunkt i en sammenligning af 'Danmarks Natur' (udgivet i 1970) og 'Naturen i Danmark' (under udgivelse) gennemgås eksempler fra naturhistorien på, hvordan begreberne 'tro' og 'viden' også giver mening i naturvidenskabelig sammenhæng.
15.15 – 16.00 Afsluttende diskussion
Tilmelding ikke nødvendig.
Kontakt: eva.agnete.krzeminski@sociology.ku.dk
Arrangør: Institut for Medier, Erkendelse og Formidling (Københavns Universitet), Satsningsområdet i teoretisk filosofi, Dansk Epistemologi Netværk
INSTITUT FOR MEDIER , ERKENDELSE & FORMIDLING
KØBENHAVNS UNIVERSITET
KØBENHAVNS UNIVERSITET
3 kommentarer:
"Epistemisk relativisme", en "normativ antagelse", "flerdimensionale erkendelsesmæssige spektrum", "epistemologi" og "det positivistiske etos"???
Hold da k.... I behandler et vigtigt emne, men med det sprogbrug er der vist ikke mange uden for de humanistiske fag der kan snakke med.
Vil I ikke være så rare at genopføre seminaret i Århus på et tidspunkt, så vi andre kan være med ;)
Kære anonyme
Du har selvfølgelig ret i, at sprogbrugen i et videnskabeligt seminar er for hård kost for udenforstående. Fair nok, at det irriterer dig. Men husk to ting:
1) Det ville ikke have overrasket dig ikke at forstå noget, hvis emnet havde været atomfysik. Det er kun, fordi det er humaniora, hvor der ofte tales, så ikke-fagfolk kan følge med, at du overhovedet studser over det. Men debatten bliver ukvalificeret, hvis ikke der OGSÅ gives plads til, at fagfolk kan få lov at tale med hinanden. Derudover skal der selvfølgelig debatteres i det offentlige rum. Derfor:
2) Hvis du læser bredere på bloggen vil du se, at mange centrale videnskabspolitiske problemstillinger (hvoraf nogle ligger ganske tæt på, hvad der skal tales om på seminaret) diskuteres på måder, som på ingen måde er spærrende for, at mange mennesker kan deltage. Problemstillingerne er komplicerede, bevares, men indlæggene er ikke utilgængelige for lægfolk.
Send en kommentar