onsdag den 31. januar 2007
KU frygter også Sanders lov
Så fik medarbejderne mulighed for at se KU-ledelsens bidrag til universiteternes høringssvar på udkastet til ny universitetslov. Vi omtaler høringssvaret mere detaljeret på bloggen her... hvor der også henvises til hele dokumentet. KU udtaler sig bl.a. imod at forskningsfriheden begrænses gennem henvisning til udviklingskontrakterne, ligesom man er imod den detail-styring, som også rektorkollegiet (som tidligere omtalt her...) reagerede imod.
mandag den 29. januar 2007
Ytringsfriheden og den nødvendige ensidighed
professor Kurt Aagaard Nielsen, Roskilde Universitetscenter, skriver: "På universitetesområdet [...] - er afviklingen af demokratisk gennemskuelighed i ledelsen i det seneste år gået så hurtigt at en stor del af de universitetsansatte `de fakto` befinder sig i en Kafkask situation med total uigennemskuelighed omkring universitetets økonomiske anliggender, omkring forsknings- og undervisningsstyringen og i forhold til vilkårene for egne langsigtede arbejdsforhold. Skal man journalistisk oplyse om disse forhold må man i sagens natur ty til fremstillinger, som kan have usikkerheder – ja endog post festum vise sig at have fremført misforståelser, fordi det felt der skal oplyses om har mistet sin demokratiske gennemskuelighed." Læs hele kommentaren her ...
lørdag den 27. januar 2007
Forskere bliver presset til at holde mund
En arbejdsgruppe fra Landbohøjskolen konkluderer, at regeringen nu må sikre, at forskerne frit kan blande sig i den offentlige debat. Rapporten advarer om, at forskere på de nye fusionsuniversiteter risikerer at blive pålagt begrænsninger i deres muligheder for at bidrage til den offentlige debat. »Fusionsuniversiteterne er blevet så afhængige af den politiske magt, at de i højere grad ligner sektorforskningsinstitutioner end klassiske, frie universiteter. Derfor risikerer vi også, at det er sektorforskningens indadvendte forskningskultur, som bliver den fremherskende kultur på universiteterne,« siger professor Peter Sandøe fra Det Biovidenskabelige Fakultet - tidligere Landbohøjskolen - ved Københavns Universitet. Læs mere her... Læs selve rapporten her...
torsdag den 25. januar 2007
Ølgaards svar på professorernes klage
Jørgen Ølgaard, redaktionssekretær og journalist på Forskerforum, svarer på kritikken. Bl.a. "De danske universiteter er blevet et fåmands-vælde med central ministeriel styring, hvor universitetslærere kujoneres til tavshed." Læs hele svaret her...
tirsdag den 23. januar 2007
Fusionér! Det er moses og profeterne!
[Redaktionel epistel]
Der er gået mode i fusioner. Som om vi var multinationale virksomheder eller nationale banker der opkøber hinanden. Rektorer bliver dekaner (med rektorer i maven) - og højskoler, som just var opgraderet til universiteter, bliver nu nedjusteret til fakulteter. Forandringen er konstant. What's in a name? Svar: Nyt webdesign, lidt branding og nye måder at lede, dele og herske på. (Er stordriftfordele = besparelser = fyringer? Det vender vi nok tilbage til). Det er næsten morsomt at se Rektorkollegiets hjemmesider i denne tid.
Iøvrigt: Rektorkollegiet er en art universiteternes interesseorganisation, eller som de selv siger: "[interesseorganisationen] fremmer universiteternes indbyrdes samarbejde og universitetssektorens synlighed og gennemslagskraft i ind- og udland". På deres danske FAQ-side kunne man (endnu den 23/1-2007) læse svaret på et FAQ, et ofte stillet spørgsmål, et svar, som man allerede bliver helt vemodig ved:
Der er gået mode i fusioner. Som om vi var multinationale virksomheder eller nationale banker der opkøber hinanden. Rektorer bliver dekaner (med rektorer i maven) - og højskoler, som just var opgraderet til universiteter, bliver nu nedjusteret til fakulteter. Forandringen er konstant. What's in a name? Svar: Nyt webdesign, lidt branding og nye måder at lede, dele og herske på. (Er stordriftfordele = besparelser = fyringer? Det vender vi nok tilbage til). Det er næsten morsomt at se Rektorkollegiets hjemmesider i denne tid.
Iøvrigt: Rektorkollegiet er en art universiteternes interesseorganisation, eller som de selv siger: "[interesseorganisationen] fremmer universiteternes indbyrdes samarbejde og universitetssektorens synlighed og gennemslagskraft i ind- og udland". På deres danske FAQ-side kunne man (endnu den 23/1-2007) læse svaret på et FAQ, et ofte stillet spørgsmål, et svar, som man allerede bliver helt vemodig ved:
Hvorfor skal vi have 12 universiteter - er det ikke spild af ressourcer?Gad vide hvor længe det bliver stående? Ikke sært, at Linda Nielsen, den tidligere (valgte) rektor for KU og tidligere formand for rektorkollegiet, ikke blev den første ansatte rektor. Et andet FAQ er
De 12 universiteter afspejler hver deres faglige, historiske og regionale profil. Der er intet, som entydigt viser, at stort er smukt, når man taler om universiteter. Faktisk har undersøgelser vist, at når først universiteter er nået op på en vis størrelse, vil der ikke være administrative gevinster at hente ved sammenlægninger. Desuden er indbyrdes konkurrence mellem de faglige miljøer en vigtig forudsætning for, at vi kan fastholde de danske universiteters høje internationale niveau.
Hvor mange rigtige universiteter er der?hvilket henviser til siden med titlen "De 9 universiteter". Men hvorfor stoppe ved 9? Hvad er det "rigtige"/"optimale" antal mon? Og hey, forresten, hvad var egentligt den rationelle begrundelse for sammenlægninger? Næppe Helge Sanders ønske om at sætte sig et spor - indskrive sig i historien, om så ved fusionshærværk og institutionelt grafitti? Er det ikke underligt, at en regering som går ind for konkurrence, ønsker mega-organisationer og detailstyring?
Der er 12 universiteter, hvilket forstås som uddannelsesinstitutioner, hvor der forskes. Listen over universiteterne kan ses her.
Protest fra Rektorkollegiet imod detail-styring
Protest fra Rektorkollegiet mod ministeriets forslag til den nye lov, som fremsættes i Folketinget i næste uge
”Det er uhørt i international sammenhæng, at man lægger op til en lovmæssig styring af universiteterne ned i de detaljer …”, lyder Rektorkollegiets og universiteternes protest mod Videnskabsministeriets udkast til lov om de nye fusionsuniversiteter: Loven vil regulere alt for detaljeret. Der er regler, som giver ministeren beføjelser til at indføre nye regler, og andre steder pålægges universitetet at fastlægge detaljerede regler i vedtægterne.
Som eksempler på styring i detaljen er retskrav om optagelsessamtaler, regler for samtalerne, oprettelse af aftagerpaneler, standardregler for offentliggørelse af evalueringer, bestemmelser for ph.d.-skoler, censurbestemmelser m.m.
Detailstyringen er i modsætning til politikernes tale om at give sektoren "selvstyre". Universiteterne mener, at ministeriet allerede har indført rigeligt med styringsinstrumenter, fx gennem udviklingskontrakterne. Universitetsloven bør derfor være en rammelov, som kan udfyldes af universiteterne selv, lyder universiteternes protester.
Forslaget om fusionsuniversitetsloven - som erstatter 2003-loven - fremlægges af universitetsminister Sander i slutningen af januar.
[(red.): fra Forskerforum nyt 23/1-2007]
Læs rektorkollegiets høringssvar her...
”Det er uhørt i international sammenhæng, at man lægger op til en lovmæssig styring af universiteterne ned i de detaljer …”, lyder Rektorkollegiets og universiteternes protest mod Videnskabsministeriets udkast til lov om de nye fusionsuniversiteter: Loven vil regulere alt for detaljeret. Der er regler, som giver ministeren beføjelser til at indføre nye regler, og andre steder pålægges universitetet at fastlægge detaljerede regler i vedtægterne.
Som eksempler på styring i detaljen er retskrav om optagelsessamtaler, regler for samtalerne, oprettelse af aftagerpaneler, standardregler for offentliggørelse af evalueringer, bestemmelser for ph.d.-skoler, censurbestemmelser m.m.
Detailstyringen er i modsætning til politikernes tale om at give sektoren "selvstyre". Universiteterne mener, at ministeriet allerede har indført rigeligt med styringsinstrumenter, fx gennem udviklingskontrakterne. Universitetsloven bør derfor være en rammelov, som kan udfyldes af universiteterne selv, lyder universiteternes protester.
Forslaget om fusionsuniversitetsloven - som erstatter 2003-loven - fremlægges af universitetsminister Sander i slutningen af januar.
[(red.): fra Forskerforum nyt 23/1-2007]
Læs rektorkollegiets høringssvar her...
søndag den 21. januar 2007
Forskningsledelse
Der tales meget om at den nye universitetslov styrker ledelsen. Men hvad er ledelse? Er det: Forskningsledelse? Undervisningsledelse? Formidlingsledelse? Organisatorisk ledelse? Universitetsledelse? Og er der lede ved ledelse? Jeg faldt over denne kommentar til ledelsesretorikken:
"For øjeblikket er tendensen, at ledelse er så godt, at man ikke kan få for meget af den - og så godt, at ledere må have langt mere i løn end dem, de er ledere for. Som andre bureaukrater føler ledere sig altid overbelastede og aflaster sig ved at udnævne nye ledere. Selv små universiteter ansætter ledere i mange lag, alle stærkt grebne af tidens mantra, som kræver forandring. De har til sidst slet ikke tid til at lede, fordi de skal på kurser for at udvikle deres ledelse. For at symbolisere hvor betydningsfulde deres fusioner og strategier og omlægninger er, må det foregå på business class og franske chateau'er. Og for at vise at de har styr på tingene, må de have data, hvilket kræver kontrol, måling, evaluering og andre rare ting, som også kræver deres skålpund kød." (Ole Thyssen i Dagbladet Information d.4/1-2007; læs hele kommentaren her...)
"For øjeblikket er tendensen, at ledelse er så godt, at man ikke kan få for meget af den - og så godt, at ledere må have langt mere i løn end dem, de er ledere for. Som andre bureaukrater føler ledere sig altid overbelastede og aflaster sig ved at udnævne nye ledere. Selv små universiteter ansætter ledere i mange lag, alle stærkt grebne af tidens mantra, som kræver forandring. De har til sidst slet ikke tid til at lede, fordi de skal på kurser for at udvikle deres ledelse. For at symbolisere hvor betydningsfulde deres fusioner og strategier og omlægninger er, må det foregå på business class og franske chateau'er. Og for at vise at de har styr på tingene, må de have data, hvilket kræver kontrol, måling, evaluering og andre rare ting, som også kræver deres skålpund kød." (Ole Thyssen i Dagbladet Information d.4/1-2007; læs hele kommentaren her...)
fredag den 19. januar 2007
Forskningsfrihed under pres
Om DMs høringssvar samt Pressemeddelelse fra Dansk Magisterforening af 15/1-2007. Læs også kommentaren af formand for DM, Ingrid Stage i Politiken d. 17/1-2007.
Se også relevante artikler i Magisterbladet nr.1 (19/1-2007) på www.dm.dk.
Se også relevante artikler i Magisterbladet nr.1 (19/1-2007) på www.dm.dk.
onsdag den 17. januar 2007
Danske forskere er familieglade
Fra rubrikken vid&sans, Politiken d. 14. januar 2007.
Af Katrine Worsaae
[...] Et sundt privatliv kan give den afstressende effekt og overskud i livet, der fører til de rigtig store ideer og spændende innovativ forskning. Frem for alt gør det rekrutteringsgrundlaget af forskerhjerner i Danmark ufattelig meget større, at folk ikke behøver at ofre privatlivet for at søge en forskerkarriere.
Med den store internationalisering tilflyder der imidlertid mere og mere udenlandsk arbejdskraft til dansk forskning. Det er et langt stykke hen ad vejen en kæmpe gevinst for Danmark, men den nye arbejdskraft præger stærkt spillereglerne og succeskriterierne i Danmark - og jeg ser stigende tendenser til, at arbejdsnarkomani bliver hyldet - ligesom på den anden side af Atlanten. [...] Læs hele artiklen her...
Af Katrine Worsaae
[...] Et sundt privatliv kan give den afstressende effekt og overskud i livet, der fører til de rigtig store ideer og spændende innovativ forskning. Frem for alt gør det rekrutteringsgrundlaget af forskerhjerner i Danmark ufattelig meget større, at folk ikke behøver at ofre privatlivet for at søge en forskerkarriere.
Med den store internationalisering tilflyder der imidlertid mere og mere udenlandsk arbejdskraft til dansk forskning. Det er et langt stykke hen ad vejen en kæmpe gevinst for Danmark, men den nye arbejdskraft præger stærkt spillereglerne og succeskriterierne i Danmark - og jeg ser stigende tendenser til, at arbejdsnarkomani bliver hyldet - ligesom på den anden side af Atlanten. [...] Læs hele artiklen her...
tirsdag den 16. januar 2007
Professorvælde og ytringsfrihed
Fra Finn Hansson, lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, har vi modtaget følgende (red.).
Kort før jul har en gruppe statskundskabsprofessorer følt sig kaldet til at forsøge at begrænse eller helt få lukket en af de få kilder til kritisk information om universitetsverdenen vi har, bladet Forskerforum som universitetssektionerne i DJØF, DM og IDA står bag.
Nedenstående brev fra en gruppe professorer til DJØF’s bestyrelse kan man kun læse som et forøg på at spille på den magt, professorer havde før 1968. De generer sig ikke for at gå bagom de foreningsdemokratiske veje i fagforeningen og vælger at bruge klassiske pressionsmetoder (det er jo professorer i statskundskab) for at få lukket den eneste kritiske tidsskriftdækning af universitetsforhold. Sagen er allerede taget op af bestyrelsen. Det er yderst foruroligende, da vi husker at en tilsvarende aktion fra nogle højesteretsdommere og juraprofessorer i anledning af kritiske artikler om højesteretsdommernes mange givtige bierhverv fik DJØF til at afskedige redaktøren af DJØF-bladet.
Der bør reageres mod denne form for undertrykkelse af pressen, som forsøger at kortslutte de normale demokratiske veje i forbundet.
Til de konkrete kritikpunkter de peger på og som de især tager anstød af, er Forskerforums afdækning af de horrible ledelsesforhold, RUC’s nye rektor har indført og åbenheden omkring de pænt store lønninger, der gives til de nye ansatte ledere på universiteterne. Hertil er der vel kun det at sige, at Forskerforum er det eneste sted der systematisk har fulgt og afdækket disse forhold. Formen og tonen i bladets dækning kan ind imellem få en lovlig populistisk tone, men det bør ikke fjerne opmærksomheden fra indholdet i de sager som bladet afdækker. Men det kan naturligvis genere personer på universiteterne der ikke er tilhængere af åbenhed, i kamp for demokratiske rettigheder eller blot overholdelse af normale spilleregler.
Hvis DJØF eller de andre AC fagforbund på baggrund af en sådan pression griber ind overfor Forskerforum er det på tide at alvorligt overveje, om det er rimeligt at være medlem af en fagforening, der har så lidt respekt for at sikre en kritisk belysning af forholdene på universiteterne for slet ikke at tale om ytringsfrihed om universitetsforhold.
Finn Hansson
Læs omtalte brev her.... Se også opfølgning v. Johan Rasmussen i bladet Journalisten, og Lise Richter i Information d.17/1; kommentar af Christen Sørensen d.19/1.
Kort før jul har en gruppe statskundskabsprofessorer følt sig kaldet til at forsøge at begrænse eller helt få lukket en af de få kilder til kritisk information om universitetsverdenen vi har, bladet Forskerforum som universitetssektionerne i DJØF, DM og IDA står bag.
Nedenstående brev fra en gruppe professorer til DJØF’s bestyrelse kan man kun læse som et forøg på at spille på den magt, professorer havde før 1968. De generer sig ikke for at gå bagom de foreningsdemokratiske veje i fagforeningen og vælger at bruge klassiske pressionsmetoder (det er jo professorer i statskundskab) for at få lukket den eneste kritiske tidsskriftdækning af universitetsforhold. Sagen er allerede taget op af bestyrelsen. Det er yderst foruroligende, da vi husker at en tilsvarende aktion fra nogle højesteretsdommere og juraprofessorer i anledning af kritiske artikler om højesteretsdommernes mange givtige bierhverv fik DJØF til at afskedige redaktøren af DJØF-bladet.
Der bør reageres mod denne form for undertrykkelse af pressen, som forsøger at kortslutte de normale demokratiske veje i forbundet.
Til de konkrete kritikpunkter de peger på og som de især tager anstød af, er Forskerforums afdækning af de horrible ledelsesforhold, RUC’s nye rektor har indført og åbenheden omkring de pænt store lønninger, der gives til de nye ansatte ledere på universiteterne. Hertil er der vel kun det at sige, at Forskerforum er det eneste sted der systematisk har fulgt og afdækket disse forhold. Formen og tonen i bladets dækning kan ind imellem få en lovlig populistisk tone, men det bør ikke fjerne opmærksomheden fra indholdet i de sager som bladet afdækker. Men det kan naturligvis genere personer på universiteterne der ikke er tilhængere af åbenhed, i kamp for demokratiske rettigheder eller blot overholdelse af normale spilleregler.
Hvis DJØF eller de andre AC fagforbund på baggrund af en sådan pression griber ind overfor Forskerforum er det på tide at alvorligt overveje, om det er rimeligt at være medlem af en fagforening, der har så lidt respekt for at sikre en kritisk belysning af forholdene på universiteterne for slet ikke at tale om ytringsfrihed om universitetsforhold.
Finn Hansson
Læs omtalte brev her.... Se også opfølgning v. Johan Rasmussen i bladet Journalisten, og Lise Richter i Information d.17/1; kommentar af Christen Sørensen d.19/1.
Ekspertrollen - en negativ rollemodel?
Forskernes ytringsfrihed omhandler også pligten til og mulighederne for at bidrage kvalificeret til den offentlige debat. Her er det væsentligt, at universiteterne skaber en kultur, der fremmer de enkelte forskeres lyst til at bidrage til samfundsdebatten på konstruktiv vis. Se her, hvad Helle Lykke Nielsen (Center for Mellemøstenstudier, Syddansk Universitet) udtaler i den anledning:
"I virkeligheden er det sværeste ved at være ekspert ikke at klare rollen i medierne - i hvert fald ikke når man først har fundet ud af betingelserne. Næh, kunsten er at være ekspert samtidig med, at man får skrevet sine forskningspublikationer, leveret en pædagogisk forsvarlig undervisning og passet sine administrative forpligtelser. Ekspertrollen er ganske enkelt kontraproduktiv i forhold til de daglige opgaver, især når det gælder forskning. Som ekspert bliver man nemlig afbrudt i tide og utide af journalister, der enten skal have et interview, en hurtig kommentar til et aktuelt emne eller uddybet noget, de ikke selv forstår.
At blive udråbt til ekspert kræver selvrefleksion, hård hud og en konstant afvejning af, hvor ens grænser går. Og så skal man i hvert fald ikke gøre det for at få anerkendelse fra kolleger - den slags er nærmest omvendt proportional med, hvor ofte man optræder i medierne. Det kan så godt være, at vores universitetsledere er glade for, at nogen synliggør institutionen, nu hvor universiteterne nærmest er at betragte som indbyrdes konkurrerende virksomheder, men belønningen for indsatsen lader vente på sig: tidsforbruget som ekspert trækkes ikke fra i den normerede arbejdsbyrde, honoreres ikke som særskilt indsats under ny løn, og de høje telefonregninger og udgifter til børnepasning må man selv betale."
(sakset fra: Klummen i NyViden, Syddansk Universitet, december 2006, nr. 12, s.2, på nettet: http://www.sdu.dk/Adm/Nyheder/sdu-nyviden-12-2006.pdf)
"I virkeligheden er det sværeste ved at være ekspert ikke at klare rollen i medierne - i hvert fald ikke når man først har fundet ud af betingelserne. Næh, kunsten er at være ekspert samtidig med, at man får skrevet sine forskningspublikationer, leveret en pædagogisk forsvarlig undervisning og passet sine administrative forpligtelser. Ekspertrollen er ganske enkelt kontraproduktiv i forhold til de daglige opgaver, især når det gælder forskning. Som ekspert bliver man nemlig afbrudt i tide og utide af journalister, der enten skal have et interview, en hurtig kommentar til et aktuelt emne eller uddybet noget, de ikke selv forstår.
At blive udråbt til ekspert kræver selvrefleksion, hård hud og en konstant afvejning af, hvor ens grænser går. Og så skal man i hvert fald ikke gøre det for at få anerkendelse fra kolleger - den slags er nærmest omvendt proportional med, hvor ofte man optræder i medierne. Det kan så godt være, at vores universitetsledere er glade for, at nogen synliggør institutionen, nu hvor universiteterne nærmest er at betragte som indbyrdes konkurrerende virksomheder, men belønningen for indsatsen lader vente på sig: tidsforbruget som ekspert trækkes ikke fra i den normerede arbejdsbyrde, honoreres ikke som særskilt indsats under ny løn, og de høje telefonregninger og udgifter til børnepasning må man selv betale."
(sakset fra: Klummen i NyViden, Syddansk Universitet, december 2006, nr. 12, s.2, på nettet: http://www.sdu.dk/Adm/Nyheder/sdu-nyviden-12-2006.pdf)
Hvad er topstyring?
Hvis vi vil diskutere forringet demokrati og begrænset medarbejderindflydelse på universiteterne som arbejdsplader, må der vel eksempler på bordet. På bloggen her beskrives dagens universiteter som topstyrede, men hvad ligger der i det begreb?
Næppe at medarbejderne totalt holdes uden for indflydelse, men heller ikke at de har noget afgørende at skulle have sagt overfor de vigtigste beslutninger toppen allerede har truffet, og hvor medarbejderindflydelsen nu udtrykkes ved at toppen “hører på”, “lytter til” og “er i dialog med” gulvet omkring disse.
Man kan alt efter temperament kalde det demokrati med restriktioner eller diktatur med et menneskeligt ansigt. Jeg tvivler ikke på ledelsens bedste hensigter med at lede, og selv bag diktatoriske styreformer kan der jo gemme sig ædle formål.
Et eksempel - ikke på diktatur, men heller ikke på demokrati - er den radikale ændring af studienævnstrukturen på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Stumper af materiale, der belyser beslutningsprocessen, er tilgængelig på dekanetets ny blog blogs.ku.dk/nat-dekanat/ (kategori: Ny studienævnstruktur)
Dekanatet på naturvidenskab i København har uden tvivl lyttet en del til de involverede parters mening om den ny struktur, som kort fortalt går ud på følgende: Nedlæg de gamle studienævn for Kemi, Fysik, Biologi, Geologi osv. (der er 13 bacheloruddannelser og 18 kandidatuddannelser ved fakultetet) og opret 4 nye studienævn: Et for alle bacheloruddannelserne, et for kandidat-, et for ph.d.- og et for masteruddannelsen.
Dekanatet henvendte sig til overledelsen, KU’s bestyrelse, og den 12. okt. 2006 kundgøres det på dekanatbloggen at “Bestyrelsen har i dag godkendt det forslag til ny studienævnsstruktur, som vi har fremsendt til rektoratet. ” Herefter starter prodekan for undervisning en større rundrejse til institutterne og mødes her med studieledere, undervisere og studerende, for at lytte, lære, osv., og erfare at en - så vidt jeg kunne skønne fra det lokale møde jeg selv deltog i - dyb skepsis var udbredt, for ikke at sige at modstanden var overvældende. Men beslutningen er taget, så de fleste fornuftige mennesker koncentrerer sig i den situation om at overveje, hvordan de negative virkninger af den nye struktur - som måske centraliserer og indskyder endnu et lag (da man formentligt stadig vil skulle bruge et hav af faglige ad hoc nævn svarende til de gamle studienævn) - bedst afbødes.
Hensigten med denne post er ikke at diskutere det viselige i den ny struktur (den rummer såvel fordele som ulemper), men at fremholde beslutningen som et eksempel på den nye ledelsesform. Hvis et lignende forslag var fremført under det gamle regime ville det sikkert aldrig være blevet til noget. Det gamle universitetsdemokrati kunne være meget stift. Om den nye ledelsesform fører til en mere rationel beslutningsproces ved landets universiteter er et åbent spørgsmål.
Næppe at medarbejderne totalt holdes uden for indflydelse, men heller ikke at de har noget afgørende at skulle have sagt overfor de vigtigste beslutninger toppen allerede har truffet, og hvor medarbejderindflydelsen nu udtrykkes ved at toppen “hører på”, “lytter til” og “er i dialog med” gulvet omkring disse.
Man kan alt efter temperament kalde det demokrati med restriktioner eller diktatur med et menneskeligt ansigt. Jeg tvivler ikke på ledelsens bedste hensigter med at lede, og selv bag diktatoriske styreformer kan der jo gemme sig ædle formål.
Et eksempel - ikke på diktatur, men heller ikke på demokrati - er den radikale ændring af studienævnstrukturen på Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Stumper af materiale, der belyser beslutningsprocessen, er tilgængelig på dekanetets ny blog blogs.ku.dk/nat-dekanat/ (kategori: Ny studienævnstruktur)
Dekanatet på naturvidenskab i København har uden tvivl lyttet en del til de involverede parters mening om den ny struktur, som kort fortalt går ud på følgende: Nedlæg de gamle studienævn for Kemi, Fysik, Biologi, Geologi osv. (der er 13 bacheloruddannelser og 18 kandidatuddannelser ved fakultetet) og opret 4 nye studienævn: Et for alle bacheloruddannelserne, et for kandidat-, et for ph.d.- og et for masteruddannelsen.
Dekanatet henvendte sig til overledelsen, KU’s bestyrelse, og den 12. okt. 2006 kundgøres det på dekanatbloggen at “Bestyrelsen har i dag godkendt det forslag til ny studienævnsstruktur, som vi har fremsendt til rektoratet. ” Herefter starter prodekan for undervisning en større rundrejse til institutterne og mødes her med studieledere, undervisere og studerende, for at lytte, lære, osv., og erfare at en - så vidt jeg kunne skønne fra det lokale møde jeg selv deltog i - dyb skepsis var udbredt, for ikke at sige at modstanden var overvældende. Men beslutningen er taget, så de fleste fornuftige mennesker koncentrerer sig i den situation om at overveje, hvordan de negative virkninger af den nye struktur - som måske centraliserer og indskyder endnu et lag (da man formentligt stadig vil skulle bruge et hav af faglige ad hoc nævn svarende til de gamle studienævn) - bedst afbødes.
Hensigten med denne post er ikke at diskutere det viselige i den ny struktur (den rummer såvel fordele som ulemper), men at fremholde beslutningen som et eksempel på den nye ledelsesform. Hvis et lignende forslag var fremført under det gamle regime ville det sikkert aldrig være blevet til noget. Det gamle universitetsdemokrati kunne være meget stift. Om den nye ledelsesform fører til en mere rationel beslutningsproces ved landets universiteter er et åbent spørgsmål.
lørdag den 13. januar 2007
Styrk forskningsfriheden. Faglig kommentar fra DM og DJØF
Fra FORSKERforum nr. 200, s. 11, dec. 2006.
Revision af Universitetsloven.
Universitetsminister Helge Sander præsenterede midt i december sit forslag til en revision af universitetsloven. Ministeren foreslog en udvidelse af universiterernes formålsparagraf til at indeholde 5 elementer: Undervisning, forskning, administration, formidling samt det nye: "Myndigheds- og rådgivningsopgaver". Ministeren hævder, at optagelse af de nye opgaver ikke får indflydelse på forsknings- og ytringsfriheden. Men passer det? Ministeriet vil også have ændret stillingsstrukturen, så universitetsforskere og sektorforskere underlægges den samme struktur. Men får det negative konsekvenser for forskernes arbejdsbetingelser og frihedsramme? Læs den faglige kommentar her ...
Revision af Universitetsloven.
Universitetsminister Helge Sander præsenterede midt i december sit forslag til en revision af universitetsloven. Ministeren foreslog en udvidelse af universiterernes formålsparagraf til at indeholde 5 elementer: Undervisning, forskning, administration, formidling samt det nye: "Myndigheds- og rådgivningsopgaver". Ministeren hævder, at optagelse af de nye opgaver ikke får indflydelse på forsknings- og ytringsfriheden. Men passer det? Ministeriet vil også have ændret stillingsstrukturen, så universitetsforskere og sektorforskere underlægges den samme struktur. Men får det negative konsekvenser for forskernes arbejdsbetingelser og frihedsramme? Læs den faglige kommentar her ...
torsdag den 11. januar 2007
Teori efterlyses
Der er intet så praktisk som en god teori, især hvis den kan bruges til at begribe den virkelighed, som hedder udviklingen fra et klassisk-akademisk universitet især for eliten, via 1960'ernes ekspanderende masseuniversitet, til de "modus-2" universiteter vi får i 1990'erne og lever med i dag, med øget fokus på anvendelseslegitimisering, effektivisering og systematisering af vidensproduktionen.
Begreber som "modus 2" (Gibbons m.fl.) og postakademisk forskning (John Ziman) høres ofte som antydninger af en teoretisk beskribelse af det paradigmeskift, vi befinder os i - og reagerer imod - men er der tale om gode teorier og er der andre?
Hvordan bedst begribe - og kritisere - ændringen i universiteterne i sammenhæng med kommercialiseringen af den offentlige sektor og "ny public management"?
Jeg fornemmer at vi selv, som universitetsansatte på de humanistiske, samfundsvidenskabelige og natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter indtil nu har været for dårlige til at formidle de analytiske blik, der trods alt må kunne kastes på hele udviklingen.
Eller hjælper teorier lige fedt? Skal vi blot koncentrere os om protesten?
Begreber som "modus 2" (Gibbons m.fl.) og postakademisk forskning (John Ziman) høres ofte som antydninger af en teoretisk beskribelse af det paradigmeskift, vi befinder os i - og reagerer imod - men er der tale om gode teorier og er der andre?
Hvordan bedst begribe - og kritisere - ændringen i universiteterne i sammenhæng med kommercialiseringen af den offentlige sektor og "ny public management"?
Jeg fornemmer at vi selv, som universitetsansatte på de humanistiske, samfundsvidenskabelige og natur- og sundhedsvidenskabelige fakulteter indtil nu har været for dårlige til at formidle de analytiske blik, der trods alt må kunne kastes på hele udviklingen.
Eller hjælper teorier lige fedt? Skal vi blot koncentrere os om protesten?
onsdag den 10. januar 2007
Institutioner af medløbere og kujoner
Læs lederen "Er skaden sket?" (fra Dagbladet Information, d. 23. september 2006) her i arkivet.
kommentar af Grønnegård i Inf. 13/11-2006
Forskningspolitikkens inkonsekvens, en kommentar i Dagbladet Information 13. november 2006 af Jørgen Grønnegård Christensen.
Regeringens forskningspolitik sender et politisk signal om, at man har mere tillid til nogen forskning end anden. Politikken er præget af inkonsekvens og risikerer at underminere den frie forskning
Se kommentaren her.
Regeringens forskningspolitik sender et politisk signal om, at man har mere tillid til nogen forskning end anden. Politikken er præget af inkonsekvens og risikerer at underminere den frie forskning
Se kommentaren her.
Hykleriet om forskningsfriheden
Hykleriet om forskningsfriheden
(kommentar) Dagbladet Information, 13. december 2006
AF: Jens Erik Kristensen.
Den største trussel mod forskningsfriheden kommer i dag entydigt fra Videnskabs-ministeriet og fra ministeren selv
Læs mere her ...
(kommentar) Dagbladet Information, 13. december 2006
AF: Jens Erik Kristensen.
Den største trussel mod forskningsfriheden kommer i dag entydigt fra Videnskabs-ministeriet og fra ministeren selv
Læs mere her ...
tirsdag den 9. januar 2007
Skelsættende forskningsår (Inf. 22/12-2006)
Skelsættende forskningsår
Dagbladet Information, 22. december 2006.
"Jeg vil gerne med universiteternes ledelser markere 2006 som et skelsættende år for universiteterne og forskningen i Danmark". Videnskabsminister Helge Sander(V) den 12. december 2006 på Marienborg.
HELGE SANDER har ret: 2006 var et skelsættende år for dansk forskning. Det var nemlig året, hvor konsekvenserne af den nye universitetslov blev tydelige. Ifølge Informations egen undersøgelse vurderede 77 procent af lektorerne på Aalborg Universitet og 48 procent på Danmarks Tekniske Universitet, at deres forskningsvilkår er forringet, efter den nye lov er indført. Læs mere her ...
Dagbladet Information, 22. december 2006.
"Jeg vil gerne med universiteternes ledelser markere 2006 som et skelsættende år for universiteterne og forskningen i Danmark". Videnskabsminister Helge Sander(V) den 12. december 2006 på Marienborg.
HELGE SANDER har ret: 2006 var et skelsættende år for dansk forskning. Det var nemlig året, hvor konsekvenserne af den nye universitetslov blev tydelige. Ifølge Informations egen undersøgelse vurderede 77 procent af lektorerne på Aalborg Universitet og 48 procent på Danmarks Tekniske Universitet, at deres forskningsvilkår er forringet, efter den nye lov er indført. Læs mere her ...
Informations Undersøgelse (nov.2006)
Lektorer: Forskningsvilkårene er forringet
AF: Kristian Villesen, Dagbladet Information, 15. november 2006.
Tre ud af fire lektorer på Aalborg Universitet og hver anden på DTU mener, at forskningsvilkårene er forringet de seneste år. Helge Sander er overrasket, men det er oppositionen ikke
Læs mere her... / og kommentar (fra KU's website 23.11.2006) her... / Leder i Information d. 16/11 her... / Helge Sanders kommentar d. 4/12 her...
AF: Kristian Villesen, Dagbladet Information, 15. november 2006.
Tre ud af fire lektorer på Aalborg Universitet og hver anden på DTU mener, at forskningsvilkårene er forringet de seneste år. Helge Sander er overrasket, men det er oppositionen ikke
Læs mere her... / og kommentar (fra KU's website 23.11.2006) her... / Leder i Information d. 16/11 her... / Helge Sanders kommentar d. 4/12 her...
Skal navnet på denne blog ændres?
[(tilføjet senere): navnet blev ændret fra professorvældet til Forskningsfrihed?. Læs mere om det redaktionelle og om bloggen her...]
Den er døbt “professorvælde” blot fordi det associerer til de historiske omvæltninger af styreformen på universiteterne, som mange endnu vil kunne huske, og som gav anledning til udstrakt medindflydelse, både for ansatte ikke-professorer og studerende. Problemet i dag er selvfølgelig ikke professorvælde, men et nyt teknokratisk og politiseret vælde, men hvordan navngive det?
Blandt de mange positive reaktioner på oprettelsen af et forum til at diskutere emner som forskningsfrihed, demokrati, fusioner, universitetspolitik, forskningsledelse, har to professorer skrevet:
“fint initiativ, men for at undgå begrebsforvirring ville jeg stærkt anbefale et andet navn, da det jo netop ikke længere handler om professorvælde - professorerne har mindre magt end nogensinde før - men om administratorvælde, hvilket er noget ganske andet.”
og
“Et godt initiativ og bestemt et yderst signifikant problemfelt - omend din titel på problemfeltet, nemlig "professorvælde", af flere grunde er misvisende, da "synderen" for mig at se er den nye styrelseslov og medfølgende mangel på VIP-indflydelse og selvbestemmelse.”
Derfor:
skal vi omdøbe bloggen - og til hvad?
Forslag modtages gerne!
Curt Hansen.
Den er døbt “professorvælde” blot fordi det associerer til de historiske omvæltninger af styreformen på universiteterne, som mange endnu vil kunne huske, og som gav anledning til udstrakt medindflydelse, både for ansatte ikke-professorer og studerende. Problemet i dag er selvfølgelig ikke professorvælde, men et nyt teknokratisk og politiseret vælde, men hvordan navngive det?
Blandt de mange positive reaktioner på oprettelsen af et forum til at diskutere emner som forskningsfrihed, demokrati, fusioner, universitetspolitik, forskningsledelse, har to professorer skrevet:
“fint initiativ, men for at undgå begrebsforvirring ville jeg stærkt anbefale et andet navn, da det jo netop ikke længere handler om professorvælde - professorerne har mindre magt end nogensinde før - men om administratorvælde, hvilket er noget ganske andet.”
og
“Et godt initiativ og bestemt et yderst signifikant problemfelt - omend din titel på problemfeltet, nemlig "professorvælde", af flere grunde er misvisende, da "synderen" for mig at se er den nye styrelseslov og medfølgende mangel på VIP-indflydelse og selvbestemmelse.”
Derfor:
skal vi omdøbe bloggen - og til hvad?
Forslag modtages gerne!
Curt Hansen.
mandag den 8. januar 2007
Holm på RUC – virkeliggørelsen af universitetsloven af 1993.
Holm på RUC – virkeliggørelsen af universitetsloven af 1993.
Rektor for RUC, Poul Holm er blevet kritiseret fra flere sider for sine planer for reorganisering af universitetet. Holms bærende idé er angiveligt at de eksisterende institutter skal brydes op og forskerne samles i tværfaglige enheder, der i højere grad skal kunne tiltrække forskningsmidler. Kritikkerne siger hertil, at det minder om organiseringen af en forskningsinstitution, at uddannelserne ikke længere vil være forankret i et fagligt og socialt miljø.
Læs resten på...forskningforfolket.blogspot.com. Se også note i Information d. 5/1-2007.
Rektor for RUC, Poul Holm er blevet kritiseret fra flere sider for sine planer for reorganisering af universitetet. Holms bærende idé er angiveligt at de eksisterende institutter skal brydes op og forskerne samles i tværfaglige enheder, der i højere grad skal kunne tiltrække forskningsmidler. Kritikkerne siger hertil, at det minder om organiseringen af en forskningsinstitution, at uddannelserne ikke længere vil være forankret i et fagligt og socialt miljø.
Læs resten på...forskningforfolket.blogspot.com. Se også note i Information d. 5/1-2007.
søndag den 7. januar 2007
Uorden i rangorden
Som led i omstruktureringerne af universiteterne kan man frygte, at publikationstælling og citationsmålinger bliver den altovervejende parameter, når “kvaliteten” af forskningen på de enkelte universiteter og institutter i de kommende år skal sammenlignes. Jeg har selv ved tidligere lejligheder (fx her) ytret skepsis overfor al for mekaniske måder at benytter citationsmålinger på. Derfor læste jeg med stor interesse NBI-avisen (fra Niels Bohr Institutet) nr. 48, 5. januar 2007, følgende artikel af journalisten Gertie Skaarup. Læs mere her...
fredag den 5. januar 2007
Ufrie danske universiteter
Fra ForskerForum nr. 200 (december 2006) s. 8-9 (en figur i bladet er ikke gengivet nedenfor). Se også http://www.forskeren.dk/
Frihedsindeks: Ufrie danske universiteter ...
Danmark er enestående i international sammenhæng: Vi har mange flere lovdiktater, centrale styringsmuligheder og mindre (kollegial) indflydelse end de andre ...
”Det er en tankevækkende oversigt. Den fortæller, at den danske regering er særdeles aktiv, når det handler om at føre universitets- og forskningspolitik; det danske system er en lovgivning og en struktur, så man har mulighed for bevidst at styre forskningspolitikken samfunds- og erhvervspolitisk – i langt højere grad end i udlandet”, siger direktør Karen Siune fra Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet som kommentar til FORSKERforums internationale frihedsindeks, der er en sammenligning af de danske frihedsrammer med andre landes systemer. Læs mere her ...
Frihedsindeks: Ufrie danske universiteter ...
Danmark er enestående i international sammenhæng: Vi har mange flere lovdiktater, centrale styringsmuligheder og mindre (kollegial) indflydelse end de andre ...
”Det er en tankevækkende oversigt. Den fortæller, at den danske regering er særdeles aktiv, når det handler om at føre universitets- og forskningspolitik; det danske system er en lovgivning og en struktur, så man har mulighed for bevidst at styre forskningspolitikken samfunds- og erhvervspolitisk – i langt højere grad end i udlandet”, siger direktør Karen Siune fra Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet som kommentar til FORSKERforums internationale frihedsindeks, der er en sammenligning af de danske frihedsrammer med andre landes systemer. Læs mere her ...
Uni-lovforslag: §2a om ’myndighedsbetjening’
Fra ForskerForums hjemmeside http://www.forskeren.dk/
15.12.2006
Uni-lovforslag: §2a om ’myndighedsbetjening’
Fusioner medfører, at universiteter pr 1. juli 2007 overtager sektorforskningens hidtidige myndighedsopgaver, lyder det i lovforslag, som i dag er sendt ud til høring på universiteter m.fl. Læs mere her...
15.12.2006
Uni-lovforslag: §2a om ’myndighedsbetjening’
Fusioner medfører, at universiteter pr 1. juli 2007 overtager sektorforskningens hidtidige myndighedsopgaver, lyder det i lovforslag, som i dag er sendt ud til høring på universiteter m.fl. Læs mere her...
Er vi bekymrede?
Er vi bekymrede for forskningsfriheden under de nye fusioner, og under den nye universitetslov, hvor forskningen tilsyneladende skal topstyres?
Ja vi er ... eller er vi? Måske bare opgivende? Hvordan ytrer denne bekymring sig, og har vi noget at have den i? Ofte hedder det sig at universitetsansatte ikke har tid til demokrati på arbejdspladsen, og derfor heller ikke tid til at ytre sig kritisk.
Men der kan jo være andre grunde til den spagfærdighed, der har præget fusionsdebatten, og som har fået politikere som Jesper Langballe (der har påtaget sig skeptikerens rolle) til at efterlyse flere forskeres meninger...? Hvad mener du?
(Læs også om erfaringerne fra Forskningscentret Skov og Landskab ("Det tærer meget på de ansattes energ") i artiklen "Universiteter - nu med politisk rådggivning" i Inf. d. 5/1-2007 her...)
Ja vi er ... eller er vi? Måske bare opgivende? Hvordan ytrer denne bekymring sig, og har vi noget at have den i? Ofte hedder det sig at universitetsansatte ikke har tid til demokrati på arbejdspladsen, og derfor heller ikke tid til at ytre sig kritisk.
Men der kan jo være andre grunde til den spagfærdighed, der har præget fusionsdebatten, og som har fået politikere som Jesper Langballe (der har påtaget sig skeptikerens rolle) til at efterlyse flere forskeres meninger...? Hvad mener du?
(Læs også om erfaringerne fra Forskningscentret Skov og Landskab ("Det tærer meget på de ansattes energ") i artiklen "Universiteter - nu med politisk rådggivning" i Inf. d. 5/1-2007 her...)
Kim Sneppens fusionskritik
fra Jyllands-Posten
Offentliggjort 22. september 2006 03:00
Kronik: Forskningens benspænd
Af Kim Sneppen, professor, centerleder, Niels Bohr Institut, København
Det er det et faktum, at topuniversiteter som Harvard, Princeton, Yale og Stanford er små, mindre end ca. det halve af Københavns Universitet. Det er også et faktum, at de er ledet på en måde, der gør, at aktive forskere har reel indflydelse på deres institutters udvikling, skriver kronikøren.
Universiteter sammenlægges, institutter merger, mennesker flyttes rundt. Forskningsstrategier, udviklingskontrakter og ord som planløsninger, firkanter, og organisatoriske snitflader florerer. Læs mere her...
Offentliggjort 22. september 2006 03:00
Kronik: Forskningens benspænd
Af Kim Sneppen, professor, centerleder, Niels Bohr Institut, København
Det er det et faktum, at topuniversiteter som Harvard, Princeton, Yale og Stanford er små, mindre end ca. det halve af Københavns Universitet. Det er også et faktum, at de er ledet på en måde, der gør, at aktive forskere har reel indflydelse på deres institutters udvikling, skriver kronikøren.
Universiteter sammenlægges, institutter merger, mennesker flyttes rundt. Forskningsstrategier, udviklingskontrakter og ord som planløsninger, firkanter, og organisatoriske snitflader florerer. Læs mere her...
Grønnegårds kritik af Sander
Politikens http://www2.blogger.com/img/gl.link.gifKronik.
Mandag 18. sep 2006
Sanders betændte metode
Videnskabsministeren står fast på sit ønske om en fusion af universiteter og sektorforskningen.Men hans procedure er anløben. Og han foretrækker at kommunikere gennem pressemeddelelser. Er det for meget at bede om en udredning af planerne?
Af Jørgen Grønnegård Christensen.
Læs mere her...
Se også "Flertal i Folketinget imod fusioner" (Pol. 18/9-2006).
Mandag 18. sep 2006
Sanders betændte metode
Videnskabsministeren står fast på sit ønske om en fusion af universiteter og sektorforskningen.Men hans procedure er anløben. Og han foretrækker at kommunikere gennem pressemeddelelser. Er det for meget at bede om en udredning af planerne?
Af Jørgen Grønnegård Christensen.
Læs mere her...
Se også "Flertal i Folketinget imod fusioner" (Pol. 18/9-2006).
torsdag den 4. januar 2007
Fusioner uden karrierestop, tak
PRESSEMEDDELELSE (hentet fra http://www.dm.dk/sw76175.asp)
DM - fagforening for højtuddannede
15. september 2006
Når universiteter og sektorforskningsinstitutioner skal lægges sammen, bliver tusindvis af medarbejdere stillet over for store krav om tålmodighed, evne og vilje til forandring.
”Mange er bekymrede for, om de lige pludselig skal lave noget helt andet, end de gør i dag. Det er med til at give uro, ikke mindst for de tidsbegrænsede ansatte,” siger Ingrid Stage, formand for DM - fagforening for højtuddannede. Hun tilføjer:
”Fusionerne skal ske med respekt for forskelligheden i de opgaver, der skal varetages. Og den fortsatte karrierevej for den enkelte forsker skal sikres.”
Samtidig mener DM, at medarbejderne bør gives reel medindflydelse på fusionsprocessen:
”Skal medarbejderne honorere de større tilpasningskrav og samtidig fortsætte med at levere forskning, undervisning, formidling, rådgivning og service af høj kvalitet, vil det kræve, at de får reel indflydelse på fusionsprocessen og føler sig trygge ved den,” fastslår Ingrid Stage.
”Alternativet kan meget vel blive, at Danmarks største fælles generator af viden til samfundet går på nedsat kraft – netop på et tidspunkt, hvor der er voksende global konkurrence. Og det er vel næppe hensigten?” spørger DM-formanden og påpeger:
”Kommunikation og medindflydelse er nøglebegreber på fusionerende arbejdspladser, hvis vi skal undgå nedbrydende stress, øget sygdom og generel nedsat effektivitet, som ellers er en sikker følgesvend, hvis fusionsprocessen kører henover hovedet på medarbejderne.”
”DM forventer, at ledelsen på de fusionerende universiteter og sektorforskningsinstitutioner vil gøre sig umage for at sikre en god fusionsproces. Det betyder, at alle medarbejdere som minimum skal vide, hvad det konkrete formål med fusionen af deres arbejdspladser er. De skal være klar over, hvordan fusionen skal foregå. De skal inddrages og informeres – ikke mindst, når der skal tages beslutninger om, hvad der skal ske med den enkeltes arbejdsområde, fysiske forhold, kolleger, chefer og vilkår i øvrigt,” slår DM’s formand fast.
======== PRESSEMEDDELELSE SLUT
Læs mere om fusioner på Dansk Magisterforenings hjemmeside: http://www.dm.dk/sw74949.asp
DM - fagforening for højtuddannede
15. september 2006
Når universiteter og sektorforskningsinstitutioner skal lægges sammen, bliver tusindvis af medarbejdere stillet over for store krav om tålmodighed, evne og vilje til forandring.
”Mange er bekymrede for, om de lige pludselig skal lave noget helt andet, end de gør i dag. Det er med til at give uro, ikke mindst for de tidsbegrænsede ansatte,” siger Ingrid Stage, formand for DM - fagforening for højtuddannede. Hun tilføjer:
”Fusionerne skal ske med respekt for forskelligheden i de opgaver, der skal varetages. Og den fortsatte karrierevej for den enkelte forsker skal sikres.”
Samtidig mener DM, at medarbejderne bør gives reel medindflydelse på fusionsprocessen:
”Skal medarbejderne honorere de større tilpasningskrav og samtidig fortsætte med at levere forskning, undervisning, formidling, rådgivning og service af høj kvalitet, vil det kræve, at de får reel indflydelse på fusionsprocessen og føler sig trygge ved den,” fastslår Ingrid Stage.
”Alternativet kan meget vel blive, at Danmarks største fælles generator af viden til samfundet går på nedsat kraft – netop på et tidspunkt, hvor der er voksende global konkurrence. Og det er vel næppe hensigten?” spørger DM-formanden og påpeger:
”Kommunikation og medindflydelse er nøglebegreber på fusionerende arbejdspladser, hvis vi skal undgå nedbrydende stress, øget sygdom og generel nedsat effektivitet, som ellers er en sikker følgesvend, hvis fusionsprocessen kører henover hovedet på medarbejderne.”
”DM forventer, at ledelsen på de fusionerende universiteter og sektorforskningsinstitutioner vil gøre sig umage for at sikre en god fusionsproces. Det betyder, at alle medarbejdere som minimum skal vide, hvad det konkrete formål med fusionen af deres arbejdspladser er. De skal være klar over, hvordan fusionen skal foregå. De skal inddrages og informeres – ikke mindst, når der skal tages beslutninger om, hvad der skal ske med den enkeltes arbejdsområde, fysiske forhold, kolleger, chefer og vilkår i øvrigt,” slår DM’s formand fast.
======== PRESSEMEDDELELSE SLUT
Læs mere om fusioner på Dansk Magisterforenings hjemmeside: http://www.dm.dk/sw74949.asp
Ytringsfriheden truet
Denne blog er også en mulighed for at bevare eller gen-uploade tidligere indlæg i debatten. Jeg faldt over en god kronik af Per Holten-Andersen og Peter Sandøe fra den tidligere Kgl. Veterinær og Landbohøjskole (nu et fakultet under Københavns Universitet).
- - -
JyllandsPosten - offentliggjort 8. november 2006.
Fra 1. januar smelter en række store sektorforskningsinstitutioner sammen med de hidtidige universiteter. Hvis ikke situationen håndteres rigtigt, kan denne ændring give anledning til alvorlige begrænsninger i de universitetsansatte forskeres ytringsfrihed, skriver kronikørerne. Læs mere her...
- - -
JyllandsPosten - offentliggjort 8. november 2006.
Fra 1. januar smelter en række store sektorforskningsinstitutioner sammen med de hidtidige universiteter. Hvis ikke situationen håndteres rigtigt, kan denne ændring give anledning til alvorlige begrænsninger i de universitetsansatte forskeres ytringsfrihed, skriver kronikørerne. Læs mere her...
onsdag den 3. januar 2007
Hvad er meningen?
Goddag !
Der foregår en voldsom ændring med de danske universiteter disse år. Med nogen undren iagttager man det, der ligner en kontrarevolution: bort fra et demokratisk universitet, som havde gjort op med det gamle professorvælde, og havde påtaget sig den fri forsknings opgaver med at varetage hele samfundets interesser, og hen i retning af et topstyret universitet, der forsker med fokus på erhvervslivets interesser, og begrænser de enkelte forskeres ytringsfrihed. "Det nye professsorvælde" implementeres af en ny klasse af ikke-valgte men udpegede institutledere, dekaner og rektorer, som realiserer det nye styre.
Processen finder sted på flere planer. Jeg er selv lektor ved et dansk universitet og har skabt denne blog for at diskutere dette - i et måske naivt forsøg på at skabe et forum og etablere en modvægt. Desuden for at eksperimentere med blogmediet, ikke i rollen som de topstyrede dekan- og rektorat-blogs, men som et bottom-up medium for modsvar.
Bidrag modtages gerne til denne blog, som kommentarer, eller som selvstændige indlæg du kan sende til min email-adresse: vikingtegn@gmail.com
M.v.h.
Curt Hansen
Der foregår en voldsom ændring med de danske universiteter disse år. Med nogen undren iagttager man det, der ligner en kontrarevolution: bort fra et demokratisk universitet, som havde gjort op med det gamle professorvælde, og havde påtaget sig den fri forsknings opgaver med at varetage hele samfundets interesser, og hen i retning af et topstyret universitet, der forsker med fokus på erhvervslivets interesser, og begrænser de enkelte forskeres ytringsfrihed. "Det nye professsorvælde" implementeres af en ny klasse af ikke-valgte men udpegede institutledere, dekaner og rektorer, som realiserer det nye styre.
Processen finder sted på flere planer. Jeg er selv lektor ved et dansk universitet og har skabt denne blog for at diskutere dette - i et måske naivt forsøg på at skabe et forum og etablere en modvægt. Desuden for at eksperimentere med blogmediet, ikke i rollen som de topstyrede dekan- og rektorat-blogs, men som et bottom-up medium for modsvar.
Bidrag modtages gerne til denne blog, som kommentarer, eller som selvstændige indlæg du kan sende til min email-adresse: vikingtegn@gmail.com
M.v.h.
Curt Hansen
Abonner på:
Opslag (Atom)
