På det største institut med ca. 300 medarbejdere, BioCentrum (BiC) blev forskerne for nyligt indkaldt til et møde hvor institutlederen var mødt op med et par konsulenter, som skulle tale til medarbejderne om innovation. Det viste sig nemlig at være et problem, at instituttets forskere ikke lever op til DTU's nye målsætning om arbejdsfordeling: 33% forskning, 33% undervisning, og 33% innovation. (Det kunne være interessant at se det officielle dokument hvor denne målsætning ekspliciteres, det er svært at udlede af DTUs officielle innovationspolitik som kan læses her).
Udmeldingen fremkaldte ikke bare løftede øjenbryn, men en række indtil videre ubesvarede spørgsmål om hvordan man slicer sin tid op på den måde. Debatten blev holdt indenfor husets fire vægge - man har oprettet en intern kommunikationskanal, et såkaldt "innovationsforum", hvor alle innovative afklaringer på den fordistiske forsknings organisering kan gives af konsulenterne. Her fremgik det bl.a.,
"At the BST group meeting on the 10th of September, where the Innovation BOOST project was presented Ole Filtenborg the Director of BiC was very clear in his statement during a discussion about whether scientists would need to spend time on innovation: Innovation is not an option - it’s an obligation just like teaching and research."
Senere måtte konsulenten trække i land:
"I think I was the first to use the 33% - at least here on this website - and it was meant as a kind of “wake up call” and a provocation, but also because I actually read the policy that way. During the last few days I have heard several other use that term, so it seems that it is generally accepted."
En professor efterlyste klarhed:
"Does it mean that we should take innovation seriously and do our best to implement it in our activities, or does it mean that we must spend in average 33% of our time on innovation (meaning that if I don’t my nearest colleague must spend 66% of his/her time)"
Uanset hvad: Der er nu basis for at ansætte mange flere Innovation Boost konsulenter på DTU. Især når man betænker, at ordet innovation sandsynligvis end ikke var indskrevet i ansættelsesbrevet for hovedparten af de nu fast ansatte forskere på stedet. Men hvordan? How to brand the boost?
4 kommentarer:
Sikke en befrielse i forhold til undervisningsbyrden. Jeg treode, at det for de fleste VIP'ere gjaldt, at de skulle undervise50% af tiden, men på RUC er det altså kun 33% eller hur? For det er vel ikke sådan, at man lægger en kæmpe opgave oveni uden at reducere andre opgaver, vel?
Jeg er ikke økonom, men jeg tvivler på at DTU's innovationspolitiske dokument, som der henvises til ovenfor, vil kunne bestå en nøjere økonomisk granskning. Dokumentet siger på den ene side:
"Mission:
DTU skal gennem polyteknik etablere grundlag for værdiskabelse og velfærd i samfundet.
Strategiske mål:
DTU skal rumme et sammenhængende innovationssystem, der strækker sig fra forskning og uddannelse over patentering og licensering til industrielt samarbejde og virksomhedskuvøser samt egentlige forskerparkaktiviteter. DTU skal tilbyde et bredt dækkende efter- og videreuddannelsesprogram, der skal formidle den nyeste
teknisk-naturvidenskabelige indsigt til virksomheder, professioner og enkeltpersoner."
Så vidt (at der er tale om mål for en teknisk højskole i et moderne samfund og ikke generelle mål for alle universiteter) så godt. Men på den anden side indskrænkes definitionen af innovation. Se blot på denne passage:
"I DTU-sammenhænge defineres innovation som en forskningsbaseret fornyelse hos en ekstern part med sigte på at skabe en værditilvækst. Dette kan ske inden for eksisterende virksomheder eller med henblik på at skabe nye virksomheder."
Her bliver innovation pludselig indsnævret fra at være noget systemisk for hele DTU til noget, der indebærer erhvervsstøtte til enkeltvirksomheder. Det er ikke i fuld overensstemmelse med en generel økonomisk tilgang til innovation.
Man ser for sig at rektor Pallesen er blevet bekymret for om DTU nu vil kunne leve op til sine egne kvalitetsmål, og har bosset sine institutledere til at sætte innovationsgearet op på de enkelte institutter, og at det så har mundet ud i konsulenternes ideer (eller provokationer) om at alle forskere nu skal være 1/3 innovative. Hvor blev det systemiske af? Og hvem kan være innovativ på kommando?
Hmm, den moderne betydning af innovation findes hos Schumpeter, se fx det her gengivne opslag fra Nationalencyklopædien. Men kan så spørge om innovation overhovedes strømlines i "innovationssystemer"?
Institutdirektørens svar: Det forlyder nu at Ole Filtenborg, institutdirektør for BioCentrum på DTU, har svaret på det interne diskussionsforum på BiC. Da det ikke er uden videnskabshistorisk interesse at bevare materiale, der dokumenterer skiftende opfattelser af forskning og innovation i dette årti, bringer vi svaret her:
"We shall not focuse the discussion on the % figure. We all know that BiC must deliver innovation as well as research, teaching and lately also services to the authorities, but the amount of each component can vary a lot between the individuals at the department.
Besides, innovation is - as is research and teaching - a question about quality, not quantity.
So how do we measure quality of innovation?
In research we measure citations of our publications. What is our work worth to other scientists.
Likewise I think that innovation should be measured by what our work is worth to the industry. In other words what is the value in money?
We will off course eventually ask the management at DTU what they think about this and especially we will discus how we estimate the value of the innovations which is not payed for up front.
So why should we make innovation at BiC. Off course not just because DTU tells us to do it, but simply because there is something in it for all of us.
Obviously the selling of an innovation or knowledge gives money to the innovator and the research group immediately. But more important is the long term value. There is no doubt that a large part of the ressources for our activities in the future will be depending on our creating innovation from our fundamental research. This goes for the money from DTU as well as money from external sources.
So in our effort to increase innovation at BiC we will clearly focuse on “What’s in it for us”."
Send en kommentar