"Semesterstarten på Københavns Universitet skydes i gang med et debatmøde for studerende i Festsalen på Frue Plads. Denne gang har vi inviteret Jakob Scharf, som for nylig tiltrådte som chef for Politiets Efterretningstjeneste. Ikke mindst efter 11. september har både verden, og dermed efterretningstjenestens rolle, forandret sig. Jakob Scharf vil i sin tale give sit bud på hvilke opgaver og udfordringer, efterretningstjenesten står overfor og herunder komme ind på balancen mellem sikkerhed og retssikkerhed i et samfund som det danske."
Prorektor Lykke Friis, der er tidligere forskningschef på Dansk Udenrigspolitisk Institut, er ordstyrer. Mødet er annonceret til den 11. september. De har da sans for dramatik, derinde på Frue Plads.
Vi kan tage hul på debatten og spørge til PET-chefens og prorektorens syn på forskningsfrihed, når det gælder (a) kontroversielle emner som udforskning af terrorist-lignende gruppers aktiviteter (jf. den aktuelle sag i Tyskland, hvor samfundsforskere blev mistænkt og arresteret, fordi de havde kontakt med militante aktivistiske grupper); (b) teknisk-naturvidenskabelige emner, som måske, måske ikke, ville kunne udnyttes af terrorister (fra tændstikkens opfindelse til kemien bag brandbomber; (c) den mentale og ideologiske struktur bag de organisationer eller enkeltpersoner, der kan karakteriseres som terrorister, eller er blevet kategoriseret sådan. (d) Det er velkendt, at der er ting i PETs arkiver, som kun PET og en udvalgt historiker har adgang til: giver det nogen mening at tale om forskningsfrihed i forbindelse med klassificerede emner?
(e) Der tegner sig interessante mulige scenarier, når det gælder PET's overvågning af enkeltpersoner, organisationer og institutioner: Antag, at PET gennem overvågning af telekommunikation lokaliserer brug af "interessante" termer hos fx en historiker eller samfundsforsker, dvs. "gode"/"farlige", terrorist-indikerende ord (ifølge PETs berømte terroristkvalitetsindikatormodel). PET ser så nærmere på det, bryder sig ikke helt om det (hvad nu hvis en terrorist kom forbi og lærte lidt for meget fysik, kemi, elektronik eller retorik?) og retter henvendelse til forskerens universitetsledelse, der med universitetsloven i hånd påbyder forskeren at skifte emne. Som vi før har anført, behøver ledelsen end ikke angive den reelle grund for dette. Lyder scenariet for langt ude? Paranoidt? Husk: Virkeligheden kan overgå fantasien.
Viden er magt. Magt kan misbruges. Universiteter er ligesom koranskoler: Potentielt farlige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar