Fusionér! Det er moses og profeterne!

[Redaktionel epistel]
Der er gået mode i fusioner. Som om vi var multinationale virksomheder eller nationale banker der opkøber hinanden. Rektorer bliver dekaner (med rektorer i maven) - og højskoler, som just var opgraderet til universiteter, bliver nu nedjusteret til fakulteter. Forandringen er konstant. What's in a name? Svar: Nyt webdesign, lidt branding og nye måder at lede, dele og herske på. (Er stordriftfordele = besparelser = fyringer? Det vender vi nok tilbage til). Det er næsten morsomt at se Rektorkollegiets hjemmesider i denne tid.
Iøvrigt: Rektorkollegiet er en art universiteternes interesseorganisation, eller som de selv siger: "[interesseorganisationen] fremmer universiteternes indbyrdes samarbejde og universitetssektorens synlighed og gennemslagskraft i ind- og udland". På deres danske FAQ-side kunne man (endnu den 23/1-2007) læse svaret på et FAQ, et ofte stillet spørgsmål, et svar, som man allerede bliver helt vemodig ved:

Hvorfor skal vi have 12 universiteter - er det ikke spild af ressourcer?
De 12 universiteter afspejler hver deres faglige, historiske og regionale profil. Der er intet, som entydigt viser, at stort er smukt, når man taler om universiteter. Faktisk har undersøgelser vist, at når først universiteter er nået op på en vis størrelse, vil der ikke være administrative gevinster at hente ved sammenlægninger. Desuden er indbyrdes konkurrence mellem de faglige miljøer en vigtig forudsætning for, at vi kan fastholde de danske universiteters høje internationale niveau.

Gad vide hvor længe det bliver stående? Ikke sært, at Linda Nielsen, den tidligere (valgte) rektor for KU og tidligere formand for rektorkollegiet, ikke blev den første ansatte rektor. Et andet FAQ er

Hvor mange rigtige universiteter er der?
Der er 12 universiteter, hvilket forstås som uddannelsesinstitutioner, hvor der forskes. Listen over universiteterne kan ses her.

hvilket henviser til siden med titlen "De 9 universiteter". Men hvorfor stoppe ved 9? Hvad er det "rigtige"/"optimale" antal mon? Og hey, forresten, hvad var egentligt den rationelle begrundelse for sammenlægninger? Næppe Helge Sanders ønske om at sætte sig et spor - indskrive sig i historien, om så ved fusionshærværk og institutionelt grafitti? Er det ikke underligt, at en regering som går ind for konkurrence, ønsker mega-organisationer og detailstyring?