Forskningsanalyse og holdningsløse tidende - svar

Fra Kamma Langberg ansat på CFA; AU (Dansk Center for Forskningsanalyse, Århus Universtitet) - og medforfatter til notat....

Det er altid rart, når der er nogen, der læser det, man sender ud i verden ....... spørgsmålet er jo så, hvorfor man sender noget ud, der tilsyneladende hverken er ’teoridrevet’ eller ’drevet af bestemte problemstillinger’ .... og det kan have sine årsager.

Når vi på CFA påtager os ’sektorforskningsopgaver’ så forsøger vi at tilrettelægge dem sådan, at vi senere kan anvende de data, der bliver indsamlet i andre - gerne forskningsmæssige sammenhænge, ligesom vi også gerne lader andre forskere sidde her på CFA og anvende dem (vi ’klipper’ dog nogle af oplysningerne ud af databaserne f.eks. e-mailadresser, ligesom personer, der arbejder med vores data skal skrive under på, at de ikke vil offentliggøre noget, hvor enkeltpersoner kan genkendes).
Vi har nemlig den holdning, at når vi har indsamlet data, så må andre gerne anvende dem.
IHME-OECD-undersøgelsen var en sådan undersøgelse (en international undersøgelse om finansiering af højere uddannelsesinstitutioner - den endnu ikke er tilgængelig på OECDs hjemmeside). Denne undersøgelse medførte bl.a., at vi lavede en spørgeskemaundersøgelse blandt universitetsansatte. IHME-OECD-undersøgelsen er finansieret af VTU.
IHME-OECD-undersøgelsen var drevet af problemstillinger omkring finansiering af universiteterne (og andre højere uddannelsesinstitutioner). Det fremgår af den danske delrapport vi har fremsendt til OECD (og som alle andre også gerne må læse: den findes på
(www.oecd.org/edu/workingpapers).

Det er et princip for os, at de personer, der har svaret på vores undersøgelser meget hurtigt skal kunne se nogle af de vigtigste resultater. Når vi laver notater som det omtalte (Universitetsforskeres holdninger og arbejdsvilkår Universitetsforskerundersøgelsen 2006. En del af IHME-OECD-undersøgelsen) er det således
*for at give deltagerne i undersøgelsen mulighed for at se nogle resultater
*for at give andre forskere muligheder for at få et indtryk af, hvad der ligger i vores databaser
*for at give alle, der er interesseret i emnet adgang til kvantitative oplysninger om det, så diskussioner ikke kun baseres på egne erfaringer, forældede undersøgelser - og/eller myter

Spørgeskemaundersøgelsen blev tilrettelagt sådan, at vi kunne sammenligne svar med en tidligere undersøgelse. Hvilket giver os mulighed for at lave en database her på stedet, hvor man kan analysere ændringer (fra 2000/2001 til 2006). Sådanne baser giver os (og andre forskere) mulighed for at lave artikler og tænkt engang - artiklerne indeholder også teoretiske overvejelser...... Der kan findes henvisninger til artikler der blandt andet anvende data indsamlet i spørgeskemaundersøgelser på vores hjemmeside http://www.cfa.au.dk under de enkelte forskere.....

Og så til sidst - når vi anvender spørgsmål af typen, hvor man skal svare ’helt enig’ osv. så ligger der faktisk hypoteser bag. Men hypoteserne går sjældent på de enkelte svarkategorier eller spørgsmål, de er som hovedregel rettet mod forskelle i besvarelser (f.eks. forskelle i besvarelser fra humanister og andre) og på grupper af spørgsmål. Det skriver vi sjældent noget om i de enkelte notater, men jeg har skrevet lidt om det i CFA-WP 2004/4.

Og holdninger - dem har jeg mange af - også om benchmarking - det vil jeg skrive om en anden gang