onsdag den 19. september 2007

CBS professor goes native

FORSKER forum nyheder har i dag (19.09.2007) en historie om en CBS-professor, som Jyllands-Posten har hængt ud for ekstravanagte rejsevaner. Professoren "har i en toårs-periode rejst for ialt 262.753 kr. eller i gennemsnit 21.000 kr. pr. flybillet. Professoren rejste nemlig på businessclass, hvilket tredoblede prisen. Den dyreste rejse kostede 53.470 og gik til en konference på Honolulu."
Nå, herregud - nu leger Jyllands-Posten nok Ekstrabladet? Og hører ikke netop CBS-professorer til på business-class? Skal de da ikke kunne bedrive feltstudier og tale med deres informanter i vante omgivelser?! Det fremgår af professorens hjemmeside at der et tale om Brandstudies, og at professoren er
"leder af forskningsprojekt; ”The Corporate Brand Initiative”, som omhandler udvikling/ implementering af corporate brands. Et netværk af førende globale virksomheder, som arbejder med corporate branding er blevet etableret, disse er bl.a.: Novo Nordisk, Telefonica, samt LEGO Group."

Jammen så giver det hele jo mening! Det er svært at være deltagerobservatør, risikoen for at man "goes native" lurer konstant, som forklaret i passagen her:

Participant observation is the unique anthropological method. (...) One of the difficult issues associated with this method is how to become an "invisible" insider without "going native." (...) Field work, in an attempt to develop rapport with those studied, works best when the researcher becomes wholly accepted as members of the group. This can result in a loss of perspective. However, remaining an outsider denies the researcher opportunities to truly understand the world view of those studied."

Et i sandhed vanskeligt dilemma. Lad os håbe at Novo Nordisk & Co. er villige til at støtte mere forskning på feltet (og trængte flyselskaber) med henblik på løsninger.

1 kommentar:

Christian Toennesen sagde ...

Sikke dog en nedladende, graensende til det arogante maade at beskrive 'CBS-professorer' og deres virke paa.

Jeg forstaar, at din kommentar muligvis er skrevet med et glimt i oejet, men den klaeder efter min bedste overbevisning ikke en socialvidenskabelig forsker at komme med saa unuancerede og fordomsfulde ytringer paa en blog, der stiler mod et serioest sigte og ellers indeholder mange fine betragtninger.