Der tales meget om at den nye universitetslov styrker ledelsen. Men hvad er ledelse? Er det: Forskningsledelse? Undervisningsledelse? Formidlingsledelse? Organisatorisk ledelse? Universitetsledelse? Og er der lede ved ledelse? Jeg faldt over denne kommentar til ledelsesretorikken:
"For øjeblikket er tendensen, at ledelse er så godt, at man ikke kan få for meget af den - og så godt, at ledere må have langt mere i løn end dem, de er ledere for. Som andre bureaukrater føler ledere sig altid overbelastede og aflaster sig ved at udnævne nye ledere. Selv små universiteter ansætter ledere i mange lag, alle stærkt grebne af tidens mantra, som kræver forandring. De har til sidst slet ikke tid til at lede, fordi de skal på kurser for at udvikle deres ledelse. For at symbolisere hvor betydningsfulde deres fusioner og strategier og omlægninger er, må det foregå på business class og franske chateau'er. Og for at vise at de har styr på tingene, må de have data, hvilket kræver kontrol, måling, evaluering og andre rare ting, som også kræver deres skålpund kød." (Ole Thyssen i Dagbladet Information d.4/1-2007; læs hele kommentaren her...)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar