"Arbejdsdelingen mellem politikerne, der som repræsentanter for vælgere og skatteborgere har en legitim interesse i, at universiteterne bruger deres bevillinger fornuftigt, og universiteternes ansvarlige ledelser, der har det faglige og strategiske ansvar for universiteternes udvikling og opgaveløsning, er også forsøgt beskrevet som en mål/middel-kæde; det vil sige en arbejdsdeling, hvor politikerne opstiller en række overordnede målsætninger, som universiteterne derefter opfylder på den måde, de ud fra deres faglige indsigt mener, bedst opfylder formålet." [...]
"Efter vedtagelsen af universitetsloven i 2003 har de danske universitetsledelser imidlertid reelt ikke fået øget deres muligheder for at disponere ledelsesmæssigt særlig meget, uanset at både forligsteksten fra 2002 og lovforslaget fra 2003 understreger behovet for at give universiteterne større frihedsgrader."
Udover at rektorerne synes at mene, at de får for lidt i løn ("Der er endnu ikke opnået politisk og administrativ forståelse for, at en professionalisering af universitetsledelsen indebærer, at aflønningen af de ansatte ledere skal følge med markedsniveauet"), nævnes en række punkter, hvor den ministerielle trang til detailstyring er et gennemgående træk. Om selveje og financiering hedder det bl.a., at "Det lykkedes aldrig at tilvejebringe den startkapital, der kunne have givet de danske universiteter reelt selveje."
Ingen kommentarer:
Send en kommentar