"Denne masterafhandling tager sit udgangspunkt i en uddannelsesreform, hvor de mellemlange videregående uddannelsesinstitutioner fusioneres til få, flerfaglige professionshøjskoler. Interesser og modsætninger er omdrejningspunktet i afhandlingen. Teoretisk tages der udgangspunkt i Bourdieus feltteori. Desuden inddrages professionsteori til at belyse specifikke danske professionsproblematikker. Ud fra analysegenstand og teoriramme foretages der en feltanalyse, med fokus på interessemodsætninger og magt i feltet. Empiren består af væsentlige dokumenter fra væsentlige agenter. Der konstrueres væsentlige positioner og konflikter positionerne imellem. Der foretages desuden en dybdegående analyse af agenternes og positionernes interesser, samt deres anvendelse af forskellige kapitalformer som led i at få deres interesser igennem. Ud fra feltanalysen konkluderes, at uddannelsesreformen er styret af et økonomisk rationale, hvor der sker en markedsgørelse af uddannelsesfeltet. Reformen fremstår som et centralistisk tiltag fra politisk side, hvor de kommende professionshøjskoler vil blive styret på baggrund af udviklingskontrakter med Undervisningsministeriet. Desuden er der tegn på, at uddannelsesreformen vil bidrage til forandringer af professionernes fagidentiteter og handlingsrationaler.
Nøgleord:
Professionshøjskoler, Bourdieu, feltanalyse, interessemodsætninger, professioner."
Da bloggen som bekendt hungrer efter teoretiske redskaber til at analysere omlægningerne på universiteterne slog det mig, at der måske var noget at lære her, og jeg kontaktede de to forfattere.
- Hvad har fået jer igang med at foretage denne analyse?
“Oprettelse af professionshøjskoler fandt vi interessant, fordi der er tale om en stor uddannelsesreform, der tilsyneladende er gået næsten upåagtet hen i medier og fagblade. Derfor benævner vi reformen ”Den usynlige uddannelsesreform”.
Igennem vores foranalyse af problemfeltet blev vi opmærksomme på store interessekonflikter, der var på spil: Hvem ville fusionere med hvem? Hvem ville slet ikke fusionere? Hvilke argumenter blev anvendt i kampen for og imod oprettelse af professionshøjskoler?
Det blev tydeligt for os, at der var tale om konfliktfyldte praktiske, politiske processer med interesser, der ikke tydeligt fremgik af dokumenter og øvrig argumentation. Dette lagde op til at anvende Bourdieus teorier og metodeanvisninger med fokus på en feltanalyse, hvor vi kunne afdække sammensatte sammenhænge og interesser, som agenternes og positionernes strategier muligvis skulle tilgodese."
- Hvorfor er Bourdieu's tilgang nyttig her, og kunne denne også anvendes på analysen af de igangværende reformer på universiteterne?
“De igangværende reformer på universiterne mener vi har fællestræk med kampen omkring oprettelse af professionshøjskoler: Sparsom offentlig debat, udviklingskontrakter, øget markedsgørelse af uddannelsessektoren, central politisk styring, sparsomme muligheder for reel indflydelse på processen samt politiske og praktiske magtkampe. På sigt forestiller vi os, at reformerne får betydning for de studerendes fagidentitet og handlingsrationaler, når de allerede under uddannelsen bliver mødt med stigende krav om øget erhvervsrettethed og flerfaglighed.
Derfor vil en Bourdieusk feltanalyse, af de igangværende reformer på universiteterne, kunne afdække de mere skjulte og upåagtede interesser, der ikke ses tydeligt i debatten."
- Hvordan kan de aktører, I har analyseret, udnytte resultaterne af analysen?
“Vores analyseresultater, mener vi, vil kunne anvendes forskelligt, afhængigt af agenternes ”point of view”. Nogle agenter (de dominerende i feltet) vil sikkert hævde, at der overhovedet ikke finder en konflikt sted, men at der er tale om en ligeværdig og demokratisk proces. Andre (fx agenter uden reel indflydelsesmulighed på reformprocessen) vil måske kunne anvende analyseresultaterne til at blive opmærksomme på ”spillet” - om magt og indflydelsesmuligheder eller mangel på samme. Vores analyseresultater kan, optimistisk set, bidrage til en øget erkendelse, bevidstgørelse og ikke mindst offentlig debat om det værdiskifte, der accelererer indenfor uddannelsessektoren, samt sætte fokus på den afdemokratisering, som der er tegn på i de igangværende uddannelesreformprocesser.”
Masterafhandlingen er tilgængelig fra RUC’s website, arkivet her (indgang, pdf-fil).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar