Censorkorpsene bliver - men hvor længe?

Skønt man allerede i marts sidste år kunne læse om regeringens forslag til afskafning af det nuværende censorkorps og dets erstatning af eksterne korps udpeget af universiteternes aftagerpaneler, er det ikke meget omtale, det har fået. Det ser dog ud til at censorkorpsene bliver, men måske senere omstruktureres.
I en kronik i Berlingske Tidende sidste år (6/3-2006) lagde to censorformænd op til en vis varsomhed:

"Når der alligevel også er en god faglig grund til igen at overveje censorinstitutionens plads i vores universitetsuddannelser, hænger det sammen med, at vi har fået en ny universitetslov, der bl.a. rummer nye bestemmelser om, hvordan de lange videregående uddannelser løbende skal kvalitetsudvikles. I den proces spiller censorerne en vigtig rolle, og hvis de nye muligheder for at udnytte censorernes ekspertise til kvalitetsudvikling gribes rigtig an, kunne det hænde, at det censorsystem, som rundt omkring nok mest betragtes som endnu en dansk pudsighed, kunne gå hen og blive en model til efterfølgelse!" - De konkluderer at der bør "satses på en revitalisering af det danske censorsystem, således at de store og berettigede kompetencekrav til kandidaterne, som samfundet og virksomhederne stiller – og som universiteterne gerne vil honorere – kvalitetssikres gennem effektive og uafhængige censorkorps".

I en ledende artikel skrev Weekendavisen d. 2/2-2007:

"Tid til at uddanne sig svarende til international standard inden for de forskellige fag får man således ikke længere; på ethvert fag skal man skrive speciale på maksimalt seks måneder. Ellers bliver man noteret som dumpet. Gruppeeksaminer er afskaffet helt uden nogen saglig begrundelse, også på fag, hvor man uddanner folk til teamwork eller ledelse af grupper. Og for at ingen skal opdage, at standarden viger, er det nu også tanken at afskaffe de uafhængige censorkorps , så der ikke længere vil være nogen instans i landet, der repræsenterer fagenes egentlige indhold."

KU valgte i sit høringssvar af 10.1.2007 til universitetsloven at hilse aftagerpanelerne velkommen, men kun som rådgivende funktion, og fastholde den eksisterende censorordning, da den sikrer landsdækkende “ensartet bedømmelse og uafhængighed ved beskikkelse”. Det fremgår af høringssvarene (Folketinget, notat L 140 - Bilag 1), at universiteter og censorformandskaber generelt er kritiske over forslaget til ny censorordning. Behovet for landsdækkende censorkorps der er uafhængige af universiteterne fremhæves. Denne opfattelse deles af AC, DM, DSF og censorformandskaberne. På baggrund de indkomne høringssvar fremgår af samme notat, at forligskredsen (Venstre, Konservative og Socialdemokratiet) er enig i følgende:

"Censorordningen udgår af forslaget, og aftagerpanelerne får dermed alene en rådgivende funktion. Der er imidlertid behov for en faglig og økonomisk analyse af den eksisterende censorordning, herunder dennes uafhængighed af universiteterne. Der igangsættes derfor et analysearbejde mellem Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og repræsentanter fra universiteterne, censorformandskaberne og de studerende. Dette arbejde afsluttes i løbet af 2007. På dette grundlag drøftes med forligspartierne rammerne for en fremtidig censorordning."

Der er derfor grund til at følge dette nøje, og de involverede, ikke mindst censorformændene, opfordres hermed til at lade offentligheden få indblik i processen.