Man har vel vidst det hele tiden: Som venner af universiteterne betragtet er Dansk Folkeparti ikke meget værd. Deres modstand imod universitetsloven var altid gratis, fordi regeringen havde sit flertal med Socialdemokraterne. Jeg har sagt det højt mange gange, skønt vistnok aldrig skrevet det ned: I det øjeblik DF risikerede at sætte regeringen i mindretal, ville deres universitetspolitik slå om til en fuldtonet støtte til regeringen – evt med lidt flere penge til Dfs hofhistoriker Bent Jensen eller en nedskæring på studiet af arabisk som betaling.
Med ”genopretningsplanen”s voldsomme nedskæringer på universitetsområdet – udover dagpengene er vist intet andet område så hårdt ramt – har DF desværre bevist deres værdi hinsides enhver tvivl. De ydede os al den støtte, rebet yder den hængte. Konsekvenserne af denne beslutning er omfattende:
1) En drastisk reduktion af mulighederne for at få en kvalificeret uddannelse i Danmark. De årgange, der rammer universiteteterne nu, vil møde institutioner, der er så svækkede, at nye studerende står over for at blive en tabt generation. Jeg kan ikke overskue konsekvenserne af dette, og det tror jeg heller ikke, at andre kan.
2) Et stort vidensmæssigt sammenbrud på en række områder. Der vil være endnu langt større dele af den internationalt tilgængelige viden, herunder viden der har afgørende medicinsk eller økonomisk betydning, der vil være utilgængelig for os i Danmark, fordi vi mangler den nødvendige ekspertise og den præcise kontakt til de miljøer, hvor denne viden bliver til. Jeg kan ikke overskue konsekvenserne af dette, og det tror jeg heller ikke, at andre kan.
3) En forskning, som er totalt afhængig af eksterne midler. Det betyder, at den viden, der er tilgængelig i Danmark, nu i endnu højere grad bestemme af, hvem der sidder på de private forskningskroner. Vores ”vidensproduktion” (smag lige på dét ord!) vil være styret ikke af hensynet til almenheden, men af hvad private investorer ønsker fremmet.. Jeg kan ikke overskue de demokratiske konsekvenser af dette, og det tror jeg heller ikke, at andre kan.
Den diskrete forhandlingsstrategi har slået fejl i et helt ufatteligt omfang. Måtte Ralf Hemmingsen, Jens Oddershede og de andre universitetsdignitarer råbe katastrofen ud fra tagene og hænge de ansvarlige – inklusive dansk folkeparti – ud til den skam og skændsel, de har fortjent!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Rektorerne er i al fald klare i mælet og på banen. Rektorformand Oddershede undrer sig fx over, at Regeringen og Dansk Folkeparti svinger sparekniven ekstra over universiteterne: ”Det er uforståeligt, at universiteterne skal spare en relativt langt større andel end den øvrige offentlige sektor. Vi skal spare 2,3 mia. ud af de i alt 24 mia. i sparekataloget. De er 10 pct. af alt – men universiteterne udgør altså ikke 10 pct. af den offentlige sektor”."
(citat fra Forskerforum i dag (her))
Kalder du det "klar i mælet" når rektorerne ret konsekvent stiller sig uforstående over for VKO's kvælning af universiteternes økonomi.
"Uforstående"?? Forstår de ikke den politiske dagsorden: At tvinge universiteterne over på private midler?
Om viden
Viden er substantivering af levende indsigt og erfaringer. I akademisk regi sker det hovedsageligt som en materialisering i form af skrift. Skriftens håndelag præger et sindelag - og det kan man så synes forskelligt om.
Jeg mener, godet for samfundet afhænger af, hvor bæredygtigt det sindelag er i sin både jordnære og kropsnære medmenneskelige sammenhæng som et helligåndsbringende hele. Altså i Livets gang på jord.
Helt konkret er relevans-spørgsmål omkring den akademiske branche eller kulturarvs plads i samfundet, og således viden, hvorvidt bøger og mennesker, der har læst bøger - de så tænker videre ud fra - overhovedet bærer en liv- og samfundsudvikling frem omkring det fornødne. Eller, hvorvidt de for eksempel gentager de samme dårligdomme generation efter generation.
Den akademiske vidensproduktion lider med andre ord af skriftlighedens åg - siddende og administrative arbejdspladser. Den binder viden til bøger, tegn-tekst-og-tal og dermed læs-og-forstå kultur, hvilket som bekendt betyder, at livets medfødte menneskelige begavelse bogliggøres.
Jeg er naturligvis enig med hensyn til, at der skal være en oplysende midte af hjertegod og sandselig indsigt i samfundsånden, altså også hos det enkelte menneske i sit vigør - almenheden/troen - men det kan en ski'fabrik, der falder i staver og blive sneblind på sandhedens skøjter ikke tilvejebringe. Hverken nordpolitisk eller sydpolitisk.
Endeligt skal Danmark jo altså tænke sig om ud fra sit land og menneskefolk og ikke ud fra det fordækte internationale forskningsmiljø, hvor man jo bruger hinanden til at klappe hinanden på skulderen, altimens ungdommen underneden begynder at synes, at det er synd for delfinerne og den øvrige befolknings kulturer begynder at indrette hele deres tilværelse på tun for at kunne følge med den nye viden, der totalt har misforstået det nye vidnesbyrds hjemsted i garagen ved siden af knallerten.
Nkh. Jens Haarup Mortensen
Send en kommentar