Er vi bekymrede for forskningsfriheden under de nye fusioner, og under den nye universitetslov, hvor forskningen tilsyneladende skal topstyres?
Ja vi er ... eller er vi? Måske bare opgivende? Hvordan ytrer denne bekymring sig, og har vi noget at have den i? Ofte hedder det sig at universitetsansatte ikke har tid til demokrati på arbejdspladsen, og derfor heller ikke tid til at ytre sig kritisk.
Men der kan jo være andre grunde til den spagfærdighed, der har præget fusionsdebatten, og som har fået politikere som Jesper Langballe (der har påtaget sig skeptikerens rolle) til at efterlyse flere forskeres meninger...? Hvad mener du?
(Læs også om erfaringerne fra Forskningscentret Skov og Landskab ("Det tærer meget på de ansattes energ") i artiklen "Universiteter - nu med politisk rådggivning" i Inf. d. 5/1-2007 her...)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Hej Curt,
jo men vi er da både bekymrede og opgivende. Det første viser sig på mange måder i det daglige (og bla. også i det materiale du allerede har genpostet her), og det opgivende viser sig ved at de fleste forskere er så travlt optaget af at forske, skrive ansøgninger, konkurrere om midler,undervise, vejlede, bedømme og administrere, at de slet ikke har overskud til at blande sig i debatten og ytre sig kritisk. Det er meget trist det er sådan, og derfor også godt med en blog som denne, hvor folk-og-forskere, studerende-ogTAP'er, og andet godtfolk, kan lufte deres frustrationer. Vi må så håbe det hjælper. Da jeg selv har meget travlt :-) vil jeg slutte nu, men tak for invitationen som medredaktør på bloggen.
Bedste hilsner,
Claus
Send en kommentar