Jeg vil give et eksempel, som stammer fra Århus Universitets møde i Det Akademiske Råd på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet den 26/2-2007 (referatet findes p.t. på nettet her), men det kunne lige så godt have været fra andre AR-møder ved andre fakulteter. Her er et citat fra referatet, om ranking og indikatormodellen for basismidlerne, som netop nu diskuteres her på bloggen:
"Udmøntning af globaliseringspuljen indenfor forskning.
Dekanen orienterede om aftalen om globaliseringsmidlerne. Af særlige interesse for Aarhus Universitet er midlerne til forskning og uddannelse, som efter den fulde udmøntning af globaliseringsmidlerne stiger fra 11 til 16 mia. kr., hvormed Barcelona-målsætningen på 1 % af BNP opfyldes. Ikke alle globaliseringsmidlerne er endnu udmøntet til konkrete formål. Det vil ske ved de årlige finanslovsforhandlinger.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har lagt op til, at fordelingsprincippet ændres – ikke kun for globaliseringsmidlerne, men for alle basismidler. Et forslag har været forelagt Rektorkollegiet. Heri indgik fordelingsparametrenes omkostningseffektivitet, forskningskvalitet, uddannelseskvalitet og videnspredningskvalitet. Formålet med et nyt fordelingsprincip er blandt andet at sikre en større konkurrence universiteterne imellem, hvilket medfører, at et universitet kan få reduceret sin basisbevilling, hvis kvaliteten falder i lighed med situationen i f.eks. England og Norge."
Mønsteret er: dekanen orienterer rådet - men rådet er tavst? I al fald siger referatet intet om hvad rådet så mente om det emne, orienteringen omhandlede. (Det kunne da fx tænkes, at de mente, at det var uhensigtsmæssigt, at man i uheldigste fald kunne risikere at fyre gode forskere som følge af nedskæringer pga. uventede ændringer i tildelingen af midler ... )
3 kommentarer:
Til sammenligning kan man studere de få tilgængelige referater fra IT Universitetets akademiske råd her og konstatere at rådets rolle også her er ret begrænset.
Det bliver eksempelvis ikke hørt angående nedlæggelse af uddannelseslinier.
Jeg troede egentlig, der var almindelig enighed om, at de akademiske råd tog sig af disputatsudvalg, klagesager på fakultetsniveau eller over - og den slags. Derudover fører rådene hyggelige og inspirerende samtaler uden særligt omfattende praktiske konsekvenser om emner af aktuel interesse i universitetsverdenen og på de enkelte fag. Al autoritet og alle beslutninger ligger andre steder. Overrasker det nogen?
Sådan som systemet er skruet sammen bliver de akademiske råd aldrig vigtige, og det er ikke ledelsens skyld, for så skulle man jo kunne finde store forskelle fra institution til institution. Akademisk råd er demokratisk valgt og derfor uden for den egentlige ledelsesstruktur og uden for den egentlige indfyldelse. Det ville være en helt overraskende leder som midt i alle sine øvrige bindinger valgte at tillægge rådet afgørende betydning. Og tilsvarende: vil man for alvor diskutere kritisk med ledelsen er akademisk råd ikke det relevante forum. Skyd på strukturen, ikke på ledelsen eller rådsmedlemmerne.
Du har da ret, Sune, i at jeg ikke har til hensigt at skyde på enkeltpersoner. Men er min forventning om at finde en meningstilkendegivelse fra rådene i den slags anliggender da helt forkert? Angående strukturen:
Ifølge Universitetsloven (i kopi her) står der bl.a. om Akedemisk Råd,
...... (citat):
"§ 15. Universitetet nedsætter et akademisk råd enten for universitetet eller for hvert hovedområde.
Stk. 2. Akademisk råd har følgende opgaver:
1) At udtale sig til rektor om den interne fordeling af bevillinger.
2) At udtale sig til rektor om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer for videnudveksling.
3) At indstille til rektor om sammensætning af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til videnskabelige stillinger.
4) At tildele ph.d.- og doktorgraden.
Stk. 3. Akademisk råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for universitetets virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold, som rektor forelægger.
Stk. 4. Akademisk råd sammensættes af rektor, som er født formand, jf. dog stk. 5, og af medlemmer, der repræsenterer det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og de studerende. Repræsentanter for det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og for de studerende vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og de studerende.
Stk. 5. Hvis der oprettes flere akademiske råd, er hvert hovedområdes dekan født formand for hovedområdets akademiske råd."
......(citat slut)
Jeg synes da nok det falder indenfor et Akademisk Råds opgaver at ytre sig om spørgsmålet her, der jo kan påvirke den interne fordeling af bevillinger, og som vel kan siges at være et "akademisk forhold af væsentlig betydning for universitetets virksomhed". Der er endda belæg i universitetsloven for at sige, at rådet har pligt til at drøfte de akademiske forhold, som rektor, subsidiært dekanen, forelægger.
Nå, men nok om den juridiske side af strukturen - du har da helt ret i at rådene er uden for egentlig indfyldelse.
Send en kommentar