tag:blogger.com,1999:blog-51684469435559317902024-02-19T09:55:04.560+01:00Forskningsfrihed?En blog som diskuterer forskningspolitik og universitetspolitik fra et kritisk demokratisk perspektiv.Curt Hansenhttp://www.blogger.com/profile/18371112676165103629noreply@blogger.comBlogger673125tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-36755065334336217872015-03-01T09:44:00.000+01:002015-03-02T09:17:31.828+01:00Session om forskningsfrihed fredag d. 6. marts på AU<div class="p1">
<b>Forskningsfrihed</b></div>
<div class="p1">
<b><br /></b></div>
<div class="p2">
Som led i Dansk Filosofisk Selskabs årsmøde 2015, der i år afholdes ved Aarhus Universitet, arrangerer Danish Research Network for Philosophy of Science en session om <b>forskningsfrihed</b>.</div>
<div class="p2">
<br /></div>
<div class="p2">
Sessionen finder sted <b>fredag d. 6.3., kl. 13.00-15.15 i Mogens Ziegler Stuen</b> (Konferencecenteret , Frederik Nielsens Vej 2-4, <a href="http://www.studenterhusfonden.dk/konferencecenter/vejviserkort.aspx"><span class="s1">http://www.studenterhusfonden.dk/konferencecenter/vejviserkort.aspx</span></a>) med følgende foredrag og efterfølgende diskussion:</div>
<div class="p3">
<br /></div>
<div class="p2">
Torsten Wilholt, Leibniz Universität Hannover: </div>
<div class="p2">
Epistemology and Scientific Autonomy (13.00-13.45)</div>
<div class="p2">
<br /></div>
<div class="p2">
Finn Collin, Københavns Universitet: </div>
<div class="p2">
Freedom of research in the ”enterpreneurial university” (13.45-14.30)</div>
<div class="p2">
<br /></div>
<div class="p2">
David Budtz Pedersen, Københavns Universitet: </div>
<div class="p2">
The structure of open access research – implications for academic freedom (14.30-15.15).</div>
<br />
<div class="p2">
<br /></div>
<div class="p2">
<i>Alle er velkomne.</i></div>
<div class="p2">
<br /></div>
<div class="p2">
Kontaktperson for arrangementet:</div>
<div class="p1">
<span class="s1">Hanne Andersen</span>, Professor (MSO), Centre director</div>
<div class="p1">
Centre for Science Studies</div>
<div class="p1">
Dept. of Mathematics, Aarhus University</div>
<div class="p1">
Ny Munkegade</div>
<div class="p1">
DK-8000 Aarhus C, DENMARK</div>
<div class="p1">
<br />
<br />
<i>ps:</i> i det oprindelige opslag indsneg der sig en dato-fejl. Men mødet er altså fredag d. 6. marts. Der er et samlet program for hele mødet her:<br />
<br />
<div class="p1">
<span class="s1"><a href="http://konferencer.au.dk/fileadmin/konferencer/DFS2015_Foreloebigt_program.pdf">http://konferencer.au.dk/fileadmin/konferencer/DFS2015_Foreloebigt_program.pdf</a></span></div>
</div>
Claus Emmechehttp://www.blogger.com/profile/15178622978617417914noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-31751176147648123532014-10-25T12:51:00.000+02:002014-10-25T12:54:30.751+02:00Dimensionering: Er ræven sat til at vogte høns?<span style="background-color: white; color: #424242; font-family: 'Helvetica Neue', Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 14.4444446563721px; font-weight: bold; line-height: 21px;">Går uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen Ingeniørforeningens ærinde i hele dimensioneringssagen?</span><br />
<span style="background-color: white; color: #424242; font-family: 'Helvetica Neue', Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 14.4444446563721px; font-weight: bold; line-height: 21px;"><br /></span>
<span style="background-color: white; color: #424242; font-family: 'Helvetica Neue', Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 14.4444446563721px; font-weight: bold; line-height: 21px;">Læs indlægget i Universitetsavisen:</span><br />
<span style="background-color: white; font-size: 14px; line-height: 21px;"><span style="color: #424242; font-family: Helvetica Neue, Helvetica, Arial, sans-serif;"><a href="http://universitetsavisen.dk/debat/dimensionering-er-raeven-sat-til-vogte-hons"><b>http://universitetsavisen.dk/debat/dimensionering-er-raeven-sat-til-vogte-hons </b></a></span></span><br />
<span style="background-color: white; color: #424242; font-family: 'Helvetica Neue', Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 14.4444446563721px; font-weight: bold; line-height: 21px;"><br /></span>Claus Emmechehttp://www.blogger.com/profile/15178622978617417914noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-67893696283142052942014-10-01T13:54:00.000+02:002014-10-01T13:57:05.007+02:00Forskningsfrihed og medbestemmelse<div class="p1">
<i>Forskerforum</i> kunne på deres <a href="http://www.forskeren.dk/?p=3884">hjemmeside d. 30/9</a> bringe en nyhed om at universiteternes minister, Sofie Carsten Nielsen, endnu ikke har afleveret den redegørelse til Folketinget, hvor hun skal fortælle, hvordan hun mener, det går med medbestemmelsen på universiteterne – selv om den formelt set burde være afleveret for tre måneder siden.</div>
<div class="p1">
Hvis nogle skulle have glemt det: Forskningsfrihed og medbestemmelse har i høj grad noget med hinanden at gøre. Dét amerikanerne kalder "shared governance" og som vi kalder universitetsdemokrati, dvs. at de som arbejder på universiteterne har ikke alene har ret til at blive "hørt", men også reel indflydelse på beslutningerne – dét blev jo i vid udstrækning afskaffet i Danmark med universitetsloven fra 2003, samtidig med at man fastholdt, at "universiteterne har forskningsfrihed". Men forskningsfrihed er måske mange ting? Handler den fx ikke også om hvilken vej forskningen på et givet felt skal gå? Forskerne har på papiret frihed til at beslutte retningen for deres forskning, men hvordan ser virkeligheden ud?</div>
<div class="p1">
Tilsyneladende blæser sådanne spørgsmål i vinden. Derfor er det værd at bemærke, at sociologiprofessor Heine Andersen, en aktiv emeritus, sammen med en anden aktiv emeritus, Mette Jensen, har igangsat en <b>undersøgelse</b> af forskningsfrihedens tilstand på de danske universiteter. Det var da også på tide! Gælder friheden mon både for de forskere, der skriver ansøgninger om eksterne midler og henter dem hjem, de som ansøger men ikke får, og de som ikke ansøger men alligevel forsker? Og hvad gør universiteterne mon for at beskytte forskningsfriheden?</div>
<div class="p1">
DM og DJØF bakker op om undersøgelsen med økonomisk støtte, men blander sig ikke i resultatet, der må forventes at få karakter af en saglig kortlægning i form af en hvidbog. Også Sociologisk Institut, Københavns Universitet støtter projektet økonomisk. Desuden støttes projektet af en følgegruppe med faglig ekspertise. Både generelle tendenser, konkrete sager (i evt. anonymiseret form) og principielle udfordringer vil blive behandlet. Kontakt <a href="http://forskning.ku.dk/find-en-forsker/?pure=da/persons/76087">Heine Andersen</a>, hvis du har ideer til ting, det er værd at huske i den sammenhæng!</div>
Claus Emmechehttp://www.blogger.com/profile/15178622978617417914noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-32055227429448190402014-03-08T11:57:00.002+01:002014-03-08T11:57:48.604+01:00Kvalitet er mange ting<em>Dette er den lange udgave af et læserbrev bragt i Information 8. marts 2014. Jeg tillader mig at "kuppe" bloggen med et indlæg omkring undervisning, da jeg mener, at den igangværende debat omkring "kvalitet" kan få vidtgående konsekvenser for universitetsansattes arbejdsforhold. Ikke mindst på universiteter, hvor der samtidigt er sat gang i spareøvelser. </em><br />
<em>Hanne Tange, Lektor i Engelsk og Globale Studier, AAU</em>
<br />
<br />
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 115%;"><span style="font-family: Calibri;">Hvad er kvalitet? Hvordan kan vi måle
kvalitet? Sådanne spørgsmål er de seneste måneder blev drøftet i forhold til
universiteternes uddannelser. Først konkluderede Produktivitetskommissionen, at
kvalitet hang sammen med kandidaternes indtægt, og at en uddannelse inden for
eksempelvis økonomi bedre kunne betale sig for samfundet end klassisk
humanistiske fag som filosofi eller litteraturvidenskab. Siden hørte vi ACE konkludere,
at omkring halvdelen af vores uddannelser ikke var rettet mod arbejdsmarkedets
behov. Om omkring en måned kommer så politikeres bud på, hvordan universiteter kan
indrettes, således at man sikrer såvel ”relevans” som ”kvalitet.” Det kan
godt få en lektor til at ligge vågen med mareridt om målsætninger kvantificeret
i form af et minimum antal timer om ugen eller krav om undervisning altid skal
varetages af forskere. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
<span style="font-size: 12pt; line-height: 115%;"><o:p><span style="font-family: Calibri;"> </span></o:p></span><br />
<span style="font-size: 12pt; line-height: 115%;"><span style="font-family: Calibri;">”Kvalitet” er mange ting. På DMs
debatmøde formulerede en studenterrepræsentant det som ”kvalitetstid sammen med
en underviser.” Det synes jeg, er en fin formulering, som jeg gerne vil tilslutte
mig.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Og så vil jeg da gerne komme med
nogle eksempler på, hvad ”kvalitetstid” kan være på en bacheloruddannelse. <o:p></o:p></span></span><br />
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 115%;"><span style="font-family: Calibri;">Først vil jeg understrege, at der kan
være fin ”kvalitetstid” i en forelæsning. Selv underviser jeg i fag, hvor de studerende
skal forholde sig til abstrakt teori. Det kan være svært, hvis man kommer
direkte fra gymnasiet og ikke har så mange erfaringer med ”verden.” Her kan det
fungere udmærket med en forelæsning, hvor lektoren illustrerer de teoretiske
pointer med billeder, videoklip eller historier fra dagspressen. Disse kan så
samtidigt give inspiration til senere projektarbejde.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span><o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 115%;"><span style="font-family: Calibri;">På andre fag betyder ”kvalitetstid”,
at de studerende sidder på mindre hold, hvor der er mulighed for dialog. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Her er det klart, at jo større holdene er, jo
mindre direkte kontakt har de studerende med deres underviser. For selv om det
måske kun er de samme 10-12, der selv kommer med input, betyder antal noget i
forhold til min evne til at kende de studerende og sikre, at alle en gang
imellem kommer til orde. Det er ”kvalitet” på en sproguddannelse, hvor de
studerende har brug for at træne deres mundtlige og skriftlige engelsk. <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 115%;"><span style="font-family: Calibri;">Endelig er ”kvalitetstid” vejledning
af de studerende. Jeg er selv flyttet over i et PBL- miljø og kan mærke, hvor meget det betyder, at de studerende har en nær
kontakt til en projektvejleder, som kan give dem ordentligt feedback på deres arbejde. Jeg har tidligere
oplevet, hvordan vejledning var skåret ned til et minimum, hvilket betød, at
de studerende ikke altid fik at vide, hvad der var skidt og kanel i deres
afleveringer. Derfor mødte jeg studerende på 5. semester, som ikke vidste,
hvordan man skruer en opgave sammen. Det er IKKE ”kvalitet.” <o:p></o:p></span></span></div>
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: 12pt; line-height: 115%;"><span style="font-family: Calibri;">"Kvalitet" er mange ting, og det betyder, at vi indretter vores undervisning på mange forskellige måder. Disse passer skidt med en formel, hvor "kvalitet" sættes lig 10-12 timers ugentlig, forskningsbaseret undervisning. </span></span></div>
Hanne Tangehttp://www.blogger.com/profile/05861936651421455895noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-58473823976862673242014-01-25T23:13:00.002+01:002014-01-26T20:41:26.256+01:00Kritik af pseudovidenskab censureretDiskussion og kritik af uredelighed i forskning, ligesom diskussioner om forskningsfrihed, forudsætter ofte, at det er normal forskning vi taler om, dvs. et forskningsfelt som de fleste er enige om at betegne som videnskab og hvor forskerne nok kan være uenige om meget, men i al fald enes om paradigmets basale ideer (eller "tilgangen" eller "det teoretiske perspektiv" som man også ofte siger det på mindre naturvidenskabelige felter). UVVU, Udvalget for Videnskabelig Uredelighed er udformet primært med sigte på sager, hvor en forsker indenfor et iøvrigt sundt videnskabeligt felt fusker, snyder, konstruerer data eller manipulerer på andre måder, der udgør et klart brud på de videnskabelige normer for god, redelig forskning – og almindelig anstændighed, kan man tilføje. Men der er mange forskningsfelter, hvor karakteren af den "videnskab", der udføres, er langt mere usikker. Det fik mig til at tænke, at et af UVVUs problemer måske er, at UVVU ikke er gearet til at dømme noget som redeligt vs. uredeligt, når forskningen ikke er "normal", men allerede lettere suspekt i hele sin karakter, fx politiseret eller dybt ideologisk influeret, og mere har karakter af en religiøs eller politisk sekt. Det er let nok at forestille sig en samfundstænker eller en filosof, som ærligt og redeligt udarbejder sin i egne øjne banebrydende samfundstænkning eller filosofi på måder, som de fleste kolleger ikke anerkender som "god videnskab", men som han selv og medlemmerne af den særlige videnskabelige stamme eller sekt opfatter som relevant, seriøs, vigtig, og hvor de videnskabelige normer måske også er overholdt, måske lige bortset fra at det hele mere lugter mere af ideologi end af videnskab. Men også indenfor de mere 'våde' og 'hårde' videnskaber kan den slags forekomme (tænk på eugenik, frenologi, UFO-forskning eller kold fusion). I den engelsksprogede verden er der forskellige og kun delvist overlappende begreber for den slags, "<a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Pathological_science">patologisk videnskab</a>", "<a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Junk_science">junk science</a>", pseudoscience, m.v. (se nærmere på Wikipedia).<br />
Jeg tror UVVU er bedre til at tage sig af bevidst fusk i god normal videnskab end til sager, som angår "<a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Fringe_science">fringe science</a>" med varierende patologier. Sidstnævnte begreb kan jo både dække hvad Kuhn ville kalde "revolutionær videnskab", som blot endnu ikke er anerkendt men starter med nogle få forskeres vilde ideer, og så det som dårligt nok kan testes, efterprøves, og som måske langsomt opløses hvis det underkastes et kritisk-rationelt syrebad. Vi har tilsyneladende et mellemfelt af teorier og tilgange, hvor vi ikke er sikre på at forskningen overhovedet vil blive stående som videnskab, men hvor områdets marginale (eller spekulative, eller ideologiske) præg ikke forhindrer de deltagende forskere i at "arbejde efter reglerne", ærligt og måske endda også redeligt.<br />
<div>
<br /></div>
<div>
Anledningen til disse overvejelser er at jeg fandt ud af, at Weekendavisen har censureret, eller i al fald afvist at bringe, et vægtigt og kritisk indlæg af Jørgen Øllgaard om deres egen dækning af Helmuth Nyborg og sagen om hans forskning i IQ, som UVVU har dømt uredelig. Nyborgs kritikere, herunder de, som indklagede ham for UVVU, finder ikke, at UVVUs dom er hård og tydelig nok; omvendt opfatter Nyborg sig selv som offer for en politisk proces, og senest er UVVU selv blevet kritiseret i et indlæg i Weekendavisen (d. 24/1-2014, #4, s. 12) af psykologen Anders Gade, som selv skriver at Nyborg går imod "den generelle holdning blandt intelligensforskere", og tegner et billede af Nyborgs forskningsfelt som marginalt, dvs. ikke-anerkendt blandt flertallet af psykologer, demografer m.v., men holdt i hævd af en mindre sekt, som af og til har held til at publicere i særnumre af bestemte tidsskrifter. </div>
<div>
Et andet meget interessant bidrag til debatten er som nævnt et indlæg af forskningsjournalisten Jørgen Øllgaard fra december, som Weekendavisen åbenbart har afvist at bringe, men som nu kan læses i sin helhed på Øllgaards blog (<a href="http://www.jorgen-ollgaard.dk/journalistik/2013-weekendavisen-hvidvasker-helmuth-nyborgs-fusk-og-sig-selv/"><b>se her</b></a>, jeg kan anbefale at man med det samme ruller ned til den fulde version med overskriften "2. Nærmere gennemgang...").<br />
<br /></div>
<div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhnIyguVbtOwktVArBMzC5ZGojymx2vc8Cm65Qbqo6M12v4QHopPI4B3L3K_Si1MfTzizDqy_OkhOObz7Vh6W_koRR2UemQXJaQg6sedw_WYhvOt_RfEjqLZ2Q4Gd9zUfe4Bw6HCiat4S1m/s1600/Nyborg2.png" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhnIyguVbtOwktVArBMzC5ZGojymx2vc8Cm65Qbqo6M12v4QHopPI4B3L3K_Si1MfTzizDqy_OkhOObz7Vh6W_koRR2UemQXJaQg6sedw_WYhvOt_RfEjqLZ2Q4Gd9zUfe4Bw6HCiat4S1m/s1600/Nyborg2.png" height="182" width="320" /></a></div>
<br /></div>
<div>
Måske er Nyborg således ikke bare Nyborg, men kan udsættes for et skema, hvor der i al fald foreligger den mulighed, at han hverken er Nyborgs Nyborg, eller UVVUs, eller kritikernes, men en helt fjerde type (som både Anders Gade og Jørgen Øllgaards indlæg kan tolkes som antydende). Dog vil Øllgaard hævde, at Nyborg både er uredelig, politiserende og patologisk pseudovidenskabelig, og det er ikke mit ærinde her at benægte, at det Nyborg bedriver, er politik iført en videnskabelig kittel.</div>
<div>
Men da jeg hverken er IQ- eller Nyborg-ekspert er min pointe blot at pege på det fjerde kvadrat (og en fjerde Nyborg) som en logisk mulighed, som UVVU ikke har så let ved at håndtere. Lå Lomborg mon ikke i samme kvadrat? Skal UVVU også tage sig af sager om uredelig politisk propaganda?<br />
<br />
<i><span style="font-size: x-small;"><b>Nogle henvisninger:</b></span></i><br />
<span style="font-size: x-small;"><a href="http://fivu.dk/forskning-og-innovation/rad-og-udvalg/udvalgene-vedrorende-videnskabelig-uredelighed" style="background-color: white; color: #007caf; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; line-height: 18px;">UVVU's officielle side</a><span style="background-color: white; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; line-height: 18px;">. Dansk </span><a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Helmuth_Nyborg" style="background-color: white; color: #007caf; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; line-height: 18px;">Wikipedias side</a><span style="background-color: white; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; line-height: 18px;"> om Nyborg. Helmuth </span><a href="http://helmuthnyborg.dk/" style="background-color: white; color: #007caf; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; line-height: 18px;">Nyborgs egen hjemmeside</a><span style="background-color: white; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; line-height: 18px;">. Morgen Kjeldgaard, som var med til at indbringe sagen for UVVU, har </span><a href="http://eugenik.dk/plagiatsagen/sagsakter" style="background-color: white; color: #007caf; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; line-height: 18px;">et informativt website om eugenik</a><span style="background-color: white; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; line-height: 18px;"> generelt, og om Nyborg-sagens kronologi og mange dokumenter. Jørgen Øllgaard: "</span><a href="http://www.jorgen-ollgaard.dk/journalistik/2013-weekendavisen-hvidvasker-helmuth-nyborgs-fusk-og-sig-selv/" style="background-color: white; color: #007caf; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; line-height: 18px;">Skamløst: WA hvidvasker Helmuth Nyborgs fusk</a><span style="background-color: white; font-family: Helvetica, Arial, sans-serif; line-height: 18px;">".</span></span></div>
<div>
<br /></div>
Claus Emmechehttp://www.blogger.com/profile/15178622978617417914noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-29383146010537245682013-09-30T10:34:00.000+02:002013-09-30T10:34:15.965+02:00 EPOKE Seminar, DPU, 14. Oktober 2013 <b><span lang="EN-GB"><span class="Apple-style-span" style="font-size: x-large;">How Not to Fix Our Public </span></span></b><b><span lang="EN-GB"><span class="Apple-style-span" style="font-size: x-large;">Universities: An Overview of the American Case</span></span></b><br />
<b><span lang="EN-GB" style="color: #03428e; font-family: 'AU Passata';"><span class="Apple-style-span" style="font-size: large;">Christopher Newfield,
Professor of Literature & American Studies, Department of English, University
of California</span></span><!--EndFragment-->
</b><br />
<br />
<!--[if gte mso 9]><xml>
<o:DocumentProperties>
<o:Template>Normal.dotm</o:Template>
<o:Revision>0</o:Revision>
<o:TotalTime>0</o:TotalTime>
<o:Pages>1</o:Pages>
<o:Words>113</o:Words>
<o:Characters>678</o:Characters>
<o:Company>University of Copenhagen</o:Company>
<o:Lines>9</o:Lines>
<o:Paragraphs>1</o:Paragraphs>
<o:CharactersWithSpaces>791</o:CharactersWithSpaces>
<o:Version>12.0</o:Version>
</o:DocumentProperties>
<o:OfficeDocumentSettings>
<o:AllowPNG/>
</o:OfficeDocumentSettings>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:WordDocument>
<w:Zoom>0</w:Zoom>
<w:TrackMoves>false</w:TrackMoves>
<w:TrackFormatting/>
<w:HyphenationZone>21</w:HyphenationZone>
<w:PunctuationKerning/>
<w:DrawingGridHorizontalSpacing>18 pkt</w:DrawingGridHorizontalSpacing>
<w:DrawingGridVerticalSpacing>18 pkt</w:DrawingGridVerticalSpacing>
<w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery>0</w:DisplayHorizontalDrawingGridEvery>
<w:DisplayVerticalDrawingGridEvery>0</w:DisplayVerticalDrawingGridEvery>
<w:ValidateAgainstSchemas/>
<w:SaveIfXMLInvalid>false</w:SaveIfXMLInvalid>
<w:IgnoreMixedContent>false</w:IgnoreMixedContent>
<w:AlwaysShowPlaceholderText>false</w:AlwaysShowPlaceholderText>
<w:Compatibility>
<w:BreakWrappedTables/>
<w:DontGrowAutofit/>
<w:DontAutofitConstrainedTables/>
<w:DontVertAlignInTxbx/>
</w:Compatibility>
</w:WordDocument>
</xml><![endif]--><!--[if gte mso 9]><xml>
<w:LatentStyles DefLockedState="false" LatentStyleCount="276">
</w:LatentStyles>
</xml><![endif]-->
<!--[if gte mso 10]>
<style>
/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:Calibri;
mso-fareast-theme-font:minor-latin;
mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;
mso-fareast-language:EN-US;}
</style>
<![endif]-->
<!--StartFragment-->
<br />
<div align="left" class="MsoNormal" style="text-align: left;">
<span class="Apple-style-span" style="font-size: large;"><span lang="EN-GB">Fiscal austerity and other
public sector changes are encouraging governments around the world to look to
the private sector and private funding for the next round of university development.
The United States has been on this path for thirty years, and there is abundant
evidence on the effects of what some call privatization. The talk will review
this evidence, show how the U.S. system is caught in a negative feedback loop,
and suggest the need for paradigm shifts in funding methods and public missions.</span><span lang="EN-GB"> </span><span lang="EN-US"><o:p></o:p></span></span></div>
<div align="left" class="MsoNormal" style="text-align: left;">
<br /></div>
<div align="left" class="MsoNormal" style="text-align: left;">
<span lang="EN-US">Following the presentation there
will be an open discussion. <o:p></o:p></span></div>
<div align="left" class="MsoNormal" style="text-align: left;">
<br /></div>
<div align="left" class="MsoNormal" style="text-align: left;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span lang="EN-GB">Admission
to the seminar is free, but registration is mandatory at: </span></b><a href="https://auws.au.dk/Christopher_Newfield_Presentation"><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span lang="EN-GB" style="font-family: Georgia;">https://auws.au.dk/Christopher_Newfield_Presentation</span></b></a><b style="mso-bidi-font-weight: normal;"> <span lang="EN-GB"><o:p></o:p></span></b></div>
<div align="left" class="MsoNormal" style="text-align: left;">
<br /></div>
<div align="left" class="MsoNormal" style="text-align: left;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;"><span lang="EN-GB">Monday
October 14<sup>th</sup> in room A403 at 9.30 – 12.00.</span></b><span lang="EN-US"><o:p></o:p></span></div>
<!--EndFragment--><br />
<br />
<br />webmasterhttp://www.blogger.com/profile/08638803766423597993noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-25765959062712071712013-05-11T20:15:00.003+02:002013-05-11T20:34:27.395+02:00Opgør med den danske kandidatuddannelse?<h2>
<span style="font-size: small;">
</span></h2>
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><span style="font-size: small;">Jeg er et
levn fra fortiden. Jeg blev indskrevet, den gang man talte om Odense og ikke
Syddansk Universitet, og da grunduddannelsen i Engelsk gav ret til titlen exam.
art. Jeg husker, da de indførte BA graden. Der blev indkaldt til måde i Engelsk
Fagråd, og vi unge fik besked på, at vi i hvert fald IKKE måtte stoppe efter 3
år. Alle vidste jo, at en ordentlig uddannelse varede mindst fire år. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Det er godt nok længe siden. </span></span></div>
<span style="font-size: small;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Calibri;">For et par
dage siden modtog jeg et Call for Papers fra <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift. </i>Næste års tema er faglig
progression, og det satte nogle tanker i gang. For hvad er det egentlig, vi har
gjort ved den danske kandidatuddannelse? Giver det overhovedet mening i dag at
tænke i sammenhængende, femårige forløb?<span style="mso-spacerun: yes;">
</span>Internationalt, nationalt og institutionelt er ting under forandring – og
alt taler for, at vi er ved at gå bort fra princippet om kandidatuddannelsen
som en faglig specialisering. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span></span></span><i style="mso-bidi-font-style: normal;"><o:p><span style="font-family: Calibri; font-size: small;"> </span></o:p></i></div>
<span style="font-size: small;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><span style="font-size: small;"><i style="mso-bidi-font-style: normal;">Internationalt</i> har i sær Bologna Aftalen
fra 1999 haft betydning for de danske kandidatuddannelser. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Hensigten var at fremme studerendes mulighed
for at rejse mellem europæiske universiteter. Det krævede et system, der var sammenligneligt
og gennemskueligt, og man pressede på for at få indført den anglo-amerikanske
BA-MA struktur.<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>I første omgang har justeringen
været sproglig, således at man har indført kandidattitlen MA som officiel
oversættelse af cand. mag. Men vil vi følge tendensen på det globale uddannelsesmarked,
kommer vi til at overveje: 1) om en MA fortsat skal tage fem år, når den i
andre lande kan klares på fire; og 2) om ikke MA skal løsrives fra BA delen,
som vi kender det fra det britiske system. </span></span></div>
<span style="font-size: small;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><span style="font-size: small;">Den sidste
pointe leder tanken hen på de <i style="mso-bidi-font-style: normal;">nationale </i>tendenser.
Studerende i dag er mere villige til at skifte til et andet studium efter endt
BA. Engelskstuderende fortsætter på <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Global
Communications</i>, historiestuderende vælger <i style="mso-bidi-font-style: normal;">International Studies</i>, og det har konsekvenser for den mulighed der
er for at specialisere sig. I stedet for faglig dybde får vi i stigende grad tværfaglighed,
og det kan vel være udmærket. Samtidigt lægges der fra politisk side op til, at
professionsbachelorer skal optages frit på universiteternes kandidatuddannelser.
Det har tidligere krævet 1-1½ faglig opgradering, men tidsånden siger, at den
slags er spild af tid. </span></span><o:p><span style="font-family: Calibri; font-size: small;"> </span></o:p></div>
<span style="font-size: small;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-family: Calibri;"><span style="font-size: small;">En sidste
tendens, der går imod ideen om en kandidatuddannelse som et sammenhængende,
femårigt forløb, er organisatorisk. Et af mantraerne på Aarhus Universitet har
været, at man skal skabe ”det indre uddannelsesmarked.” Studerende skal frit
kunne sammensætte en uddannelse af de fag inden for eksempelvis Humaniora og
Samfundsvidenskab, som de synes, er spændende. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Hvor vidt de så skal hedde ”cand. soc. et. mag”
eller ”cand. scient. soc. (BSS)” melder historien ikke noget om. Måske fordi ingen
studerende endnu har testet denne model?</span></span><o:p><span style="font-family: Calibri; font-size: small;"> </span></o:p></div>
<span style="font-size: small;">
</span><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: small;"><span style="font-family: Calibri;">Jeg er sådan
set positiv overfor, at vi giver de studerende flere valgmuligheder. Men har
princippet om fri bevægelighed ikke også en pris?<span style="mso-spacerun: yes;"> </span>I min verden er der forskel på, om man
underviser et hold fagspecialister, eller en gruppe, hvor nogle forventer faglig
specialisering, mens andre har brug for et introduktionskursus. <span style="mso-spacerun: yes;"> </span>Men det er nok, fordi jeg er gammeldags. <o:p></o:p></span></span></div>
<span style="font-size: small;">
</span>Hanne Tangehttp://www.blogger.com/profile/05861936651421455895noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-78424010316013169702013-02-21T21:17:00.000+01:002013-02-21T21:17:13.144+01:00Forringede karriereveje ved "science"-KUÅh nej, det er godt nok træls, men dét her må bare ud: Dekanen, også kendt som John Renner, ved det megastore post-fusionerede såkaldte "science"-fakultet ved Københavns Universitet (som inkluderer den tidligere Landbohøjskole og det tidligere naturvidenskabelige fakultet) har besluttet — eller gennemtrumfet? — at ansættelseskategorien "adjunkt" er en saga blot.<br />
<b><i>No tenure-track positions at the University of Copenhagen!!! </i></b><br />
<i>Tenure-track??? </i><br />
For nye læsere: Det var den mulighed universitetet havde for at tiltrække lovende unge forskertalenter, at de ved at blive ansat i et tidsbegrænset adjunktur på vilkår, der mindede om en fast lektorstilling (pligt til såvel forskning som undervisning), kunne kvalificere sig til en sådan efter endt adjunkt-forløb. Det var en mulighed for at give forskerspirer en ekstra motivation til at forblive ved universitetet, så de ikke — pga. af usikre ansættelsesvilkår — sivede til industrien eller andre erhverv.<br />
<br />
(Når kategorien <i>tenure-track</i> – eller frit oversat "en-tidsbegrænset-ansættelse-som-der-er-en-stor-chance-for-kan-blive-permanent-hvis-du-gør-dit-job-godt" – bedre kendes på engelsk end på dansk, skyldes det, at man i Danmark siden 2003-universitetsloven og relaterede kalamiteter har undermineret den ansættelsessikkerhed <i>(tenure)</i>, som ikke blot begrundedes i en stilling "i det offentlige" (til lavere løn), men primært i det offentliges interesse i beskyttelse af forskningens autonomi og uafhængighed af politiske og økonomiske interesser).<br />
<br />
Det er ingen nyhed at antallet af adjunktstillinger i en årrække især på dette fakultet har været for nedadgående, og at flere og flere yngre forskere er ansat på kortvarige projektpenge som post-docs (som ikke har samme pligt til undervisning). Men – og dét er hermed rygtet jeg videre-kolporterer til det offentlige rum, for som almindelig ansat udenfor ledelses-lagkagen bliver man ikke informeret om den slags – nu har dekanen altså indført, at adjunkt-stillinger er et fortidslevn på "science"-KU. Begrundelsen henstår i det uvisse. Min kilde, en landskendt sektionsleder på "science", vil helst ikke have sit navn frem. Kilden siger, at det er blevet debatteret internt, men ser samtidig skræmt ud ved mødet med mine vantro øjne: jeg har ikke hørt om det her før.<br />
<br />
(<i>ps:</i> "Hvad er en sektionsleder?" vil nogen så spørge. Det er en ny kategori i ledelses-lagkagen, som vi i et senere blogindlæg vender tilbage til.)<br />
<br />Claus Emmechehttp://www.blogger.com/profile/15178622978617417914noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-83056952075782865892012-10-29T16:31:00.000+01:002012-10-29T16:31:10.190+01:00Bibliometriske fristelser<b>Ros</b> til Forskerforum for sin kritiske indgang til nyheden d. 19/9 (<a href="http://www.forskeren.dk/?p=2479"><b>her</b></a>) om at den "upopulære" Bibliometriske Forskningsindikator fortsætter, efter den noget lemfældige evaluerings- og høringsproces' afslutning. Indlægget nærlæste høringssvarene, og bemærkede at politikerne valgte at overhøre den kritik af BFI-modellen, der lå i svarene fra de mange centrale aktørers side.<br />
<b>Ris</b> til Forskerforum for den aktuelle nyhed (d. 29/10, <a href="http://www.forskeren.dk/?p=2572"><b>her</b></a>) med overskriften "Indikator: Bedst forskningskvalitet pr. forsker". Man kan kun ryste på hovedet af den tilgang, der er valgt her. Første sætning slår grundtonen an:<br />
<blockquote class="tr_bq">
"KU står for 32 pct. af landets samlede forskningskvalitet, AU for 25, DTU for 14, Aalborg for 10, SDU for 9, CBS for 4 og RUC for 3.5 pct."</blockquote>
<i>Herre Jemini! </i>Havde der så stået x % af landets <i>forskning</i>, altså en størrelse man kunne have et vist håb om at opgøre kvantitativt. Nu hævder artiklen, at man kan bruge BFI-statistikken til at sætte procenttal på <i>forskningskvalitet </i>når man sammenligner analoge fakulteter! Det er noget af en påstand!<br />
Det bliver værre endnu. Ganske vist siges det, at "BFI kan ikke afkodes til individniveau." Men hvad gør Forskerforum så? Citat:<br />
<blockquote class="tr_bq">
"FORSKERforum har derimod udregnet uni-fakulteternes publicerings-score over for hinanden (publikationspoint pr. vip-forskningsårsværk (...). Og her er der et par overraskelser, for det er ikke nødvendigvis de store forskermiljøer, som scorer højest."</blockquote>
Det er da muligt, at denne tal-leg kan føre til "overraskelser", men den er dybt uheldig, og mere meningsløs end bare problematisk. Ikke alene ud fra et rent fagligt-bibliometrisk synspunkt. Den bidrager også til en tendens, man ser til at en del yngre forskere tager hele BFI-modellens postulater og reifikationer for gode varer, og begynder at tælle egne "publikationspoint" sammen, eller skele til om det tidsskift, det er mest hensigtsmæssigt at sende en artikel til, tilfældigvis figurerer på høj- eller lav-niveau ifølge BFI's såkaldte autoritetslister. Forskerforums forfatter vil måske forsvare sig med, at det nævnes, at modellen er omdiskuteret:<br />
<blockquote class="tr_bq">
"BFI-statistikken er omstridt, men Forskningsstyrelsen og politikerne retfærdiggør målemetoden med, at uni-rektorerne mener, at det er den mindst ringe metode til kvalitetsmåling."</blockquote>
Jammen ikke engang rektorformanden eller Forskningsstyrelsens egne folk påstår, at den måler kvalitet! Hvis der er noget, den er "mindst ringe" til, så er det at fordele forskningskroner mellem universiteterne ud fra <i>produktivitet</i> – ikke kvalitet. Modellen kan tværtimod som utilsigtet konsekvens medføre et volumenræs, som reelt nedsætter kvaliteten. For at sige det meget kort: Hellere een god artikel per forsker hvert tredje år, end 15 dårlige på 3 år, som koger suppe på det samme, er sjuskede, forkerte, eller bare ligegyldige og intetsigende. Også selvom en god artikel ikke giver lige så mange BFI-point (og dermed kroner) til universitetet som 15 dårlige. — Som en god kollega sagde til mig for få dage siden: <i>Der skrives for meget og læses for lidt. </i>Det er bare ikke så let at måle input i form af læst materiale som output i form af skrive-kværnens lette strøm af publikationer.<br />
<i><br /></i>
<i>ps:</i><br />
En opsamlende liste af <i>pro et contra </i>for BFI kan ses <a href="http://faggruppe68.pbworks.com/w/page/6015700/Den%20Bibliometriske%20Forskningsindikator%20-%20fordele%20og%20ulemper"><b>her</b></a>.<br />
<br />Claus Emmechehttp://www.blogger.com/profile/15178622978617417914noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-90202438822875537792012-09-13T07:42:00.000+02:002012-09-13T07:42:50.338+02:00Vejsidebomber eller kontravægte. Med tak til Christian NissenJeg var ikke så lidt imponeret over, at Christian Nissen afleverede DMs ledelsesstafet til mig. Han og jeg har tidligere krydset klinger over universitetsledelse (han klarede sig i øvrigt bedst, sandt at sige, skønt jeg stadig mener, at jeg har ret). Hans anmeldelse af min bog <em>Hjernedød</em> var venligt kritisk, ganske kontant og heltigennem kvalificeret. Men vi står meget forskellige steder i debatten. At han derfor helt af sig selv sender ledelsesstafetten videre til mig, er ganske flot, og det var hans suveræne ret at sende den med et godt skarpt spørgsmål. Det lød sådan her:<br />
<br />
<blockquote class="tr_bq">
<br /><em>De færreste kritikere af universiteternes ”enstrengede ledelsesform” ønsker sig tilbage til ”stænderforsamlingerne” fra før 2003, som havde et tydeligt præg af ”skabsledelse”. Men det kniber med klare alternativer. Du har i din bog ”Hjernedød - til forsvar for det borgerlige universitet” foreslået, at de akademiske råd skal have mere magt og have mulighed for at vælte de ansatte ledere. Altså at der i lov og vedtægter indføjes nogle paragrafbårne ”vej-bump” for ikke at sige ”vejsidebomber”. <br /><br />Kan du ikke hjælpe diskussionen videre med en mindre formalistisk og mere konstruktiv løsning?</em></blockquote>
<br />
Det satte mig ganske mange grå hår i hovedet at få svaret på sådan et drilsk spørgsmål. Men mit svar kan dog nu læses <a href="http://www.dm.dk/FaglighedOgViden/AdmOrgPol/Artikelstafet/SuneAuken.aspx">her</a>.Sune Aukenhttp://www.blogger.com/profile/07912407408291446523noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-56299764528567854622012-09-12T11:59:00.000+02:002013-11-04T09:50:41.393+01:00Fra forskning til forståelse?<b>- fra universitet til erhvervssamarbejde - og fra atomaffald til forskerpark. </b><br />
DTU er et af de danske universiteter, med mest myndighedsbetjening og mest erhvervssamarbejde. Myndighedsbetjeningen kom bl.a. ind gennem universitetsfusionerne i 2007, hvor en række sektorforskningsinstitutioner, herunder Risø, blev lagt sammen med DTU. Erhvervssamarbejderne kommer desuden for DTU's vedkommende ganske oplagt ved at DTU som teknisk højskole i er front med forskning på en række områder, som har de produktive erhvervs interesse.<br />
I juni måned kunne man læse (<a href="http://www.sn.dk/Energi-giganter-gaar-med-i-Risoe-Park/Roskilde/artikel/205346">her</a>), at "To af de største virksomheder på det danske energimarked går nu aktivt ind i etableringen af Risø Park, cleantech-forskerparken som efter planen kommer til at ligge lige øst for det nuværende Risø, Danmarks nationale forskningscenter for vedvarende energi."<br />
Planerne skaber så "en kedelig varm kartoffel" for politikerne, for som Anne Albinus skriver på sin blog (<a href="http://anne.eftertanke.dk/2012/08/09/derfor-skal-atomskrottet-vaek-fra-ris%C3%B8/">her</a>), <br />
<blockquote class="tr_bq">
"En cleantech-forskerpark formet som en rock-guitar skal opføres ved Risø, og det harmonerer dårligt med et slutdepot for radioaktivt affald. Tidligere udtalelser vidner ellers om, at affaldet godt kunne blive på Risø. Nu bruges der argumenter imod som jordskælvszone og vandstandsstigning. Noget der ikke er blevet nævnt i de 50 år, Risøs forsøgsreaktorer har ligget der. (...) 6 steder i 5 udkantskommuner er udpeget som potentielle modtagere af det radioaktive affald. Feltet indesnævres til 2-3 i 2012/13. De 5 borgmestre står samlet i deres protest mod at aftage affaldet, og de støttes af flere borgergrupper."</blockquote>
DTU-toppen er ellers glade for projektet: "vi nu har direkte adgang til indspil fra store nationale og globale virksomheder. Siemens og SEAS-NVE vil være i stand til at se de kommercielle udfordringer, som vi står over for, når vi skal videreudvikle forskerparken. De kan sætte fingeren på, hvad der er afgørende for, at de spændende virksomheder vi vil tiltrække også rent faktisk går hen og vælger os, siger Anders Bjarklev, rektor på DTU, som Risø i dag er en del af" (citat <a href="http://www.sn.dk/Energi-giganter-gaar-med-i-Risoe-Park/Roskilde/artikel/205346">her</a>).<br />
Men det er ikke så sært, at fx bornholmerne ikke bryder sig om affaldsdelen af planen. Som det udtrykkes (<a href="http://www.folkemodet.tidende.dk/folkemodet/?Id=38120">her</a>): "Nu er det så vi spørger fra Udkantsdanmark: Hvis affaldet ikke er farligt, hvorfor kan det så ikke blive liggende på Risø, hvor det ligger? Risø var oprindeligt med på den liste på 22 steder, som GEUS, statens rådgiver i geologiske anliggender, udpegede, så det må altså være muligt at bruge det område."<br />
Det er et rigtigt godt spørgsmål, som fortjener ikke bare politikernes, men også DTU-ledelsens eget svar. Og det er et spørgsmål, der er for vigtigt til alene at overlade til DTU, ledelse såvel som forskere. Og det er da også en udfordring, men måske burde tænke mere kreativt over. Som en kommentator foreslår på <a href="http://anne.eftertanke.dk/2012/08/09/derfor-skal-atomskrottet-vaek-fra-ris%C3%B8/">samme sted</a>: "Byg et slutdepot på Risø, der kunne stå som et kulturhistorisk monument over fortidens fejltrin."<br />
DTU og de virksomheder, der står bag planerne om cleantech-forskerparken synes måske det er upassende, hvis parken skal bygges med et affalds-tempel i centrum. Men hvorfor egentlig det? Hvorfor ikke lade et sådant monoment være kernen i en ny forskerpark – til evig påmindelse om teknovidenskabens vidtrækkende og ofte helt uforudsete konsekvenser?<br />
Følg med og bliv grundigt informeret om sagen på den særlige <a href="https://sites.google.com/site/atomaffaldklarhed/"><b>side</b> om et dansk slutdepot for lav og mellemaktivt affald</a>, Anne Albinus har oprettet. Anne Albinus har også sendt bloggen indlægget nedenfor.<br />
<br />
(note tilføjet 4.11.2013 af C.E.: henvisningen til bloggen Eftertanke virker ikke længere, da Kristeligt Dagblad i maj lukkede <span class="s1"><a href="http://eftertanke.dk/">eftertanke.dk</a>, men se i stedet Anne Albinus' blog</span> <span class="s1"><a href="http://atomposten.blogspot.dk/">atomposten.blogspot.dk</a> ). </span><br />
<br />
<span style="font-size: large;">Fra Forskning til Forståelse</span><br />
af Anne Albinus<br />
<br />
Den tidligere atomforsøgsstation Risø skal omdannes til en cleantech-forskerpark, og før det kan ske, skal betydelige mængder af radioaktivt affald fjernes. Det er blevet besluttet at deponere affaldet på 30 – 100 meters dybde i et område, som skønnes egnet efter en geologisk vurdering. <br />
<br />
For tiden er 6 lokaliteter inde i billedet: Thyholm, Skive Vest, Thise, Kertinge Mark, Rødbyhavn samt Østermarie. Det drejer sig om områder, der ikke har haft noget påviseligt udbytte af atomforsøgsstationens virksomhed, men som vil komme til at lide under de forventelige følger af en sådan deponering: faldende turistindtægter, større problemer med at tiltrække nye arbejdspladser osv. Med Kertinge som mulig undtagelse er der tale om udkantsområder, der allerede nu har betydelige udviklingsproblemer.<br />
<br />
I betragtning af at det handler om farligt affald, hvoraf noget også vil være farligt om titusinder af år, har der været meget lidt offentlig debat om dette emne. Det er også svært at få de fornødne oplysninger om sagen: Politikerne henviser til eksperterne, eksperterne henviser til hinanden, alle skyder ansvaret fra sig. Man får det indtryk, at det her er noget, der skal overstås og glemmes så hurtigt som muligt.<br />
<br />
Måske ved de ansvarlige godt, at beslutningsgrundlaget ikke kan stå for en nærmere undersøgelse, eller også har de bare givet op overfor et problem, de synes er uoverskueligt. Sagen om Risø-affaldet viser, at der er et stort behov for at finde andre og bedre måder at træffe beslutninger i sager af denne art. <br />
<br />
Universiteterne har eller kan fremskaffe den fornødne ekspertise til at skaffe et overblik over problemer, hvor flere forskellige fagområder skal bidrage til beslutningsgrundlaget. De har den uafhængighed af særinteresser, som vil give deres anbefalinger troværdighed, og den videnskabelige verdens debatkultur vil sørge for, at argumentationen bag anbefalingerne er i orden. Et universitet kan som institution bedre end den enkelte videnskabsmand modstå pression udefra, og endelig kan universiteterne pege på forbedringer i de almene skoleuddannelser, som vil øge befolkningens mulighed for at deltage i debatten om disse beslutninger.<br />
<br />
Universiteterne har kort sagt muligheden for at bidrage væsentligt til løsningen af disse vanskelige spørgsmål. Tiden må vise, om de også har viljen. <br />
<br />Claus Emmechehttp://www.blogger.com/profile/15178622978617417914noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-10550141003944559052012-09-06T16:52:00.000+02:002012-09-06T22:21:57.653+02:00Dekanernes matadorspil og KU-2016 puljenHen over sommeren har det været både fornøjeligt og lidt løjerligt at se en række af mine KU-kollegers pludselig udtrykke stor interesse for multidisciplinaritet og tværvidenskabelighed. Man ringes op af nære og fjerne kolleger, og hører om deres drømme om transdisiplinære nyskabelser eller, mere pragmatisk, påtrængende samfundsproblemer, det kunne værd at takle fra hver sin videnskabelige synsvinkel. Og jo, jeg holdt ikke mig selv for god til at melde mig ind i koret – jeg elsker tværvidenskab, og synes da også, at jo, ja, det kunne da være et forsøg værd, og virkelig spændende. Men hvorfor nu denne pludselige interesse for tværvidenskab?<br />
Måske skal forklaringen i sidste ende søges i KU's voksende egenkapital. Som <i>Information</i> beskrev i går (<a href="http://www.information.dk/310057">her</a>) har statsrevisorerne har bedt Rigsrevisionen se nærmere på universiteternes store opsparinger, og den problematik er velkendt: Det er ikke lang tid siden det var det stort forklaringsproblem for KU's bestyrelse, at egenkapitalen vokser, samtidig med at man på mange institutter, fx Biologi på Science, men også mange steder på Life, med gru oplevede, at der blev skåret ned på staben for at få budgettet til at hænge sammen, mens egenkapitalen holdtes hellig.<sup>[1]</sup><br />
Men som moderne ledelsestænkning er i dag, er det et tabu blot at tilbageføre de ekstra midler til de enkelte afdelingers budgetter (tabuet aflæses sprogligt i vendinger som "at smøre det tyndt ud over det hele", det associerer til et rent spild). Ledelsen vil ikke overraskende meget hellere give sig selv magt til at bestemme, hvad overskuddet benyttes til, med andre ord, hvad der skal forskes i. Og skønt det rygtes (<a href="http://www.altinget.dk/forskning/artikel/oestergaards-endelige-opgoer-med-sander">her</a>) at den nye forskningsminister har afskrevet Helge Sanders doktriner, er det som om ledelsen stadig lever i Sanders og den akademiske kapitalismes verden, hvor konkurrence er et absolut plus, nærmest et axiom. Så selvfølgeligt skal man have forskerne til at konkurrere om adgang til disse midler.<br />
KU-toppen, som jo har defineret en "strategi" (kaldet 2016, se <a href="http://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2011/2011.12/strategi/">her</a>), afsætter så en pulje med 400 mio. kr. til forskning og 80 mio. til uddannelse (se fx <a href="http://www.science.ku.dk/finansiering/kalender/2016-pulje/">her</a>), og definerer herefter reglerne i det ny matador-spil, fx at man helst vil have "våde" og "tørre" fakulteter til at samarbejde; det skal være store projekter (ansøgninger under 10 mio. tages ikke rigtigt alvorligt) osv. — At de ansatte forskere kunne få den tanke, at vi nu skal skrive ansøgninger og konkurrere om at få del i vores egne penge (som Thure Hauser udtrykte det i et debatindlæg <a href="http://universitypost.dk/node/15855">her</a>) ser man selvfølgeligt stort på. <br />
Nu er matadorspillets procedurer lidt forskellige fra fakultet til fakultet, for de enkelte dekaner og deres underledere får også noget at skulle have sagt. Nye regler om langsigtet "indlejring" og "medfinansiering" dukker op hen over sommeren, og får nogle af spillerne til at aflyse aftalte møder og drømme, efter at have talt med en dekan eller institutleder med andre prioriteringer. Man er vel realist.<br />
Matadorspillet spilles ad to gange, først med korte interessetilkendegivelser (dog med budgetskitser) fra de tvær-fakultære forskergrupper, som i sommerens løb hurtigt har fundet sammen om skrivearbejdet. De blev her ved månedsskiftet kanaliseret via institutlederne, som jo også spiller med, op til dekanaterne. Så er det dekanernes tur (eller det, som i nysprog hedder fakulteternes "ledelsesteam", mellem venner "LT") til at udpege toppen af poppen, som så bedes om at udforme egentlige uddybende ansøgninger. Hvordan dekanerne enes om hvad der er god, vigtig, potentielt banefrydende, ægte tværdisciplinær (og ikke bare tværfakultær) forskning, véd jeg ikke, og kan ikke tyde det ud af de mange procedurebeskrivelser på intranettet, men det er sikkert noget med at få nogle internationale ekspertpaneler til at skrive bedømmelser og anbefalinger, som dekanerne så (ligesom ved besættelse af nye akademiske stillinger) kan skele til i deres endelige beslutning om hvilke af 'deres' forskere, der skal støttes. I det hele taget er det en sjov tanke, at de enkelt-fakultære dekaner skal afgøre hvad der kan være god tværfakultær forskning, som dekanerne så i par eller større klynger kan søge rektor om penge til. Dette er selvfølgelig kun en ufuldstændig gengivelse af den eksplicitte procedure, men gode forbindelser og hård, intern lobbyisme er helt klart de underforståede og mindre transparante elementer af spillet.<br />
Rent magtmæssigt, med hensyn til forholdet mellem akademisk elite (eller de bedste spillere blandt forskerne) og administrativ elite (de øvre niveauer i den enstrengede ledelse) kan man spørge, om 2016-puljen yderligere vil styrke bestemte <a href="http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Folkeslag/Etnografiske_termer/patron-klient-forhold">'patron-klient'</a>-lignende relationer, som mange steder er dukket op som følge af den antidemokratiske 2003-reform af universiteternes ledelse og den generelt voksende mængde eksterne midler, som sætter nye skel mellem forskere og afdelinger.<sup>[2]</sup> Der vil komme mange nye grupper og initiativer med interessante navne, sikkert også nye MSO'er og uddeling af andre duelighedstegn, men lad os håbe, at der også kommer ny og god forskning ud af det. Topstyringen, som matador-2016 er et eksempel på, forhindrer ikke noget sådant, men måske ville mindre kunstige og mere genuint forsker-initierede samarbejder, understøttet af en god basis-økonomi, gøre forskningen lettere, måske endog mere effektiv, og fordelingen af midler mere gennemskuelig.<br />
Og hvornår begynder diskussionen om det ubetvivleligt gode i tværvidenskabelighed, hvis selve den disciplinbaserede videnskab ikke tilsvarende støttes?<br />
<br />
Noter<br />
<span style="font-size: x-small;">[1] KU er selvfølgelig ikke enestående, tendensen er global. Antropologen Marshall Sahlins artikel "The conflicts of the faculty" fra <i>Antropology News</i>, Jan. 2008 (<a href="http://ffarkiv.pbworks.com/w/file/fetch/58343702/Sahlins-2008-Anthr.Today_The_Conflicts_of_the_Faculty.pdf">her</a>), er blot én kort og klar beskrivelse af samme problematik, ud af en hel malstrøm af litteratur.</span><br />
<span style="font-size: x-small;">[2] Se fx Claus Baggersgaard 2010: "Det nye A- og B-hold" (<a href="http://universitetsavisen.dk/politik/det-nye-og-b-hold">her</a>), "Forskerhotel eller centersucces" (<a href="http://universitypost.dk/node/5002">her</a>), og (leder (<a href="http://universitypost.dk/node/5373">her</a>) med Richard Bisgaard): "Skæbnetime for universiteterne", Universitetsavisen 25/3 og 6/5. Se også flere gode artikler i Kaare Aagaard og Niels Mejlgaard (red.) 2012: <i>Dansk Forskningspolitik efter Årtusindskiftet,</i> Aarhus Universitetsforlag. </span><br />
<br />Claus Emmechehttp://www.blogger.com/profile/15178622978617417914noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-49065371841234097472012-08-30T23:00:00.001+02:002012-08-30T23:02:45.278+02:00Rettigheder kan frit krænkes<style>
<!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:SimSun;
mso-font-alt:宋体;
mso-font-charset:134;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:3 680460288 22 0 262145 0;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{mso-style-parent:"";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-font-family:SimSun;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-ansi-language:DE;
mso-fareast-language:ZH-CN;}
@page Section1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;
mso-header-margin:35.4pt;
mso-footer-margin:35.4pt;
mso-paper-source:0;}
div.Section1
{page:Section1;}
-->
</style>
<br />
<div class="MsoNormal">
<b><span style="font-size: 13pt;">Ombudsmanden, Forskerforum og de
offentlige ansattes retssikkerhed</span></b></div>
<i> Bloggen har modtaget en kommentar til pressenævnets afgørelse (se <a href="http://ffarkiv.pbworks.com/w/file/58128236/Pressen%C3%A6vnets%20kendelse%20i%20sag%2012-70-00251.pdf">her</a>) i sagen om professor L. M. Koldaus klage over Forskerforum:</i><br />
<style>
<!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:SimSun;
mso-font-alt:宋体;
mso-font-charset:134;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:3 680460288 22 0 262145 0;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{mso-style-parent:"";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-fareast-font-family:SimSun;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-ansi-language:DE;
mso-fareast-language:ZH-CN;}
@page Section1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;
mso-header-margin:35.4pt;
mso-footer-margin:35.4pt;
mso-paper-source:0;}
div.Section1
{page:Section1;}
-->
</style>
<br />
<div class="MsoNormal">
<span style="mso-ansi-language: DA;">"Igen har den mindre sag
en større principiel betydning end selve sagens umiddelbare genstand. Ombudsmanden
har bekræftet, at ledelsen for en offentlig institution, såsom Aarhus
Universitet, kan udsætte kritiske ansatte for negative sanktioner og mobbe dem
ud, uden at det har nogen som helst konsekvenser for selve ledelsen. Dermed
beskytter Ombudsmanden hverken den kritisk ansatte eller dens ret til
ytringsfrihed. Ombudsmandens afgørelse betyder en alvorlig trussel mod de
offentlige ansattes ytringsfrihed.</span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="mso-ansi-language: DA;">Pressenævnet har
bekræftet, at et massemedie kan bringe forkerte udsagn om en person uden som
helst konsekvens, hvis mediet bare skriver længe nok om sagen, med
udokumenterede ”citater” og udsagn fra hemmelige informanter, der aldrig bliver
nævnt. </span></div>
<div class="MsoNormal">
<span style="mso-ansi-language: DA;">Retssikkerheden hviler
åbenbart på et svagt grundlag i Danmark."</span></div>
<div class="MsoNormal">
Læs hele kommentaren <a href="http://ffarkiv.pbworks.com/w/file/fetch/58129681/Rettigheder%20sta%CC%8Ar%20til%20fri%20disposition.pdf"><b>her</b></a>. </div>
webmasterhttp://www.blogger.com/profile/08638803766423597993noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-7612694675001410742012-08-24T12:00:00.000+02:002012-08-24T13:26:45.370+02:00Lund-dekan forbyder "overdreven" kritikKrænkende. <b>En dekan på Lunds Universitet har i et notat indført regler som forbyder "gentagen og overdreven" kritik af forskningskolleger, som opfattes som "krænkende". Den kritiske filosof, som er anledningen til dekanens regler, har nu klaget til den svenske ombudsmand og forlanger erstatning.</b><br />
Erik J. Olsson er professor i filosofi på Lunds Universitet i Sverige. For omkring et år siden løb han ind i problemer, han aldrig have troet mulige. Han havde i flere omgange kritiseret en kollegas forskning på et forskningsseminar, hvilket jo næppe er opsigtsvækkende men en normal del af forskningens liv. Men kritikken og reaktionerne på den udviklede sig efterhånden til en heftig sag, som endte med at fakultetets dekan skrev et dekret med særlige adfærdsregler for professorens afdeling. En af reglerne bekendtgør eksemelvis, at "hyppig og overdrevet kritik" er forbudt, uden at det specificeres hvad der ligger i "overdreven" (man må antage at kun dekanen kan afgøre dette).<br />
Det virker i mine øjne helt bizart, og associerer umiddelbart til den stemning af tanke- og meningskontrol, der herskede i Stalintiden i det tidligere Sovjet. Og da det foregår på en afdeling for filosofi kan man jo heller ikke undgå at komme til at tænke på myndighedernes forhold til Sokrates i det gamle Athen. Uanset om disse associationer er ude af proportion, er det trist at der overhovedet gives en anledning til dem i et land som Sverige. Når man læser dekanens notat (som på svensk kaldes en PM, og kan læses <a href="http://ffarkiv.pbworks.com/w/file/fetch/57881184/PM_Fil-Inst-Lund_2pages.pdf">her</a>) virker hendes påbud vilkårlige og uforståelige. Jeg kan ikke lade være med at spørge mig selv om noget lignende ville kunne forekomme i Danmark, og må desværre erkende, at jo, selvom det er langt ude, er det desværre ikke en umulig tanke, fordi også i Danmark køres universiteterne i stigende grad som private virksomheder, hvor ledelsen blander sig i de rent faglige anliggender og forventer "loyalitet" af de ansatte. Man overser, at undertrykkelse af den frie akademiske debat er ganske illoyalt imod selve universitetets idé.<br />
Erik Olsson følte sine almindelige rettigheder til at ytre sig gået så nær, at han indklagede Lunds Universitet for den svenske Justitiekansler (JK), der som institution er delvist uafhængig af regering og domstole og minder om den danske ombudsmand (se anmeldelsen <a href="http://ffarkiv.pbworks.com/w/file/fetch/57881201/Anma%CC%88lan%20av%20Lunds%20universitet%20till%20JK.pdf">her</a>). Klagen lød på krænkelse af ytrings-, forsamlings og informationsfriheden. Også en af Olssons kolleger på den filosofisk afdeling klagede til Justitiekansleren (se <a href="http://ffarkiv.pbworks.com/w/file/fetch/57881174/Report%20ZENKER.pdf">her</a>). Sagen afventer Justitiekanslerens afgørelse senere dette efterår, og har været omtalt i Sydsvenskan (<a href="http://www.sydsvenskan.se/lund/professor-anmaler-universitetet">her</a>), og det DJØF-lignende blad Jusektidningen (<a href="http://www.jusektidningen.se/Jusektidningen/Nyheter/Nyheter1/Professor-JK-anmaler-Lunds-universitet/">her</a>).<br />
Erik Olsson har med god grund valgt at klage over sagen som et brud på fundamentale menneskerettigheder. For mig er der ingen tvivl om, at dekanen også har forbrudt sig imod den akademiske frihed, som omfatter flere ting, bl.a. forskningsfrihed, om hvilken Matthew W. Finkin og Robert C. Post i deres <i>For The Common Good - Principles of American Academic Freedom</i> skriver at denne udøves indenfor rammerne af bestemte disciplin-specifikke standarder og at "Contestation drives the conversation that constitutes ordinary scholarly life" (p. 56); men også frihed til at udtrykke kritik indenfor murerne, om hvilken Finkin & Post skriver "Freedom of intramural speech (...) renders any institutional policy or decision a fair subject for faculty comment or criticism. (...) It is a liberty of the workplace expression rarely encountered – or tolerated – in the business world" (p. 124).<br />
Det er en sag, som nogle vil sige blot er en storm i et glas vand, men som ved dekanens uheldige håndtering har udviklet sig til at blive en meget principiel sag. Lad os håbe, at Justitiekansleren kan se det, og ikke køber evt. forsøg til at reducere det til en sag om misforstået dekan-loyalitet og "samarbejdsproblemer".<br />
<br />Claus Emmechehttp://www.blogger.com/profile/15178622978617417914noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-24186131498469216672012-07-06T19:32:00.000+02:002012-07-06T19:32:13.222+02:00KU cowboy uden karma - sagen om Timo Kivimäki udstiller universitetsledelsens principløshed<b>Fyr først! Spørg bagefter!</b><br />
Det synes at være devisen i KU-toppens seneste ageren i sagen om den spion-sigtede samfundsforsker <a href="http://da.wikipedia.org/wiki/Timo_Kivim%C3%A4ki">Timo Kivimäki</a>, som netop er blevet fyret fra Københavns Universitet (se bl.a. <a href="http://www.information.dk/telegram/305385">her</a>). Man fyrer ham, <i>ikke</i> begrundet i, at han har gjort noget forkert som forsker med nærmere angivelse af hvori <i>præcis</i> hans kommunikation med "fremmede magter"(/"extra-universitære stakeholders"?) er gået over stregen, <i>men</i> begrundet i, at det ikke ser så pænt ud for KUs "anseelse" /status /branding, at en spionsigtet nu også er blevet dømt i det juridiske system som spion. <b><i>Man fyrer ham for at se pæn ud.</i></b> Bagefter spørger man PET om, hvad det egentlig var for en grænse, han overskred. En grænse, som samfundsvidenskabelig dekan <a href="http://samf.ku.dk/ansatte/faksek/medarb_presentation/?id=14160">Troels Østergaard Sørensen</a>, ifølge seneste radioavis, heller ikke kender - og derfor efterspørger.<br />
Man kan resummere sagen således: "Han overskred grænsen (siger PET) – vi må fyre ham! Og så må vi hellere spørge PET, hvor grænsen egentlig går..."<br />
Det ser altså grimt ud. Det minder om sagen om PET, sms'erne, rockerne i Køge og den mistede ministerpost til <a href="http://www.dr.dk/Nyheder/Ligetil/Dagens_fokus/Indland/2012/06/26094912.htm">Henrik Sass Larsen</a>, besluttet af statsministeren. Sådan er det åbenbart blevet i Danmark. PET regerer eller insinuerer, og topledelserne, hvad enten det er i Socialdemokratiet eller på universitetet, retter ind og evner ikke, eller har ikke mod, til at tænke principielt. I stedet bekymrer man sig om "den offentlige mening". Føj.<br />
<br />Claus Emmechehttp://www.blogger.com/profile/15178622978617417914noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-13989284697390516802012-07-03T15:31:00.002+02:002012-08-24T13:40:45.090+02:00Høringssvar på forskningsindikator-evaluering<div>
<span style="background-color: white;">Høringssvar på udkastet til </span><a href="http://professorvaelde.blogspot.dk/2012/06/skal-evalueringen-af-den-bibliometriske.html" style="background-color: white;">evalueringen</a><span style="background-color: white;"> af den bibliometriske forskningsindikator (BFI) er nu ankommet (vi fik fristen udstrakt til 1. juli), og en af de ting, der nok vil blive diskuteret, er modellens omfordeling af midler i forhold til de samlede basismidler og modellens omkostninger.</span></div>
Før BFI opererede man med en 50-40-10 model, dvs.<span style="background-color: white;"> 50% af de nye basismidler fordeltes efter uddannelses-output, 40% efter evne til at tiltrække eksterne midler, og 10% efter færdige ph.d.'er. Den nye model hedder 45-25-20-10, dvs. 45% efter uddannelses-taxameter, 25% efter publikationer (BFI), 20% efter eksterne midler, og 10% efter ph.d.-produktion. (Repræsentanter for Hum- og Samf-fagene har været glade for nedgangen fra 40 til 20% af vægten af belønningen for at tiltrække eksterne midler, og man kan spørge, hvorfor det det element overhovedet skal have nogen vægt). </span><span style="background-color: white;">Ifølge Finansloven for 2012 er de samlede basismidler til de danske universiteter 8,1 mia. kr. </span><br />
<span style="background-color: white;"> Kun nye midler fordeles efter den nye 45-25-20-10 model, hvilket i 2012 er 720 mio. kr., så af disse fordeles således 25% efter BFI. Ifølge udkastet (<a href="http://faggruppe68.pbworks.com/w/file/fetch/54467490/Rapport%2024%2004%202012.pdf">her</a>) der sendtes i høring fremgår, at "</span><span style="background-color: white;">Hvis man sammenligner fordelingen i 2012 med hvordan den ville have været med den gamle 50-40-10-model (uden BFI), er omfordelingseffekten på 1,6 prosent." (s. 23 i udkastet). Hertil bemærkede en af mine kolleger: "Ethvert system som bruger 26 millioner kroner og oceaner af ubetalt forskningstid for de medvirkende forskere på at omfordele 1.6 mio. kr. pr. 100 mio. kr. må anses for absurd. Dette er ingen undtagelse." </span><br />
<span style="background-color: white;"> Jesper W. Schneider og Kaare Aagaard udtrykker det sådan: "Betragter man den minimale omfordeling og sammenholder den med den til tider ophedede debat omkring BFI, fremstår hele øvelsen i udpræget grad som 'stor ståhej for ingenting', uanset om man anskuer det fra et universitetsperspektiv eller en politisk/administrativ vinkel" (s. 249 i kapitlet (<a href="http://faggruppe68.pbworks.com/w/file/fetch/54834966/Dansk_forskningspolitik_efter_a%CC%8Artusindeskiftet_kapitel_8.pdf">her</a>) om BFI i bogen <a href="http://da.unipress.dk/udgivelser/d/dansk-forskningspolitik-efter-%C3%A5rtusindskiftet/"><i>Dansk Forskningspolitik Efter Årtusindskiftet</i></a>). De tilføjer dog, at den alligevel kan bidrage til en udvikling med potentielt negative effekter, og de giver den danske BFI en anderledes kritisk behandling end evalueringsudkastet. Schneider og Aagaard sammenligner BFI med den oprindelige "norske model" og fremfører fire kritikpunkter: 1. Uklare målsætninger og mangelfuldt forarbejde; 2. Uklare incitamenter (de stiller spørgsmål ved, om vi overhovedet "i Danmark har brug for en model med incitamenter til øget akademisk publicering" (s.254)); 3. Fastlåsning af midler indenfor hovedområderne (hvad man ikke har i Norge); 4. Problematisk dokumentationssystem og datakvalitetssikring.</span><br />
<span style="background-color: white;"> Noget af kritikken går igen i de høringssvar, vi nu kan offentliggøre her på bloggen, nemlig fra Dansk Magisterforening (<a href="http://faggruppe68.pbworks.com/w/file/fetch/55090669/DM-hoeringssvar-om-BFI-29.6.2012.pdf">her</a>); Akademikernes Centralorganisation (<a href="http://faggruppe68.pbworks.com/w/file/fetch/55090668/AC-H%C3%B8ringssvar-vedrBFI2012.pdf">her</a>) og Faggruppe 68 (<a href="http://faggruppe68.pbworks.com/w/file/fetch/55047735/H%C3%B8ringssvarFaggruppe68_v02.docx">her</a>) </span><span style="background-color: white;">som undertegnede er formand for</span><span style="background-color: white;">. Vi modtager gerne supplerende høringssvar til offentliggørelse. </span><br />
<span style="background-color: white;"> DM citerer bloggen og Finn Hansson for bl.a. det snævre kommissorium og det ensidige fokus på dekanernes meninger. Med hensyn til spørgsmålet om forskningskvalitet spørger DM retorisk, <i>om man måler det værdifulde, eller værdsætter det målbare?</i> </span><span style="background-color: white;">Herefter slår DM i sit svar ned på et helt principielt spørgsmål, menlig publiceringsfrihed: Det er</span><br />
<blockquote class="tr_bq">
"DM’s grundlæggende opfattelse, at beslutningen om, hvordan og hvor et forskningsresultat bedst offentliggøres ikke er et strategisk ledelsesspørgsmål eller skal være incitamentstrukturer, som desuden danner grundlag for tildeling af en større eller mindre del af de samfundsmæssige forskningsressourcer. Publicering er en naturlig og indbygget del af enhver forskningsproces, og må som sådan være omfattet af den samme forskningsfrihed som selve forskningen, og det må være op til forskeren/forskergruppen selv at vurdere, hvordan den bedste og mest effektive publicering kan foretages.<br />
<span style="background-color: white;"> Hermed indikerer DM også, at foreningen er helt enig i, at forskningsresultater naturligvis skal publiceres og gøres til genstand for en åben akademisk debat, som er den mest effektive måde at bringe forskningen fremad.</span><span style="background-color: white;"> I denne sammenhæng kan det således undre, at det i rapporten fremstår som om at publiceringskrav i peer reviewede videnskabelige tidsskrifter eller monografier mv. ikke har været et tema ved danske universiteter før BFI blev introduceret.</span><span style="background-color: white;"> </span><span style="background-color: white;">Dette er imidlertid ikke tilfældet. Alle danske universiteter har mindst de sidste 20 år haft forskellige procedurer og aftaler om forskningspublicering/forskningsvogtning, hvor der har været krav om jævnlig publicering i en eller anden relevant form efter peer review af det indleverede materiale. </span><span style="background-color: white;">(...) denne historiske kontekst nævnes end ikke i rapporten."</span></blockquote>
<span style="background-color: white;">Også AC kritiserer, at man kun har valgt at inddrage universiteternes ledelser, og ikke de aktive forskere. </span><span style="background-color: white;">Evalueringsrapporten viser efter AC’s vurdering, </span><br />
<blockquote class="tr_bq">
"at der fra universitetsledelsernes side mere er tale om en passiv opbakning end aktiv støtte til BFI. Universiteterne foretrækker BFI i mangel af bedre alternativer, fordi den har vist sig at give nyttig ledelsesinformation og gøre det muligt at sammenligne publiceringsadfærden på tværs af universiteter."</blockquote>
<div class="p2">
<span style="background-color: white;">Endvidere finder AC det også problematisk, </span></div>
<blockquote class="tr_bq">
"når flere universiteter anvender BFI som grundlag for den interne fordeling af forskningsmidler. Det vil være bekymrende, hvis BFI mere generelt kommer til at være bestemmende for fordelingen af forskningsbevillinger mellem fakulteter og institutter. En sådan udvikling risikerer at ”straffe” forskningsområder uden en stærk tradition for kvantitativ måling af forskningens omfang og resultater og at hæmme innovation og nytænkning i forskningsmiljøerne."</blockquote>
<span style="background-color: white;">Denne udvidede brug af BFI ligger ikke i den oprindelige grund til at indføre den, og det er en brug som Fagligt Udvalg i BFI-organisationen selv har advaret imod. Endelig peger AC, ligesom Faggruppe 68, på at </span><br />
<blockquote class="tr_bq">
"Mange faggrupper der dækker vidt forskellige forskningsfelter har det problem, at 20%-reglen om hvad der hører til ”det bedste” ekskluderer en række videnskabelige specialers tidsskrifter fra højniveaustatus. Det sker selv om de både har et højt niveau, anses for førende på feltet blandt feltets egne forskere og udgør den vigtigste publiceringskanal for det pågældende speciale. Det sker alene fordi de udgrænses af andre højniveau tidsskrifter fra andre videnskabelige specialer i faggruppen. En løsning kunne her være at øge antallet af faggrupper selvom også dette vil være forbundet med problemer."</blockquote>
<span style="background-color: white;">Den største omkostning ved DFI er måske ikke så meget de økonomisk-administrative omkostninger og tidsforbruget (evalueringen skønner kun faggruppernes samlede timeforbrug for 2012 til 2,7 årsværk) som den ændrede måde man kommer til at opfatte forskning på. (Schneider og Aagaard: Implementeringen af indikatoren har skabt "en italesættelse og nogle afledte effekter, der er mere adfærdsændrende, end hvad selve indikatorens økonomiske omfordeling burde tilsige", <i>op.cit.</i>, p. 255). </span><br />
<span style="background-color: white;"> Her indikerer BFI en sygdom i opfattelsen af videnskab som noget, der skal forvaltes fordistisk som en bil- eller brødfabrik. Der er behov for at bryde med det billede. Som DM påpeger: "</span><span style="background-color: white;">Forskning må og skal bygge på en tillid til, at forskerne anvender de ressourcer, som bliver stillet til rådighed for dem, på den bedst tænkelige måde – også selv om det ikke er alle forskningsprojekter, som nødvendigvis fører til en artikel i et højt estimeret tidsskrift med mange citationer inden for de første år efter publiceringen."</span>Claus Emmechehttp://www.blogger.com/profile/15178622978617417914noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-78696606187136185532012-06-26T17:50:00.000+02:002012-06-26T17:50:23.652+02:00Danske Universitetsforskere står uden samlet organisationDet er ingen hemmelighed, at danske universitetsforskere længe har manglet en organisation, der kunne repræsentere dem som kollegialt interessefællesskab. Den organisation, som før havde det mere ærlige navn <i>Rektorkollegiet</i> hedder i dag <i>Danske Universiteter</i> (D.U.), og er en leder-organisation, hvor rektorkollegiet, formandskollegiet og underudvalg for universitetsdirektører m.v. samles. Men D.U. forsøger gerne i udtalelser til medier og politikere at fremstå som talende på vegne af hele universitetsverdenen, også universitetsforskerne, selvom der ofte er interessemodsætninger mellem ledere og de ledte på de danske universiteter. Når det sker, pådrager D.U. sig et legitimitetsproblem.<br />
<br />
Sammenlign den let manipulerende passage fra D.U.'s hjemmeside (<a href="http://www.dkuni.dk/omdkuni">her</a>):<br />
<blockquote class="tr_bq">
"Danske Universiteter er mødested for universiteternes ledelser og medarbejdere, som i Danske Universiteter kan drøfte universiteternes fælles problemer, tage fælles initiativer og repræsentere de danske universiteter over for politikere, ministerier og samarbejdspartnere."</blockquote>
<span style="background-color: white;">med denne mere sandfærdige sætning fra D.U.'s vedtægter (</span><a href="http://www.dkuni.dk/~/media/821A3CC7F2A045F393329953FF677254.ashx" style="background-color: white;">her</a><span style="background-color: white;">):</span><br />
<blockquote class="tr_bq">
"Danske Universiteter er mødested for Formandskollegiet og Rektorkollegiet, som i Danske Universiteter kan drøfte fælles problemer, tage fælles initiativer og repræsentere de danske universiteter over for myndigheder og andre aktører i samfundet."</blockquote>
<span style="background-color: white;">Jeg foreslår, at D.U. underkaster sine hjemmesider et peer review, og iøvrigt i sin kommunikation husker at erindre om, at man repræsenterer et leder-perspektiv. </span><br />
<span style="background-color: white;"><br /></span><br />
<span style="background-color: white;">Hvor er det akademiske medarbejder-perspektiv? Det er en skam, at danske universitetsforskere står splittet i forskellige fagforeninger og ikke har en samlet organisatorisk platform at tale ud fra, når man ser bort fra <i>FORSKERforum</i> (eller i al beskedenhed, denne blog, der jo forslår som en akademisk skrædder i helvede). </span><br />
Mogens Ove Madsen, som d. 20/6 havde en vigtig kronik i Information om den akademiske frihed (<a href="http://www.information.dk/304029">her</a>), er en af de forskere, der har foreslået en sådan struktur (bl.a. i sin 2009-bog <i>Universitetets Død</i>). Det ville være fint, hvis DM og DJØF (men gerne også de andre akademiske fagforeninger) kunne starte med at finde sammen om en platform - eksempelvis ganske enkelt kaldet <b>Danske Universitetsforskere</b> - som kunne agere kontravægt til universitets-rektorer, -bestyrelsesformænd, -direktører og hvad der nu ellers er af sildesalat indenfor dén verden, og formulere en klar politik for en mere mangfoldig og fri organisering af universitetsforskningens verden.Claus Emmechehttp://www.blogger.com/profile/15178622978617417914noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-77630492016463110952012-06-20T20:58:00.002+02:002012-06-20T21:00:27.522+02:00NIFU-direktør svarer på kritik af evalueringsudkast vedr. forskningsindikatorI anledning af den foreløbige kritik, omtalt i dagbladet <i>Information</i>, af udkastet frigivet til høringsvar (eller korrektur og faktuelle rettelser) af evalueringen af den Bibliometriske Forskningsindikator – en kritik som initieredes af et indlæg <b><a href="http://professorvaelde.blogspot.dk/2012/06/skal-evalueringen-af-den-bibliometriske.html">her</a></b> på bloggen – har direktøren Sveinung Skule for det norske institut, hvor udkastets hovedforfatter Gunnar Sivertsen er ansat (NIFU - Nordisk institutt for studier av innovasjon, forskning og utdanning), nu svaret på kritikken. <i>Information</i> har bedt om en forkortet udgave, men Sveinung Skule har ønsket offentliggørelse af det fulde svar, som så er sendt her til bloggen. Korrespondancen og Sveinung Skules fulde svar kan ses <b><a href="http://ffarkiv.pbworks.com/w/page/54679326/Selvevaluering%20-%20direkt%C3%B8r%20Sveinung%20Skule%20svarer%20p%C3%A5%20kritikken%20af%20evalueringsudkastet%202012">her</a></b>. Sveinung Skule skriver bl.a.:<br />
<blockquote class="tr_bq">
"NIFU er ikke et kommercielt foretagende, men et selvstændigt, non-profit, samfundsvidenskabeligt forskningsinstitut med basismidler fra Norges forskningsråd. Vi ville ikke have den samme tillid hos europæiske myndigheder og i europæiske forskningsmiljøer som vi har i dag, hvis vi lavede politiske bestillingsværker eller optrådte som konsulenter med påholden pen. Vores forskere har desuden fast løn og har derfor ingen personlig økonomisk fordel af vores kontrakter.<span style="background-color: white;"> </span></blockquote>
<blockquote class="tr_bq">
Den bibliometriske forskningsindikator har heller aldrig været til salg. Som det fremgår af den nye rapport, er denne indikatormodel først udarbejdet i et samarbejde mellem universiteterne og forskningsmyndighederne i Norge. Derefter er der udarbejdet en lignende model i et samarbejde mellem universiteterne og forskningsmyndighederne i Danmark. På vegne af NIFU har Sivertsen været rådgiver i begge sammenhænge. Disse roller er omtalt i rapporten. Rapporten er ingen evaluering af Sivertsens eget arbejde. Den er et grundlag for at vurdere og diskutere indikatoren, herunder problemerne og konflikterne omkring den, efter tre år."</blockquote>
<span style="background-color: white;">Da jeg selv – bl.a. under indtryk af, at ministeriets styrelse i første omfang gik udenom de 67 faggrupper (se <a href="http://faggruppe68.pbworks.com/w/page/54345431/Evaluering%20af%20den%20bibliometriske%20forskningsindikator%20-%20rapport%20h%C3%B8ring%20og%20protest">her</a>) – har betegnet udkastet som en "selvevaluering", en betegnelse som jeg står ved, vil jeg senere kommentere mere uddybende også på dette aspekt. Antydningsvist kan jeg nævne, at jeg med udtrykket <i>"selv"</i> i <i>selvevaluering</i> ikke så meget tænkte på NIFU eller Gunnar Sivertsen som fagperson, men på ministeriet og styrelsen som institution.</span>Claus Emmechehttp://www.blogger.com/profile/15178622978617417914noreply@blogger.com1tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-25362982559535132482012-06-20T09:06:00.002+02:002012-06-20T09:24:03.140+02:00Skal forskerne ikke have ret til frit at disponere over deres artikler?Finn Hansson har 16/6 en reaktion i forbindelse med mit indlæg ”Nedskæringer uden åben diskussion” om konsekvenserne af en Open Access politik baseret på tvang.<br />
<br />
Jeg er glad for, at ”Forskningsfrihed?” kan give plads for diskussion, og selvom Hansson egentlig ikke forholder sig til mit indlæg, er det trods alt bedre, end at diskussioner om Open Access foretages i det skjulte hos styrelser og biblioteksadministrationer.<br />
<br />
Hanssons synspunkt er, at det er forkert, at kommercielle forlag får overdraget forskernes manuskripter. De store tidsskriftsforlag har nærmest monopolagtig magt og for at modvirke ublu fortjenester, er der ”brug for at stærke institutionelle kræfter stiller op bag forskerne” for at de får medejerret til deres forskning. Dette skulle bevirke, at bibliotekerne kunne få tidsskrifterne billigere.<br />
<o:p></o:p>
<br />
Hvis man er principiel modstander af at private firmaer udfører tjenester for det offentlige mod en vis fortjeneste, kan man kun være enig med Hansson.<o:p></o:p>
<br />
<br />
Hvis man derimod er interesseret i, hvorledes videnskabspublicering fungerer bedst og billigst, kan man fundere over:<o:p></o:p>
<br />
<br />
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Det er ikke principielt forkert at overlade copyright til et forlag<o:p></o:p></b>
I mange århundreder har videnskaben draget nytte af, at forlag har udgivet forskernes manuskripter mod at få eneret til udgivelsen. Hele vores civilisation bygger på dette system, hvor forlagene sikrer sig imod, at andre forlag udgiver samme artikler og derved underminerer økonomien i det redaktionelle arbejde.<o:p></o:p><br />
Det er således ikke principielt forkert, at udgiverselskabet bag Historisk Tidsskrift tager penge for sit tidsskrift.<br />
<br />
<strong>Elsevier har ikke monopol<o:p></o:p></strong>
Jeg anmeldte på vegne af Danske Videnskabsredaktører i foråret 2011 forlaget Reed-Elsevier til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen med påstanden om, at selskabet udnyttede dets monopolstatus.<o:p></o:p><br />
Styrelsen frifandt imidlertid helt forlaget: ”Styrelsen kan ikke på det foreliggende grundlag konstatere tegn på at Reed-Elsevier misbruger en eventuel dominerende stilling i markedet for udgivelse [af] videnskabelige tidsskrifter,” og styrelsen lukkede herefter sagen.<br />
<br />
<h1 style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: small;">Open Access kan give højere profitter<o:p></o:p></span></h1>
Forfatterbetalt udgivelse er ingen garanti for lave profitter. Der er mange kommercielle udgivere på dette nye marked, og Springer Verlag, Hindawi og alle øvrige kommercielle udgivere kan til enhver tid hæve niveauet for forfatterbetaling, når deres tidsskrifter er blevet indarbejdet og forskerne vælger de mest citerede tidsskrifter.<o:p></o:p><br />
Det vil nu blive forskerne, som individuelt vil blive stillet over for dyre regninger og ikke de relativt stærke biblioteker, som hidtil har stået samlet ved den traditionelle abonnementsbetaling.<o:p></o:p><br />
Denne fare findes omtalt i rapporten ”Heading for the Open Road” af Mark Ware, en af Englands mest anerkendte uafhængige eksperter. <a href="http://www.rin.ac.uk/our-work/communicating-and-disseminating-research/heading-open-road-costs-and-benefits-transitions-s" target="_blank">Heading for the Open Road</a><br />
<br />
<h1 style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: small;">En artikel har aldrig været så billig som i dag<o:p></o:p></span></h1>
Efter at have læst Hanssons indlæg skulle man tro, at priserne på tidsskrifter blot stiger, uden at bibliotekerne/forskerne får noget for pengene. Virkeligheden er, at prisen for en artikel aldrig har været billigere.<o:p></o:p><br />
Antallet af produktive forskere stiger og dermed den totale produktion af forskning, hvorfor der er flere udgifter til den redaktionelle indsats oveni at der leveres mange nye digitale ydelser. Samtidig følger BRIC landene ikke med i at betale deres del af publiceringsudgifterne.<o:p></o:p><br />
Derimod kan forlagenes digitale tjenester give anledning til store besparelser i bibliotekssektoren, når bibliotekarer ikke mere skal skrive kartotekskort og slæbe tidsskrifter til og fra reolerne. Den del af regnestykket bør anstændigvis være med, når vi skal se på den samfundsøkonomiske mest hensigtsmæssige indretning af publicerings- og distributionssystemet.<br />
<br />
<h1 style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: small;">Open Access vil styrke de stærke forlag<o:p></o:p></span></h1>
Hvis bibliotekerne fik presset Open Access igennem, vil forskerne miste publiceringsmulighed hos de små og svage udgivere. Den kraftige agitation for gratis udgivelser vil ødelægge økonomien hos flertallet af verdens tidsskrifter.<o:p></o:p><br />
Derved vil de store forlag miste deres mindre konkurrenter, og da deres egne udgivelser notorisk hører til verdens bedste, skal bibliotekerne fortsat abonnere. Resultatet bliver at Elsevier og kolleger bliver endnu stærkere på markedet.<br />
<br />
<h1 style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
<span style="font-size: small;">Forskerne skal beholde deres forskningsfrihed<o:p></o:p></span></h1>
Med til forskernes forskningsfrihed hører friheden til at vælge det mest hensigtsmæssige sted at publicere. Man skal vælge det tidsskrift, som giver ens manuskriptet den bedste bearbejdning, som giver den bedste læserkreds i forhold til emnet og hvad man ellers lægger vægt på.<o:p></o:p><br />
Lad os få en åben debat om forlagene, og så kan Hansson og andre vælge forlag fra, hvis de ikke synes om forlaget. Men lad os for alt i verden blive fri for et formynderi, hvor nogen med magt dikterer, hvad andre skal gøre.<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 0pt;">
--<o:p></o:p></div>
<br />
Jeg må dog også kommentere Hanssons debatform, som jeg finder meget ubehagelig. I stedet for at debattere mit indlægs synspunkter, bliver jeg personligt mistænkeliggjort som ”tidsskriftsejer”, ikke "spille med åbne kort" og er i ledtog med de store forlag.<o:p></o:p><br />
<br />
Her er mine åbne kort: De sidste mange år har jeg forsket med en produktion på ca. en bog og en håndfuld videnskabelige artikler om året. I mere end 34 år har jeg i min fritid arbejdet som redaktør for videnskabelige selskaber. Faktisk har jeg været pioner ved Open Access siden slutningen af 1980’erne, men herved har jeg også fået et nuanceret forhold til publiceringsformen, som må interessere de mere sandhedssøgende af denne blogs læsere. Blandt andet at tvunget Open Access har mange negative konsekvenser for videnskaben. <o:p></o:p>
<br />
Derfor sårer anklagerne for private økonomiske interesser i sagen mig ekstra meget – jeg har i mit liv aldrig ejet et tidsskrift eller for den sags skyld fået en krone for at arbejde som redaktør.<o:p></o:p>
Jørgen Burchardthttp://www.blogger.com/profile/10879965848610983059noreply@blogger.com7tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-423491688125842892012-06-19T22:49:00.001+02:002012-06-19T22:54:05.238+02:00Stillingsopslag til forskerstillinger og problematiske ansættelsesprocedurerJeg har hørt rygter om, at man på nogle universiteter slår lektorater op, som så besættes tilsyneladende efter normal procedure, men på tidsbegrænsede kontrakter, fx 5 år! I den periode skal den nyansatte så "bevise" at han eller hun kan <i>fundraise</i> til sin egen løn og helst mere. (Jeg taler her om ordinære universitetsinstitutter, ikke centre under Grundforskningsfonden el. lign.) Jeg har intet overblik over omfanget af denne praksis, men den er da dybt problematisk, ikke mindst hvis det af stillingsopslaget ikke fremgår, at stillingen er ikke-permanent. Er der nogen, der har synspunkter, eksempler, eller mere viden om dette? Kommentér gerne her eller skriv til mig.<br />
<br />
Vi har før (28/3-2011, <a href="http://professorvaelde.blogspot.dk/2011/03/strategisk-ledelse-som-afvikling-af.html"><b>her</b></a>) skrevet om næsten det samme: Afviklingen af selve begrebet om lektorer og professorer som "faste fuldtidsstillinger"; og hvordan der bag institutternes hjemmesider med de lange personalelister gemmer sig et væld af forskellige uigennemskuelige ansættelsesformer, fx 5%-professorer o.l. vanvittigt. Det kunne også være interessant at få fagforeningernes opfattelse af disse forhold.<br />
<br />Claus Emmechehttp://www.blogger.com/profile/15178622978617417914noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-7801857549232241512012-06-16T23:08:00.001+02:002012-06-17T09:20:58.875+02:00Skal forsker og deres universitet ikke have ret til at disponere frit over de artikler, forskerne har skrevet?<style>
<!--
/* Font Definitions */
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0;
mso-font-charset:128;
mso-generic-font-family:roman;
mso-font-format:other;
mso-font-pitch:fixed;
mso-font-signature:1 134676480 16 0 131072 0;}
@font-face
{font-family:"MS 明朝";
panose-1:0 0 0 0 0 0 0 0 0 0;
mso-font-charset:128;
mso-generic-font-family:roman;
mso-font-format:other;
mso-font-pitch:fixed;
mso-font-signature:1 134676480 16 0 131072 0;}
@font-face
{font-family:Cambria;
panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4;
mso-font-charset:0;
mso-generic-font-family:auto;
mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1073743103 0 0 415 0;}
/* Style Definitions */
p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal
{mso-style-unhide:no;
mso-style-qformat:yes;
mso-style-parent:"";
margin:0cm;
margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
.MsoChpDefault
{mso-style-type:export-only;
mso-default-props:yes;
font-family:Cambria;
mso-ascii-font-family:Cambria;
mso-ascii-theme-font:minor-latin;
mso-fareast-font-family:"MS 明朝";
mso-fareast-theme-font:minor-fareast;
mso-hansi-font-family:Cambria;
mso-hansi-theme-font:minor-latin;
mso-bidi-font-family:"Times New Roman";
mso-bidi-theme-font:minor-bidi;}
@page WordSection1
{size:612.0pt 792.0pt;
margin:3.0cm 2.0cm 3.0cm 2.0cm;
mso-header-margin:35.4pt;
mso-footer-margin:35.4pt;
mso-paper-source:0;}
div.WordSection1
{page:WordSection1;}
-->
</style>
<br />
<div class="MsoNormal" style="color: #351c75;">
"<a href="http://professorvaelde.blogspot.dk/2012/06/nedskringer-uden-aben-diskussion.html"><b>Nedskæringer uden åben diskussion</b></a></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://professorvaelde.blogspot.dk/2012/06/nedskringer-uden-aben-diskussion.html"><b>6 % færre forskningsmidler - visse fag taber yderligere 30 % forskning</b></a></div>
<div class="MsoNormal">
<a href="http://professorvaelde.blogspot.dk/2012/06/nedskringer-uden-aben-diskussion.html">Meget snart kan der blive truffet beslutninger, som betyder ½ mia. kr. færre forskningsmidler.</a>"</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Under denne noget misvisende overskrift fremlægger
tidsskriftejer, redaktør og konsulent Jørgen Burchardt en række påstande om
konsekvenserne af politiske tiltag, der er under udformning og som skal tjene
til at sikre, at forskere skal lægge deres videnskabelige artikler på offentlig
tilgængelige websteder. Det er naturligvis OK at Burchardt er indædt modstander
af dette – helt som de store kommercielle forlag (Elsevier, Springer, Blackwell
osv.) også er det – men det holder ikke at han tager forskerne til indtægt for
de i bund og grund forlagskommercielle interesser. </div>
<div class="MsoNormal">
Virkeligheden er, at forskere i årevis har måttet afgive
rettighederne til deres publicerede arbejde, betalt af offentlige midler eller
fonde, fordi det har været et indiskutabelt krav fra de store og stærke forlag for ar få udgivet en artikel.
I den sammenhæng står den enkelte forskere i en meget svag
forhandlingsposition, da tidsskriftredaktørerne har forlagenes juridiske
eksperter bag sig og i sidste ende blot kan afvise en artikel. Enkelte forlag
som Springer har på det seneste været så ’imødekommende’ at tilbyde forskere at
kunne bruge deres artikler frit mod en beskeden betaling af op til 3000 US$.</div>
<div class="MsoNormal">
Modstanden mod de store tidsskriftforlag med nærmest monopolagtig
magt over publiceringskanalerne og deres økonomiske grådighed er startet blandt
forskere på de store universiteter i USA og har nu også fået støtte i EU og i
bl.a. det danske forskningsrådssystem. </div>
<div class="MsoNormal">
Der er ikke, som Burchardt skriver, tale om at tvinge forskere
til at udgive i open access tidsskrifter, der er tale om at tvinge de store
kommercielle tidskriftudgivere til at give forskeren medejerret over den
forskning forskeren har lavet når den skal udgives i tidsskrifter. Og i den
sammenhæng har forskerne brug for at stærke institutionelle kræfter stiller op
bag forskerne mod de store tidsskriftforlag og støtter forskernes rimelige rettigheder.</div>
<div class="MsoNormal">
Det ville klæde Burchardt at spille med åbne kort og
præcisere, hvor hans argumenter adskiller sig fra de store og multinationale
tidsskriftkoncerners eller om han er enig med dem i deres modstand mod at dele
copyrighten med artiklernes oprindelige producenter, forskerne. Baggrunden for
den voksende modstand er disse koncerners helt ublu prispolitik, som er ved at
tvinge universitetsbiblioteker til at opsige abonnementer på centrale
tidsskrifter. Det er jo ikke tilfældigt at Elsevier for nogle år siden flyttede
hovedkvarter fra Holland til et caribisk skattely, således at EU’s og USA’s
anti-monopollovgivning ikke kan ramme dem. </div>Finn Hanssonhttp://www.blogger.com/profile/11534418863068674966noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-1882360331510004052012-06-07T10:27:00.000+02:002012-06-07T10:28:25.731+02:00Skal evalueringen af den bibliometriske forskningsindikator foregå i stilhed?Endnu engang viser den styrelse, som er ansvarlig for <i>Den Bibliometriske Forskningsindikator</i>, og som ledes af Inge Mærkedahl, sin tilbøjelighed til lukket kommunikation. Det er ellers blevet bedre efter at Forsknings- og Innovationsstyrelsen (den enhed, der har ansvaret for indikatoren, hedder nu: Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte, Koncerncenter for Analyse og Statistik, lad os kalde den SVUUKAS) fik taget sig sammen til at informere om projektet på styrelsens hjemmesider.<br />
Men nu ligger der altså en evaluering, og hvad sker der så? De videnskabelige rådgivere i de oprindeligt 68 faggrupper, som har været med til at forsøge at gøre indikatoren "så lidt ringe" som muligt, når den nu var politisk besluttet, negligeres. Høringen sendes direkte til universitetsledelserne, men hvem i toppen af de enkelte universitetsledelser forestiller man sig skal skrive høringssvar? Tror SVUUKAS og Inge Mærkedahl, at topledelserne sender rapporten og høringen videre "nedad" til de faglige rådgivere?<br />
<br />
I al fald har undertegnede faggruppemedlem ad helt tilfældig vej - nemlig i en kommentar til et andet indlæg på denne blog! - fået nys om såvel evalueringsrapporten som høringen. Høringsperioden er 25. maj til 15. juni 2012.<br />
Det er utilfredsstillende. Protest og materiale, inkl. evalueringsrapport, er nu gjort tilgængelig for alle interesserede <b><a href="http://faggruppe68.pbworks.com/w/page/54345431/Evaluering%20af%20den%20bibliometriske%20forskningsindikator%20-%20rapport%20h%C3%B8ring%20og%20protest">her</a></b>.<br />
ps:<br />
det er symptomatisk, at i dag betyder ord som "Københavns Universitet" i ministeriets ordbog "universitetets topledelse", og man glemmer at topledelsen for fx KU ikke er synonym med KU.Claus Emmechehttp://www.blogger.com/profile/15178622978617417914noreply@blogger.com9tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-31205249391750378962012-06-06T09:25:00.000+02:002012-06-06T09:41:32.684+02:00Nedskæringer uden åben diskussion<h3>
6 % færre forskningsmidler - visse fag taber yderligere 30 % forskning</h3>
<h3>
</h3>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
Meget snart kan
der blive truffet beslutninger, som betyder ½ mia. kr. færre forskningsmidler.</div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
Oveni kan mange
fagområder blive ramt ekstra hårdt ved at miste 30 % af deres forskning. </div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
<br /></div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
Det lyder som
utrolige påstande. Læseren vil utvivlsomt mene, at forskerne ville nok have
hørt om så drastiske nedskæringer, hvis de var rigtige.
<br />
<div>
Problemet er
imidlertid, at embedsmændene bag planerne holder forskere og presse hen for
at undgå en åben diskussion. I stedet sælges nedskæringerne på, at der tale
om samfundsmæssige fremskridt.</div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
<br /></div>
<div "="" style="font-family: Verdana,sans-serif;">
<b>Beslutning med store konsekvenser</b></div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
De danske
forskningsråd og EU er i denne tid tæt på at beslutte, at støttede forskere skal tvinges til at få deres artikler gratis på nettet - den
såkaldte Open Access. Forskerne kan risikere ikke mere frit at kunne vælge udgivelsesform
men kan blive tvunget til at vælge et tidsskrift med gratis publicering. Det er
oftest tidsskrifter, som får finansieret de redaktionelle omkostninger ved at kræve
betaling af forfatterne. Typisk skal en forfatter betale 16.000 kr. for at få
en artikel optaget. Da forskerne ikke får flere midler, må de tage
beløbet af deres forskningsmidler.</div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
Forskerne skal
altså ikke kun levere manuskript til deres artikler. De skal også levere et
kontant beløb for at kompensere for de indtægter fra abonnement og salg, som
NOVO og andre abonnenter hidtil har betalt. Forskerne skal altså overtage de hidtidige abonnenters betaling af publiceringen.</div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
Vi skal ikke her
diskutere de mange problemer ved Open Access, som f.eks. at flittige forskere
vil få problemer med at skaffe midler til at få sin forskning publiceret, men Foreningen
af Danske Videnskabsredaktører har regnet på hvad en konsekvent Open Access
politik vil koste. Ud fra den registrerede forskning i den bibliometriske
forskningsindikator vil det alene for universiteternes forskning dreje sig om
ca. 400 mio. kr., som samfundet får mindre forskning for.<a href="http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=5168446943555931790#_edn1" name="_ednref1" style="mso-endnote-id: edn1;" title=""><span class="MsoEndnoteReference"><span class="MsoEndnoteReference"><span style="font-size: 10pt;">[1]</span></span></span></a> Hertil
skal lægges forskningen på hospitaler og andre forskningsinstitutioner (ca. 22 % af den totale forskning). Forskningen vil herved i realiteten miste
knap 500 mio. kr. svarende til knap 7 % af forskernes lønudgifter.</div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
<br /></div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Store fagområder rammes ekstra hårdt</b></div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
De negative
konsekvenser er desværre ikke slut endnu. Forfatterbetalt publicering har andre negative konsekvenser. Mange fagområder vil miste
en meget stor del af deres forskning, nemlig den del, som udføres af de
institutionsløse forskere, hvilket udgør 30 % af den publicerede forskning i
danske tidsskrifter.<a href="http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=5168446943555931790#_edn2" name="_ednref2" style="mso-endnote-id: edn2;" title=""><span class="MsoEndnoteReference"><span class="MsoEndnoteReference"><span style="font-size: 10pt;">[2]</span></span></span></a> Den skabes af pensionerede
professorer og lektorer, som fri for administrative forpligtelser kan
publicere fra et livs erfaringer, af Ph.d. studerende med ofte nyskabende
teorier og indsigter, af arbejdsløse, som har fået tid til at gå i dybden med
et emne, eller af folk på institutioner uden forskningsopgaver; til eksempel af gymnasielektorer og præster med mange års forskningsindsats bag
sig.</div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
Man kan ikke
forvente, at disse forskere af egen lomme skal betale for publicering - oveni at de
i deres fritid har udført forskning. Det er utænkeligt, at en flittig
institutionsløs forsker har mulighed for at betale 42.000 kr. for tre artikler
på et år.</div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
Det er især
humaniora og samfundsvidenskab, der bliver ramt, men også en del naturfag. Andelen
af institutionsløse forskere er meget høj i de ”tørre” fag, hvor der ikke
behøves laboratorier og forskningsteams i modsætning til de ”våde” fag, men selv
det medicinske område vil miste forskning i størrelsesordenen 19 %</div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
<br /></div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Yderligere udgifter til offentliggørelse
af data</b></div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
Det er ikke nok, at forskerne skal betale publiceringen. Der er tilmed krav på vej til,
at forskere skal offentliggøre de data, forskningen
bygger på. Dette ekstraarbejde skal vel og mærke tilsvarende udføres uden at
forskerne honoreres for ekstraarbejdet.</div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
Det er svært at
omregne dette ekstra arbejde. Forskningens grundmateriale er meget
forskelligartet, men der findes kildemateriale, hvor det vil koste mere arbejde
at gøre data tilgængelig, end det tager at skrive selve artiklen. Det er til
eksempel tilfældet, hvor der benyttes film, interviews, optegnelser og
registreringer, som det vil tage måneders arbejde at gøre tilgængelig som
anvendeligt kildemateriale for andre, og hvor copyright og privatlivets
beskyttelse vil blive nye problemer for forskerne.</div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
<br /></div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Forskerne bevidst holdt væk fra diskussion</b></div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
Disse tiltag er
ukendt for de fleste. Det skyldes en bevidst politik fra statslige embedsmænd,
at beslutning om tvungen Open Access og publicering af data skal tages uden
en åben diskussion. Man kender forskernes modstand og vil for alt i verden
undgå, at denne modstand bliver kendt af politikerne.</div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
I maj 2010
offentliggjorde Uddannelsesministeriet en rapport med forslag til Open Access.
Den kom i offentlig høring, og en lang række institutioner kom med kommentarer,
herunder mange meget kritiske. Alt så godt.</div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
Ministeriet udsendte
imidlertid et stort set identisk forslag i marts 2011. Selvom den daværende
videnskabsminister over for Folketinget erklærede, at det vil ”være muligt for
alle interessenter at fremlægge synspunkter”, gjorde ministeriet intet for at forskerne
blev orienteret om det nye forslag. Ministeriet sørgede ikke for at pressen fik
rapporten, hvorfor den ikke har været omtalt i dagspressen, og ministeriet har
end ikke sendt de kritiske indsendere af kommentarer - Videnskabernes Selskab,
Magisterforeningen, DJØF, Københavns Universitet osv. - besked om at den nye
rapport eksisterer.</div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
<br /></div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
<b style="mso-bidi-font-weight: normal;">Erhvervsministeriet bør betale</b></div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
Vi skal ikke her
have en diskussion af Open Access. Den bør føres på et kvalificeret grundlag ud
fra neutrale undersøgelser med en efterfølgende åben debat.</div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
Det skal dog
nævnes, at mens Open Access antagelig ikke er den store fordel for videnskaben, kan der være
en fordel for samfundet ved at erhvervslivet får lettere adgang til forskning.</div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
Hvis det er
rigtigt (igen bør påstanden undersøges neutralt), bør erhvervsstøtten til
gratis publicering betales af Erhvervsministeriet – ikke af forskerne.</div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
<br /></div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
<i>Jørgen Burchardt</i></div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
Formand for Foreningen af Danske Videnskabsredaktører </div>
<div style="font-family: Verdana,sans-serif;">
<br />
<hr align="left" size="1" width="33%" />
<div id="edn1" style="mso-element: endnote;">
<div>
<a href="http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=5168446943555931790#_ednref1" name="_edn1" style="mso-endnote-id: edn1;" title=""><span class="MsoEndnoteReference"><span class="MsoEndnoteReference"><span style="font-size: 10pt;">[1]</span></span></span></a>
<i style="mso-bidi-font-style: normal;">Hvordan Danmark får den bedste adgang til
forskningsresultater. Forslag til en grundig undersøgelse af Open Access</i><b style="mso-bidi-font-weight: normal;">. </b>Danske Videnskabsredaktører 2011.</div>
</div>
<div id="edn2" style="mso-element: endnote;">
<div class="MsoEndnoteText">
<a href="http://www.blogger.com/blogger.g?blogID=5168446943555931790#_ednref2" name="_edn2" style="mso-endnote-id: edn2;" title=""><span class="MsoEndnoteReference"><span class="MsoEndnoteReference"><span style="font-size: 10pt;">[2]</span></span></span></a>
Jørgen Burchardt: <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Institutionsløse
forskeres antal og samfundsmæssige betydning</i> (under udgivelse).</div>
</div>
</div>
</div>Jørgen Burchardthttp://www.blogger.com/profile/10879965848610983059noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-33132639411971547842012-06-05T22:25:00.002+02:002012-06-06T17:21:55.065+02:00Er der grænser i en global vidensøkonomi?<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 11pt;"><span style="font-family: Calibri;">Helt grundlæggende for en global vidensøkonomi er betragtningen om, at øget internationalisering nødvendigvis må betyde mere viden for alle forskere. Men er det rent faktisk tilfældet, eller ser vi i virkeligheden en indsnævring af forskernes horisont? Med udgangspunkt i egne erfaringer og forskning skal jeg her komme med fire eksempler på, hvordan de internationale tidsskrifter igennem deres peer review system kan være med til at begrænse frem for at udvide forskernes teoretiske, kulturelle og sproglige perspektiver.<o:p></o:p></span> <br />
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 11pt;"><span style="font-family: Calibri;"><i style="mso-bidi-font-style: normal;">Grænse 1: hvilke teorier må vi bruge?</i><br />
Nogle gange oplever man, at tidsskrifternes reviewers forholder sig skeptisk overfor teorier og paradigmer, som de ikke kender. En model udviklet af danske forskere risikerer således at blive stemplet som ”less well-known” eller ”mindre relevant.” Omvendt kan man også møde reviewers, der forsøger at fremhæve en bestemt teoretisk vinkel. I forhold til international undervisning er jeg gentagne gange blevet bedt om at inddrage et postkolonialt perspektiv, hvilket ikke giver specielt god mening i forhold til situationen i Danmark, hvor langt de fleste af vores internationale studerende kommer fra Europa. Alligevel vælger jeg at bruge plads på først at diskutere og siden afvise det postkoloniale perspektiv, for jeg ved jo, at det kan betyde hurtigere accept og dermed udgivelse af min artikel. <o:p></o:p></span></div><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 11pt;"><span style="font-family: Calibri;"><i style="mso-bidi-font-style: normal;">Grænse 2: hvilken litteratur skal vi henvise til?<br />
</i>Manuel Aalbers (2004) har bemærket, hvordan det i de internationale tidsskrifter synes helt afgørende, at vi kender den anglo-amerikanske litteratur på området, hvorimod det ikke betyder ret meget, om vi er opdaterede med for eksempel den nyeste europæiske eller kinesiske forskning. Og vælger vi alligevel at trække på kilder fra den ikke-engelsksprogede verden, risikerer vi at få pålagt et ansvar for at finde oversættelser til de af vores kolleger, som kun læser engelsk. Af samme grund har jeg flere gange kæmpet med forlagsfolk, som ikke kunne forstå, at den danske regering ikke udgiver alle rapporter på engelsk. Hvad angår min metodebog, Kvales <i style="mso-bidi-font-style: normal;">InterView</i> (1996) har jeg helt opgivet og henviser nu konsekvent til den engelske udgave (som jeg i øvrigt aldrig har læst).<o:p></o:p></span><br />
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 11pt;"><span style="font-family: Calibri;"><i style="mso-bidi-font-style: normal;">Grænse 3: må vi overhovedet skrive om Danmark? <br />
</i>I forhold til ”kontekst,” som kan defineres som den geografiske og/eller socio-kulturelle ramme for vores forskning, skelner geografen Lawrence Berg (2001) imellem USA og Storbritannien, som anerkendes som ”default” lokationer, der tillader forskere at drage generelle konklusioner; og så områder som Canada, Vesteuropa og Australien, hvor forskeren alene kan hente ”lokal” viden til brug i casestudier. Ifølge Berg er en sådan global ”vidensgeografi” dybest set ulogisk, men ikke desto mindre kan den have alvorlige konsekvenser for danske forskere, som risikerer at få deres artikler afvist med begrundelsen ”bygger på et for snævert (læs dansk) empirisk grundlag.” Berg (2001, pp. 516-17) udtrykker denne skævhed således: ’Interestingly, to be centred in Australasia is to be ”localized geographically” (read ”parochial”) but the same does not apply in North America.’ <o:p></o:p></span></div><br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 11pt;"><span style="font-family: Calibri;"><i style="mso-bidi-font-style: normal;">Grænse 4: hvordan skriver vi det godt nok? <br />
</i>Den sidste begrænsning er sproglig.”International” forskning skrives primært på et sprog – engelsk – hvilket betyder, at vi må trækkes med reviewer kommentarer om, at artiklen kunne være skrevet på bedre engelsk eller bør tjekkes (for egen regning) af en <i style="mso-bidi-font-style: normal;">native speaker</i>. Som Aalbers (2004) bemærker, kan det virke som om, redaktører og anmeldere fokuserer på enhver form for sproglig anderledeshed, og at det måske snarere er briterne og amerikanerne, der burde lære at begå sig på et akademisk lingua franca. Således har jeg selv været ude for, at en redaktør, som begyndte at pille ved oversættelserne af mine danske interview, og hvor jeg bagefter måtte forklare, at det var helt bevidst, når jeg valgte at lægge mig tæt op ad originalen. Som cand. mag. i engelsk har jeg visse fordele, men nej – jeg misunder bestemt ikke de af mine kolleger, der igen og igen må forsvare deres sprogbrug overfor deres reviewers drøm om en anglo-amerikanske norm. <i style="mso-bidi-font-style: normal;"><o:p></o:p></i></span><br />
<br />
<div class="MsoNormal" style="margin: 0cm 0cm 10pt;"><span style="font-family: Calibri;"><i style="mso-bidi-font-style: normal;">Kilder:</i><br />
Aalbers, Manuel B. 2004. ’Creative destruction through the Anglo-American hegemony: a non-Anglo-American view on publications, referees and language.’ <i style="mso-bidi-font-style: normal;">Area</i>, vol. 36 (3), pp. 319-22.<br />
Berg, Lawrence. 2001. ’Masculinism, Emplacement, and Positionality in Peer Review.’ <i style="mso-bidi-font-style: normal;">The Professional Geographer</i>, vol. 53 (4), pp. 511-21. <o:p></o:p></span></div></div></div></div>Hanne Tangehttp://www.blogger.com/profile/05861936651421455895noreply@blogger.com6tag:blogger.com,1999:blog-5168446943555931790.post-36930568960982482642012-05-29T17:18:00.001+02:002012-05-29T17:21:07.957+02:00At tilpasse sig i vidensøkonomienHar I set <i>Information</i> i dag (29/5, s.12-13), "Da forskerne kom op i elfenbenstårnet" (<a href="http://www.information.dk/302022"><b>her</b></a>)? Meget interessant omtale af Birgitte Gorm Hansens forskning. Læs det straks!<br />
Jeg er først nu - dvs. alt for sent - blevet opmærksom på hendes ph.d.-afhandling fra 2011, som kan ses og hentes <a href="http://openarchive.cbs.dk/handle/10398/8346"><b>her</b></a>. Jeg må desværre vente med at læse den til sommerferien, jeg har for travlt nu :-(<br />
Mange tak til Lise Richter fra Information - også for den tankevækkende opfølgende artikel (<a href="http://www.information.dk/302024"><b>her</b></a>).<br />
Pludselig ser det lysere ud – ingen vil længere vedkende sig den endimensionale Sander-doktrin. Men som en kollega slog koldt is i blodet og sagde i dag: det er også let at foreslå anden fordeling af strategiske og frie midler, nu hvor globaliseringspuljen alligevel løber ud snart...<br />
<br />Claus Emmechehttp://www.blogger.com/profile/15178622978617417914noreply@blogger.com0