En af de sjældne nyheder fra universiteternes verden, som nåede TV-avisen den 17. aug. (omtalt i KU-nyt den 23.aug.) var at Københavns Universitet skulle være "det ottendebedste universitet i Europa, i følge en årlig universitetsundersøgelse foretaget af Shanghai Jiao Tong University. På verdensplan er Københavns Universitet nr. 46 og er dermed rykket 10 pladser op i forhold til sidste år." - Det blev præsenteret begge steder som dagens gode nyhed, som noget vi bør være stolte af.
Skal vi så det? I stedet for nu at levere en sønderlemmende kritik af al akademisk ranking (krads blot i overfladen og se hvad Wikipedia skriver om metoden, og glem ikke at læse Shanghai Jiao Tong University's egne forbehold, "there are still many methodological and technical problems. Please read the ranking methodology carefully and use ranking results with cautions"), så vil vi blot med hovedrysten udbryde:
Det er da pinligt at ligge som nr. 8 lige efter det skod-universitet af Utrecht! Som om vi skulle bryste os af det! Der er langt til guldet. Sølv og bronce gider vi slet ikke omtale. Skal vi overhovedet deltage, når alle de andre er dopede af samme præstationsfremmede kemi?
Dope = billige genveje. En genvej er DVIP (= løst ansatte lærere, som ikke forsker) + løskøb fra undervisning (så forskere kan superforske). Måske var dét, hvad der spøgte bag TV-avisens vinkling af historien som en modsætning mellem at være super til forskning og bruge tid på undervisning: Hertil sagde forskeren Jørgen Peder Steffensen meget klogt, "Forskning uden undervisning, er spildte penge". Ja, og lad os tilføje: Uden forskning ingen forskningsbaseret undervisning. Noget, som universitetet skulle overveje lidt, i forbindelse med alle de løstansatte underviser-daglejere, der ikke får løn for at forske. Trækker det mon op eller ned i den "flotte" placering?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Bortset fra hele 'filosofien' bag den slags ranking og bortset fra alle problemer der ligger i ranking-metodologien, så synes jeg også det er tankevækkende, at de gode placeringer fx Københavns Universitet får, rimeligvis må være et resultat af, hvordan universitetet fungerede inden den nye universitetslov trådte i kraft. Det tager jo ret mange år inden forskning slår igennem i rankingen.
En gammel visdomsregel fra sportens verden siger at man ikke skal ændre et vindende hold. Som gammel fodboldsadministrator burde videnskabsministeren have vidst bedre. Men måske var rankinglisteplaceringerne ikke så synlige i medierne da loven blev trumfet igennem?
Det var de faktisk. Vi lå også vældig flot i den slags målinger tidligere, og det blev offentliggjort ret prominent. Det viser, at hvis man synes, den slags målinger er en strålende ide, så overtræder man med sine indgreb den ældgamle regel "if it a'int broke - don't fix it!". Det viser også, at interessen bag forandringerne ikke nødvendigvis har været at få BEDRE universiteter (skønt det er det, man siger), men må være at få EN ANDEN SLAGS universiteter, som bedre kan udfylde et forudfattet billede, man har af universitetets rolle fx i forhold til statmagt eller erhvervsliv.
Send en kommentar