Henvisningerne er til debatindlæg i Politiken, Berlingske, Jyllandsposten og andre steder, og de centrale skribenter er Lone Nørgaard, Lars Hedegaard, Michael Pihl og Ole Hyltoft. Her er en smagsprøve af Lars Hedegaard (Berlingske, 1.2.2007)
Filosofi eller demokrati
Filosoffen Nils Holtug har fået syv millioner kr. til et nye center på Københavns Universitet, der bl.a. skal undersøge, hvordan ytringsfriheden bør afvejes over for respekten for religiøse følelser. Det forekommer at være aldeles overflødigt. Denne afvejning har ikke noget med forskning at gøre, men er et rent politisk anliggende og for længst foretaget i den danske grundlov, der ikke tillægger religiøse følelser ringeste vægt over for retten til frit at udtrykke sine synspunkter.
Vil man have denne tilstand ændret – og det er naturligvis en legitim demokratisk ret at nære et sådant ønske – er der tale om en politisk programudvikling, som hidtil ikke er faldet ind under forskningsrådenes kompetence.
Man giver jo heller ikke forskningsmidler til udarbejdelse af de politiske partiers programmer. Og da det kun er imamer og islamister, der har forlangt, at ytringsfriheden skal vige for deres sårede følelser, ville det være mere nærliggende at bede Abu Laban lave en liste over alt det, han vil have lavet om, for at han kan blive tilfreds med at opholde sig her i landet. Det vil blive en lang liste. Til gengæld tør Groft sagt næsten garantere, at han vil lave den uden beregning.
Derimod er der et oplagt behov for at kaste sig over to andre forskningsprojekter: 1) Hvad har krav om indskrænkninger af demokratiet med filosofi at gøre? 2) Hvordan er det lykkedes islamistiske kredse at skaffe sig så stor indflydelse over forskningsbevillingerne, at Nils Holtug kan få syv millioner til at bane en filosofisk vej for shariaen?
Men det får man nok ikke Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation til at sætte penge i.
Lars Hedegaard
1 kommentar:
Fin kommentar på din blog, Klemens. Det er åbenbart et vilkår for en del forskning indenfor emner som kultur, miljø og politik, at politikeres lyst til at gribe ind i og styre denne forskning er stigende. "Politisk provokerende forskning" er et emneord jeg har anvendt i Forskningspolitisk Arkiv, som henviser til flere andre danske og udenlandske eksempler på fænomenet.
Send en kommentar