I går den 29. marts kunne man i Politiken læse en kronik skrevet af syv offentlige ledere (inkl. et par universitetsansatte bosser) og en enkelt privat - som bad om tilgivelse for deres ungdoms vildfarelse: at resultatkontrakter som styringsredskab i det offentlige aldrig ville vokse sig til det vilde bureakratiske krat, vi ser i dag. En nærliggende association her er universiteternes udviklingskontrakter, men er det retfærdigt? Svært at sige. Men mens skaberne af "columbusægget" erkender deres fejl, vokser det fuldt udklækkede fuldmægtigvælde sig stadig større. Kan kontrollanterne kontrolleres?
I dag, 30/3 i Information, serveres historien om Helge Sanders hemmeligholdelse af ministeriernes høringssvar til universitetslovsrevisionen. Den historie har Curt Hansen bemærket, ligesom han har set sig nødsaget til at grundlægge Sanderologien som en ny tværfaglig disciplin. Bør kommunikationsrådgivning til Sander ikke indgå som myndighedsopgave for universiteterne?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar