Chefklubbens bluff

Hvor rektorkollegiet som et organ af valgte før universitetsreformen kunne hævde en repræsentativitet i forhold til universitetsbefolkningen, er Danske Universiteter kun en interesseorganisation for universiteternes topledelse. Det fremgår tydeligt af foreningens vedtægter, hvor §3, stk 2 lyder.

Stk. 2. Organisationen omfatter Formandskollegiet, der består af formændene for universitetsbestyrelserne, og Rektorkollegiet, der består af rektorerne for universiteter under universitetsloven samt Universitetsdirektørudvalget og en række underudvalg og arbejdsgrupper, nedsat af Rektorkollegiet eller Universitetsdirektørudvalget.

Bestyrelsesformænd – rektorer – direktører.

At foreningen både i sit navn og på sin hjemmeside præstenterer sig som interesseorganisation for de danske universiteter er derfor kritisabelt, da hverken forskere, studerende eller universiteternes almindelige teknisk-administrative personale har de ringeste beføjelser til at fastlægge, hvad ”Danske Universiteter” mener. Ikke engang dekanerne har indflydelse. Danske Universiteter repræsenterer toppen og kun toppen af det danske universitetshierarki. Resten er bare bluff og lånte fjer.

Protesten fortsætter - støt op nu!

Jeg vil gøre denne opfordring til protest til min egen: Den er modtaget d. 20/6 fra filosofferne Anne-Marie Eggert Olsen og Peter Kemp, kolleger til de to fyrede og den tredje tvangsforflyttede lektor på Aarhus Universitets (snart hyper-indfusionerede) DPU:

"Tak for jeres støtte til protesten mod de varslede fyringer af tre pædagogiske filosoffer på Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet. Over 350 underskrifter fra videnskabeligt ansatte i pædagogiske og filosofiske fagmiljøer i hele Norden har haft en vis virkning:

Status lige nu er, at Asger Sørensen som ”afværgeforanstaltning” har fået tilbudt – og accepteret – sin tidligere stilling som lektor i pædagogisk filosofi, men med undervisnings- og forskningsopgaver inden for pædagogisk sociologi.

Den 16. juni blev Jørgen Huggler og Henrik Vase Frandsen desværre fyret af dekan Lars Qvortrup efter bemyndigelse fra rektor og indstilling fra institutleder Jens Erik Kristensen.

Det anføres i afskedigelsesbrevene, at udvælgelsen er sket ”på grundlag af en relativ vurdering af dig og de andre medarbejdere, set i forhold til de overordnede udvælgelseskriterier, som fremgik af varslingsbrevet”. Af disse kriterier bringes dog kun ét i anvendelse, nemlig ”den forsknings- og uddannelsesmæssige relevans i DPU’s profil”, og konklusionen er, at institutleder ”Jens Erik Kristensen har vurderet, at du i din ansættelse på DPU kun i meget begrænset omfang har leveret eller publiceret relevant filosofisk-pædagogisk forskning.”

At en ledelse kan vurdere, ikke den strategiske ønskværdighed og relevans af hele forskningsområder, men relevansen det arbejde, den enkelte forsker udfører i sin frie forskningstid, forekommer i direkte strid med universitetslovens § 17, stk. 2.

Sagen handler derfor ikke blot om retten til filosofi, men om et ulovligt udvælgelseskriterium, om det akademiske bedømmelsessystems suverænitet og ikke mindst om retten til fri forskning i det hele taget.

Kan I støtte op om kritikken, beder vi jer om senest 25. juni at sende en protest med følgende ordlyd til:
Videnskabsministeren (min@vtu.dk)
med cc til:
rektor for Aarhus Universitet (rektor@au.dk), dekanen for DPU (lq@dpu.dk), bestyrelsesformanden for AU (jens.bigum@adm.au.dk), filosofi.dpu@gmail.com

Til ministeren for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Charlotte Sahl Madsen

Hermed protesteres imod afskedigelsen af lektorerne dr. phil. Jørgen Huggler og ph.d. Henrik Vase Frandsen, Aarhus Universitet
Det forekommer, at man har anlagt et ulovligt udvælgelseskriterium ved at henvise til ”den forsknings- og uddannelsesmæssige relevans i DPU’s profil” og konkludere, at de to nævnte lektorer i deres ansættelse på DPU ”kun i meget begrænset omfang har leveret eller publiceret relevant filosofisk-pædagogisk forskning.”
Der er ikke tale om en vurdering af den strategiske ønskværdighed og relevans af hele forskningsområdet pædagogisk filosofi, men om relevansen af det arbejde, den enkelte forsker udfører i sin frie forskningstid. Dette synes i direkte strid med universitetslovens § 17, stk. 2.
Venlig hilsen…..

Griber ministeriet ikke ind, er der mulighed for at føre sagen videre til Ombudsmanden.

Sagen har påkaldt sig stor opmærksomhed i medierne og i den akademiske verden. I kan læse herom i nedenstående oversigt.
Vi takker endnu engang for jeres fantastiske opbakning! Den har været medvirkende til, at vi har fået reddet en stilling i pædagogisk filosofi. Sammen med medieomtalen har de mange underskrifter fra de filosofiske og pædagogiske miljøer i Norden også gjort, at vi i år har rekordstor søgning til kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi.


Historik:

• Underskriftindsamling fra 350 nordiske og danske videnskabeligt ansatte ved pædagogiske og filosofiske fagmiljøer. (500 i alt), støttet af bl.a. præsidenten for den næste verdenskongres i filosofi i Athen, William McBride (filosofidpu.blogspot.com)
• International underskriftindsamling – bla. underskrevet af Nancy Frazer og Rainer Forst.
• En mængde artikler i dagspresse og fagblade, der kritiserer universitetsledelserne for deres håndtering af sagen (se disse udvalgte artikler: Magisterblad10, daSokrates, WeekAv, Univers)
• Spørgsmål til videnskabsministeren.
• Stormøde arrangeret af studerende på DPU med deltagelse af dekan Lars Qvortrup.
• Intern kritik på DPU og AU af ledelsens håndtering af de varslede fyringer.
• Sagen er i øvrigt opsummeret på bloggen Forskningsfrihed? (her); Thomas Rømer har opsummeret den på www.folkeskolen.dk: Del 5 - pæd. knust 5 (her); og i Forskningspolitisk Arkiv (her).

I anledning af FKKs-bevillingsuddelinger

Der er idag blivet uddelt midler fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation. Forskningsfrihed? har fået adgang til den baggrundsskrivelse, der ligger til grund for de afslag, som i dag tilsendes forskere over det ganske land. Det angives i noterne til skrivelsen, at den anden sætning i baggrundsskrivelsen ikke må medsendes de officielle afslag.

Rådet beklager at meddele, at ansøgningen ikke har kunnet imødekommes. Rådet finder, at det beskrevne projekt er af høj videnskabelig kvalitet, men at der ikke er redegjort tilstrækkeligt for projektets bidrag i forhold til state-of-the-art inden for projektets forskningsområde. Rådet oplyser endvidere, at den udslagsgivende faktor i afslaget er, at vi hverken har givet dig penge til et forskningscenter tidligere, eller har set dig ved rådets møder, og at vi derfor ikke kan stå inde for, at du kan nogetsomhelst - Båtnakke!

Først universitetsfusioner, så vilkårlige fyringer

Bloggen har sent d. 16. juni modtaget denne ildevarslende nyhed (red.):

DPU har i dag fyret to lektorer fra Fagmiljøet for pædagogisk filosofi og idéhistorie, dr.phil. Jørgen Huggler og ph.d. Henrik Vase Frandsen.

I deres varslinger stod der, at deres forskning ikke er relevant for DPU. Dette er i strid med retten til fri forskning. Det har videnskabsministeren bekræftet den 20. maj 2010 i svar på spørgsmål 2194:

"I universitetslovens § 17, stk. 2, er det fastsat, at de videnskabelige medarbejdere i den tid, hvor de ikke er pålagt opgaver af institutlederen, forsker frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer, som dækker hele universitetets profil. De videnskabelige medarbejdere har altså et lovbaseret krav på at kunne forske frit, når de ikke er pålagt opgaver." (min fremhævelse)

Ministeren bekræfter også, at økonomiske problemer kan gøre det nødvendigt at se nærmere på, "hvilke forskningsområder der er mest relevante" (m.f.); men det er ikke tilfældet her. Ledelsen har gang på gang bekræftet, at pædagogisk filosofi er relevant; det er kun relevansen af de enkelte forskeres forskning, man beklikker i varslingerne – og det er i strid med Universitetsloven §17, stk. 2. Ministeren skriver afsluttende:

"Jeg har tillid til, at Aarhus Universitets professionelle og ansvarlige ledelse prioriterer og organiserer universitetets virksomhed, som ledelsen finder det bedst."

Og det gjorde hun ret i, dvs. altså at have tillid til, at ledelsen gør, som den finder bedst. Desværre er det ikke det bedste for universitet. Ledelsens manglende respekt for gældende regler er ildevarslende for fremtiden, ikke bare for DPU (som måske forsvinder i morgen!), men for hele det nye Aarhus Universitet.

Med beslutningen om at fyre velmeriterede og aktive universitetsforskere på så usagligt og løst et grundlag skandaliserer DPUs og AUs ledelse forskning og videnskab i Danmark.

Vedlagt folder (her) med opdatering af sagen pr. den 15/6, og en tilføjelse på forsiden med sidste nyt fra i dag. Folderen deles ud sammen med T-shirts ved indgangen til DPUs festsal torsdag den 17/6 fra kl. 14.45.

Mvh.
Asger Sørensen
www.dpu.dk/om/aso

Mere tvang og styring på vej til forskerne

Fremover vil forskerne miste endnu mere af deres frihed. De skal tvinges til at bruge forskningsmidler på at få deres forskning formidlet – uden at få midler til denne opgave. De bliver også frataget copyright til deres eget arbejde.

af Jørgen Burchardt, formand for Danske Videnskabsredaktører

Det vil blive konsekvenserne, hvis Videnskabsministeriet godkender forslaget ”Anbefalinger til implementering af Open Access i Danmark” fra Styrelsen for Bibliotek og Medier.

Ifølge forslaget, skal forskere fremover betale for publicering af deres forskningsresultater, når de får bevillinger fra forskningsråd og andre offentlige fonde. Da der ikke er lagt op til, at fondene får tilført flere midler, vil det betyde, at forskerne fremover vil få færre forskningsmidler at råde over.

Hele denne del af forslaget bygger på et ønske om, at publicering fremover vil være baseret på, at det ikke mere er abonnenter, men forfatterne (eller i praksis deres institution), som skal betale for en udgivelse.

Forslaget er dybt problematisk. Hvis en forsker er særlig produktiv, får hun/han ikke flere midler til at publicere sine resultater for. Omvendt vil en forsker med få resultater indirekte råde over flere midler.

Denne udgivelsespraksis findes i en vis udstrækning inden for visse naturvidenskabelige og medicinske fagområder, men den passer slet ikke til humaniora og samfundsvidenskab. Inden for disse områder er andelen af publicerende forskere uden for universiteterne så høj, at systemet ikke vil kunne fungere. I visse fag er således andelen af pensionerede forskere, arbejdsløse, gymnasielektorer, præster osv. i størrelsesordenen 30 %. Generelt er den forfatterbetalte udgivelse også dybt uretfærdig på institutionsniveau, hvor universiteter med de fleste og bedste forskere skal betale for udgivelser, som de dårligere universiteter herefter gratis kan lukrere på.

Bibliotekernes udvalg har været klar over, at den nævnte forfatterbetalte publicering ikke ville give den Open Access, som de ønsker så højt. De har derfor lagt op til en løsning baseret på forfatterarkivering.

Denne løsning betyder, at statsansatte forskere ved tvang skal levere deres manuskripter til et nyt statsligt forlag drevet af bibliotekerne. Via forskernes ansættelseskontrakt skal de være forpligtet til at levere deres manuskripter. Det smarte for det offentlige er, at det får forskningsresultater kvit og frit. Ifølge planen skal manuskripterne offentliggøres gratis i bibliotekernes databaser, også selvom de – som praksis er – samtidig bliver kvalitetssikret, bearbejdet og udgivet af et fritstående forlag, hvis tidsskrift bibliotekerne hidtil har abonneret på.

Forskerne vil efter disse regler ikke mere få mulighed for frit at vælge, hvilket tidsskrift de skal publicere i. Hvis et tidsskrift ikke tillader en samtidig publicering af manuskript, vil forskeren altså ikke kunne publicere heri. Det kan meget vel være det tidsskrift, hvis profil passer bedst med artiklen og hvor chancen for optagelse er størst. Det kan også være, at forfatteren herved bliver forhindret i at publicere i det mest anerkendte tidsskrift inden for sit fag, men må nøjes med at publicere i mere sekundære udgivelser.

De foreslåede ordninger kan også stille danske forskere ringere i det internationale samarbejde. Hvis man er flere forfattere om en artikel, kan der let opstå problemer ved udgivelsen, hvis den danske forsker har stærke bindinger på sit bidrag. Forskeren kan da risikere at blive sløjfet som forfatter, selvom han/hun har ydet et kvalificeret bidrag.

Endelig har den forfatterarkiverede Open Access den generelt store ulempe, at alle tidsskrifter baseret på abonnementsindtægter vil blive ramt på økonomien. Det betyder, at forskerne vil få en dårligere behandling, når tidsskrifterne har færre midler til deres redaktionelle arbejde. Mange forskere vil endda blive ramt af, at tidsskrifter på deres område helt vil ophøre med at kunne eksisterer. De vil da stå med stærkt forringede publiceringsmuligheder.

Det sidstnævnte scenarie er meget realistisk. Det kan ses af konsekvenserne af en beslutning af Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation fra 2008. De støttede tidsskrifter blev fremover tvunget til at publicere i Open Access (vel og mærke uden at få kompensation for indtægtstab). Det har blandt andet betydet, at historikere har fået seks færre tidsskrifter at skrive i. En meget stor del af fagets bedste tidsskrifter er ganske enkelt blevet puffet ud over kanten i stedet for at forskningsrådet har hjulpet dem.

Bemærk at ovenstående ikke er et indlæg mod Open Access. Forfatteren er faktisk en af dem, som siden 1980’erne har agiteret for digital forskningsformidling og som også selv i praksis har været pioner på området. Hvis jeg er modstander af noget, så er det at bibliotekarer – som ikke har forskningskvalitet og udgivelsesøkonomi som deres primære kompetencer - forsøger at tage ”patent” på Open Access og forhindrer os forskere og redaktører fra at få indflydelse på området. Ingen af de 330 mio. kr. som efterhånden er givet til DEFF er blevet givet til erfarne redaktører med ønske om at udvikle Open Access løsninger. Men det er en helt anden diskussion.

Der er mulighed for at indlevere høringssvar til Videnskabsministeriet indtil d. 9. juli. Forslaget findes her www.deff.dk/content.aspx?itemguid={BFB5A4D9-E3CA-4E42-A25E-BE11AE0B79D9}

Foreningen af Danske Videnskabsredaktører har deres kommentarer til forslaget på www.videnssamfundet.dk

Dansk Industri vil fremme humaniora-studerendes selvrefleksion

Følgende mosaik er med tilladelse viderebragt fra medlemmer af Humanistisk Forum, en forening til humanioras fremme, der overvejer at formalisere sit samarbejde med erhvervslivets interesseorganisationer om spin-koordination (C.E.):

Lige en lille humaniora-nyhed til at starte ugen med. Den er ganske vist fra sidste uge, men den fortjener da lidt opmærksomhed, fordi interesseorganisationen DI tit får det, som de vil have det. På Videnskabsministeriets hjemmeside (her) kan man se, at nu vil DI indføre brugerbetaling, så de studerende tænker lidt mere over, om deres

”uddannelsesvalg lønner sig på længere sigt. Det skal få de unge til i højere grad at vælge at blive kandidater inden for tekniske eller naturvidenskabelige uddannelser, som ifølge flere undersøgelser skaber mere økonomisk vækst i samfundet end de humanistiske kandidater. Baggrunden er, at de unge ikke selv kan finde ud at vælge de uddannelser, som giver størst mulighed for beskæftigelse og høj løn efterfølgende.”

Charlotte Rønhof, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i DI, tilføjer:

– Det handler ikke om at straffe humaniora. Vi sætter stor pris på humanister, men der er for mange af dem. Derfor skal vi ikke gøre forskel. Men selv bare et lille beløb i brugerbetaling vil sætte nogle tanker og refleksioner i gang hos de unge omkring deres uddannelsesvalg.

Hvor kan man dog prise sig lykkelig over at bo i et land, hvor man har en oplyst og altruistisk organisation som DI til at fungere som national studievejledning! Og hvilket held, at DI kan se så meget klarere end alle de tåbelige unge, der stadig ikke har fattet, at det er muligheden for ”høj løn efterfølgende”, der bør bestemme deres studievalg…
For de ulyksalige, som måtte lade hånt om DIs råd, er kun tilbage at håbe, at de ikke forvilder sig ind på det KLASSISKE humaniora men dog finder vej til det DYNAMISKE og – måske, trods alt, en form for, om ikke høj løn, så dog en mindre indkomst.
(Men hvordan hænger det egentlig sammen, at man vil regulere optaget på uddannelserne i den ene ende, når man hylder markedsmekanismer som finansieringsmodel i den anden ende? Det forstår jeg ikke.)
Rektor for CBS, Johan Roos, udtaler d. 11/6 til Berlingske Nyhedsmagasin (her) at

Dansk Industri har skiftet navn til " DI - Organisation for erhvervslivet". De færreste har måske bemærket det, og man kan også lidt polemisk spørge, om DI i tilstrækkelig grad sammen med politikerne har været i stand til at sætte erhvervspolitisk fokus på handel, service, design og it? Bør ikke hele det danske uddannelsessystem i højere grad afspejle denne udvikling?

Lad os håbe rektor Roos har øje for det uddannelsespotentiale, som de klassiske humanistiske fag, der udforsker de enkelte landes sprog og kulturer, vil kunne få, også i uddannelser indenfor netop handel, service, design og it.
Og hvad andet end humanistiske indsigter vil kune få DI til at nuancere deres syn de unges uddannelsesvalg?
- PS:
Humanistisk Forum, FORSKERforum, og alle andre i det forskningspolitiske felt, bør som indgangsbøn til enhver udtalelse fremsige det, som også Johan Roos messede i nævnte artikel: "Vi ønsker blot muligheden for at få lov til at forfølge regeringens ambitioner om at blive blandt de bedste".

At være fyret eller ikke at være fyret - det ved kun AU-ledelsen

Der er nu gået over 14 dage siden jeg skrev indlægget nedenfor om fyringssagen på DPU og i min naivitet troede jeg, at ledelsen før d. 1. juni ville være tvunget til at træffe en beslutning. Det er ikke tilfældet! For to ud af de tre fyringsvarslede filosoffer ved Institut for Pædagogik under Århus Universitet er der endnu ikke fra ledelsens side afgivet svar på deres partshøringssvar!
Det er grotesk; tænk på den bizarre situation, de befinder sig i: De aner ikke, om de er ansat eller ej! I fyringsvarslet fra 21. april bebudes de afskediget pr. 1. juni, dette varsel er ikke trukket tilbage, de har for længst afgivet detes høringssvar, men det er altså endnu uvist hvad ledelsen måtte tænke om deres sag, for slet ikke at tale om den storm af protester, sagen har rejst.
Kun for den ene af de tre lektorer, Asger Sørensen, er der p.t. fundet en ad hoc løsning i form af omplacering. Det er i situationen meget forståeligt, at han har accepteret ledelsens tilbud, en accept der må ses som en imødekommenhed overfor en ledelse, der tidligt burde have erkendt sin fejl og slet ikke fortjener denne fremstrakte hånd.
Det forhold, at samme ledelse holder de øvrige to lektorer hen i uvished, er en ren svinestreg, et udtryk for psykisk terror.

De studerende på den fyringsramte kandidatuddannelse har i går afsendt et brev til rektor for Aarhus Universitet, som Forskningsfrihed? bringer nedenfor.

= = = = = =

Fra: filosofi . dpu [snabel-a] gmail . com
Dato: 10. jun. 2010 21.04
Emne: protest mod fyring af tre pædagogiske filosoffer på DPU/AU
Til: rektor [snabel-a] adm.au.dk
Cc: Allan Birkmose, Lars Qvortrup

Kære Lauritz B. Holm-Nielsen,

Den 12. maj modtog du en protesterklæring som var underskrevet af 350 videnskabeligt ansatte i pædagogiske og filosofiske fagmiljøer fra hele norden.

Denne erklæring udtrykte en protest over de varslede fyringer af lektor, dr.phil. Jørgen Huggler, lektor, ph.d. Henrik Vase Frandsen og lektor, ph.d. Asger Sørensen, samt en klar tilkendegivelse af, at filosofi er relevant for pædagogikken, og at DPU/AU med de pågældende fyringer vil tabe akademisk anseelse både nationalt og internationalt.

Nu hvor varslingsperioden er overstået, har vi fået adskillige henvendelser fra personer der har underskrevet protesterklæringen. De spørger, om de varslede nu er blevet afskediget eller om der er fundet en anden løsning for de tre. Vi vil meget gerne kunne fortælle de 350 videnskabeligt ansatte i pædagogiske og filosofiske fagmiljøer, hvad status er i relation til fyringerne.

På onsdag vil vi derfor sende en mail ud til alle dem der har underskrevet protesten, hvor vi vil forsøge at give en status over forløbet. Vi håber derfor, at du inden onsdag kan afse tid til at sende os et svar på følgende spørgsmål: Er de varslede lektorer blevet afskediget? Og i givet fald: Hvorfor? Det sidste spørgsmål skal naturligvis ses i lyset af den sidste tids debat i medierne om anvendelsen af relevanskriterier i forbindelse med afskedigelserne.

Ved modtagelsen af erklæringen sagde du blandt andet, at ” for en hvilken som helst forsker er filosofien uomgængelig – hvis universitetet brændte, og skulle vi genopfinde det, ville filosofien være først og sidst.” Vi vil derfor endnu en gang opfordre dig til at anvise dekanen for DPU/AU, Lars Qvortrup, en ”anden vej” end den han har valgt, nemlig: at varsle fyring af tre anerkendte pædagogiske filosoffer og - qua dette - amputere fagmiljøet for pædagogisk filosofi og idehistorie.

Til sidst vil vi blot gøre dig opmærksom på, at der også i udlandet er stor bevågenhed på filosofien. Universitet i Middlesex i London meddelte nogenlunde samtidig som DPU varslede fyringer af de tre pågældende filosoffer, at man ville lukke Centre for Research in Modern European Philosophy (CRMEP). Der rejste sig en voldsom international modstand imod det, på samme måde som det er sket i Norden vedrørende de tre filosoffer på DPU, der blev varslet til fyring. Nu er det oplyst at Universitetet i Kingston, også London (et universitet på samme niveau) , vil overtage hele centret, ansætte fire af dets filosoffer, gennemføre dets MA og PhD program og modtage alle dets studenter. Det siger noget om, hvor stor en interesse der er for filosofi i vor tids moderne samfund. Dette gælder også det danske samfund. Men vi så nødig, at vi måtte forlade DPU for at studere filosofi andre steder, fordi nogle af de bedste lærere bliver taget fra os.

Med venlig hilsen
Studerende ved kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi DPU