Der er intet så praktisk som en god teori, især hvis den kan bruges til at begribe den virkelighed, som hedder udviklingen fra et klassisk-akademisk universitet især for eliten, via 1960'ernes ekspanderende masseuniversitet, til de "modus-2" universiteter vi får i 1990'erne og lever med i dag, med øget fokus på anvendelseslegitimisering, effektivisering og systematisering af vidensproduktionen.
Begreber som "modus 2" (Gibbons m.fl.) og postakademisk forskning (John Ziman) høres ofte som antydninger af en teoretisk beskribelse af det paradigmeskift, vi befinder os i - og reagerer imod - men er der tale om gode teorier og er der andre?
Hvordan bedst begribe - og kritisere - ændringen i universiteterne i sammenhæng med kommercialiseringen af den offentlige sektor og "ny public management"?
Jeg fornemmer at vi selv, som universitetsansatte på de humanistiske, samfundsvidenskabelige og natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter indtil nu har været for dårlige til at formidle de analytiske blik, der trods alt må kunne kastes på hele udviklingen.
Eller hjælper teorier lige fedt? Skal vi blot koncentrere os om protesten?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hej Curt, jeg kom i tanker om to ting:
Humanisten Johan Fjord Jensens debatbog fra 1996, Babel og Tomrum, De Systemiske Videnskaber og Humaniora (Gyldendal), som var en kritik af tendensen til at ville måle humanistisk forskning efter naturvidenskabelige alen. En vældig god bog som stadig er aktuel.
Den anden ting er, at der på Sociologisk Institut på Københavns Universitet sidder flere mennesker, som beskæftiger sig med videnskabsteori og videnskabssociologi, bl.a. Margareta Bertilsson, som ifølge hendes hjemmeside netop udbyder et kursus nu om "Science and society". Så måske skulle du spørge der.
Hvad med dig Asger, hvad siger du?
tjo, det er nu lidt speget med forholdet mellem sociologi og videnskabsteori nu om dage. Den korte historie er, at det næsten er lykkedes for historiske og sociologiske studier af videnskab at tilsidesætte de normative spørgsmål, som videnskabteorien sætter på dagsordenen, dvs. at almindelig skepcis fx betragtes som noget forældet og irriterende, mens klassisk forksningsidealer som den fx blev formuleret af Merton (kommunisme, skepcis, universalitet etc.) forkastes som positivistisk ideologi, dvs. vurderes empirisk og ikke som normative idealer.
Send en kommentar