Taxametersystemet koster dyrt

I dag er der universitetspolitik på forsiden af Politiken! Avisen har valgt at bruge lederen på sagen om nedlæggelsen af italiensk og russisk på Copenhagen Business School, og ifølge skribenten er det blot et eksempel på taxametersystemets uheldige konsekvenser. Konklusionen er, at man skal "ikke lade uddannelsessystemet og universiteterne styre af markedet alene". Jeg kunne ikke være mere enig.

Lederen lyder i sin helhed:

Sproglig fattigdom

Taxametersystemet koster dyrt. Beslutningen om at nedlægge italiensk og russisk på Handelshøjskolen i København – og udsigten til, at tysk og fransk er på vej til at lide samme skæbne – er endnu et kedeligt bevis på, at den er gal med finansieringen af det danske uddannelsessystem. Kandidaterne fra disse fag er tæt knyttet til den globalisering, politikere ynder at fremhæve i skåltaler. De har nemlig ikke alene erhvervet den basale kompetence til at handle, men til at handle på et sprog og med en kulturel forståelse, som en mere ensporet merkantilist ikke kan tilbyde.

AT HANDELSHØJSKOLEN nu har truffet den skæbnesvangre beslutning, kan den isoleret set ikke klandres for. Når bevillinger tildeles efter et taxametersystem, der giver penge per bestået eksamen, er det op til uddannelsesinstitutionerne at tage konsekvensen. Handelshøjskolen opererer derfor – ligesom landets øvrige universiteter – på markedsvilkår. Er der ingen kunder i butikken, må den lukke.

Uddannelsessystemets ansvar rækker nemlig længere end til den årlige regnskabsaflæggelse. Det er i uddannelsessystemet, at vi som nation lægger grunden til fremtidens vækst og velstand. Netop derfor skal man tænke langsigtet og ikke lade uddannelsessystemet og universiteterne styre af markedet alene. Det betyder, at man skal give universiteterne støtte til at opretholde de pågældende uddannelser. Og man skal også give de potentielle studerende ved disse uddannelser de bedst mulige forhold, så de også søger uddannelserne.

TAXAMETERSYSTEMET undergraver reelt begge muligheder, dels ved at præmiere de populære studier, dels ved at trække de små, men vigtige studier ned i en negativ spiral, som udsulter dem og gør, at de kommer til at stå nederst på ønskesedlen til den koordinerede studietilmelding. Undervisningsminister Bertel Haarder (V) har allerede tilkendegivet, at han er villig til at se nærmere på incitamentsstrukturen på ungdomsuddannelserne. Så mangler vi bare, at han sammen med videnskabsminister Helge Sander (V) en gang for alle får løst op for det helt centrale incitaments- og finansieringsproblem i det danske uddannelsessystem.

pap

Man kan kommentere lederen direkte på Politikens website.