1. Styrk universitets kerneværdier: fri forskning, undervisning til højeste videnskabelige niveau, og formidling forstået som forskningsbaseret oplysning til det danske samfund, kritisk og uvildig rådgivning i den offentlige debat og i den politiske beslutningsproces.
2. Indskriv den individuelle forskningsfrihed i universitetsloven.
3. Indfør akademisk ansættelsessikkerhed ("tenure") - bekæmp tavshedskulturen.
4. Nytænk universitetsdemokratiet. Top-down styringen af universiteterne er dræbende for motivation og engagement. Stænderprincippet i de styrende organer i 1970'erne er historie. Gå en tredje vej: genindsæt en valgt ledelse, og reformuler nye principper for styring efter en-person-en-stemme i alle spørgsmål, hvor medarbejderen er interessent.
5. Stop ministeriets detail-kontrol, afskaf udviklingskontrakterne.
6. Frigør universiteter fra myndighedsopgaver og ministerbeføjelse til pålægge bestemte opgaver. Indfusionerede sektorforskningsinstitutioner, der lever af myndighedsopgaver, skal selvstændiggøres.
7. Styrk basismidlerne. Lad forskergrupper konkurrere, men styrk samarbejdet mellem universiteterne. Drop forestillingen om at universiteter som organisationer skal konkurrere indbyrdes. Drop ranking og stop den forudsigelige fiasko: tildeling af midler efter s.k. forskningskvalitet (baseret på kvantitative mål).
8. Udvikl fokuserede kvalitative evalueringer på lokale områder efter dokumenteret behov. Stands ideologien om at kvantitative mål måler forsknings- eller undervisningskvalitet.
9. Styrk den forskningsbaserede undervisning. Fastansæt de akademiske løsarbejdere, eksterne lektorer og timelærere, og lad dem være kolleger på lige fod med de fastansatte undervisere.
10. Udsult ikke forskning og undervisning: afskaf universiteternes huslejebetaling. Rul nedskæringerne som følge af disse tilbage. Bevar universiteterne i byerne, og deres øvrige fasciliteter (biblioteker, observatorier, feltstationer, museer, botaniske haver, etc.).
11. Lad universiteterne selv bestemme i de forhold, hvor de har ekspertisen - fx eksamensformer (inkl. retten til gruppeeksamen) og karakterer (gør den nye karakterskala bedre).
Kommentar: Lad denne foreløbige, eller en lignende mere gennemdiskuteret men klar og tydelig liste af krav indgå som inspiration til en skarpere profilering af oppositionens forskningspolitik, og lad os gerne her diskutere en mere præcis udformning af de enkelte elementer, såsom en alternativ model for et nyt universitetsdemokrati.
ps: Når man læser rektorkollegiets svar i dag (26.10.07, på Forskerforum nyheder) på spørgsmålet om forskellen på forskningspolitiken hos S og V må man da krumme tæer over Jens Oddershedes påståede glæde over den påståede konsensus om universitetsreformerne. Kunne han ikke have gjort dét lidt bedre?
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
11 kommentarer:
Disse her synspunkter er alt for vigtige til kun at blive fremlagt her på bloggen, som, skønt den har en stor læserkreds, vel endnu ikke kan afgøre et folketingsvalg. De burde formuleres ind i en større offentlighed. Er du frisk?
Sagen er, at det emne, der diskuteres på denne blog, har en meget bred samfundsmæssig relevans, fordi man er ved at forandre hele den måde, hvorpå dette samfund frembringer viden, og billedet af, hvad samfundet skal bruge sin viden til. Forskningspolitik handler ikke kun og ikke engang først og fremmest om, hvordan det er at være forsker eller studerende på universitetet. Det handler om, hvilken viden et samfund har brug for, og hvilken rolle denne viden har i samfundet. Ved at tvinge universiteterne ind i et tjenerindeforhold til myndigheds- og erhvervsinteresser, ødelægger den nuværende forskningspolitske linje universitetes centrale funktioner. Det er en dramatisk omvæltning i hele samfundet, som får lov at passere næsten ubemærket. Det burde føres ind i valgkampen.
Det her er spændende. Og jeg er lidt irriteret over, at jeg læste det. For jeg sad og lavede en tegneserie om, at forskingspolitik er totalt irrelevant i valgkampen.
Så tak for det!
Nu bliver jeg nødt til at nuancere min tekst ... lidt.
Og jeg bliver nødt til at skrive en blog om emnet.
Og jeg når ikke at se Forbrydelsen.
Og det er jeres skyld.
Bedste hilsner
Christoffer Zieler
Til Sune:
jeg har netop sendt de 11 punkter til ordførerne for den forskningspolitiske opposition i Folketinget. Jeg ved blot ikke om det trænger igemmen spam- og andre filtre her i valgkampen. ... Vi må hellere indsynge dem flerstemmigt som ringetoner til mobiler og producere badges og bagrude-bannere til de firhjulstrukne. Så blir vi hørt.
Til Chris Z.:
Åh nej - nu kommer der endnu mere tekst i dine skæve striber, som kun vil kunne læses hvis man opløser Universitetsavisens papir i enkelte cellulosefibre og lægger dem under elektronmikroskop. Hårdt ansvar at bære.
Har først lige nu opdaget din herlige Stejl Fart blog: Vi kan næppe undgå at linke/låne/hugge lidt fra den fremover.
Torben Sangild har forsøgt sig med en oversigt over partiernes præsentation (eller mangel på samme) af forskningspolitikken på deres hjemmesider. Det er desværre ikke klassisk opmuntrende læsning.
Hej Claus,
kunne du ikke lige uploade den fulde tekst af det brev du har sendt (inkl. alle adresserne)? Så kunne vi alle (dvs. alle vi som er enige med dig) skrive under og sende vores eget eksemplar? Det er da næsten lige så godt som at indsynge dem flerstemmigt...
Hej Henrik,
det skal jeg gerne gøre:
--- CITATSKABELON:
Emne: Vores forskningspolitiske valgkrav til kommentar
Kære NN,
i din egenskab af forskningspolitisk ordfører for DITPOLITISKEPARTI sender jeg denne mail til dig, og en lignende til de øvrige forskningspolitiske ordførere i de partier, der udgør oppositionen ved dette valg.
Der er i år dukket en blok kaldet Forskningsfrihed? op, som diskuterer forskningspolitik i et kritisk og demokratisk perspektiv.
Som redaktør for bloggen har jeg udformet 11 forskningspolitiske krav (jf. nedenfor), som jeg gerne vil have din kommentar på - enten som svar på denne mail (jeg vil så bringe svaret på bloggen), eller gerne skrevet som kommentar direkte på bloggen - hvad der nu måtte være lettest for dig.
Du er velkommen til at markere divergenser, angive om kravene dækker den forskningspolitik, dit eget parti står inde for, eller på anden måde bidrage til at profilere DITPOLITISKEPARTIs politik på dette felt. Lad os bidrage til at gøre viden og forskning til mere synlige emner i den politiske debat op til valget.
De 11 punkter er formuleret af undertegnede og er ikke nødvendigvis udtryk for alle de faste bidragyderes synspunkter, men er inspireret af den på bloggen førte diskussion.
Jeg håber, du vil give dig til kende med dine synspunkter på de 11 pinde.
Mange tak for din tid,
venlige hilsner
Claus Emmeche
• Forskningspolitiske krav:
1. Styrk universitets kerneværdier: fri forskning, undervisning til højeste videnskabelige niveau, og formidling forstået som forskningsbaseret oplysning til det danske samfund, kritisk og uvildig rådgivning i den offentlige debat og i den politiske beslutningsproces.
2. Indskriv den individuelle forskningsfrihed i universitetsloven.
3. Indfør akademisk ansættelsessikkerhed ("tenure") - bekæmp tavshedskulturen.
4. Nytænk universitetsdemokratiet. Top-down styringen af universiteterne er dræbende for motivation og engagement. Stænderprincippet i de styrende organer i 1970'erne er historie. Gå en tredje vej: genindsæt en valgt ledelse, og reformuler nye principper for styring efter en-person-en-stemme i alle spørgsmål, hvor medarbejderen er interessent.
5. Stop ministeriets detail-kontrol, afskaf udviklingskontrakterne.
6. Frigør universiteter fra myndighedsopgaver og ministerbeføjelse til pålægge bestemte opgaver. Indfusionerede sektorforskningsinstitutioner, der lever af myndighedsopgaver, skal selvstændiggøres.
7. Styrk basismidlerne. Lad forskergrupper konkurrere, men styrk samarbejdet mellem universiteterne. Drop forestillingen om at universiteter som organisationer skal konkurrere indbyrdes. Drop ranking og stop den forudsigelige fiasko: tildeling af midler efter s.k. forskningskvalitet (baseret på kvantitative mål).
8. Udvikl fokuserede kvalitative evalueringer på lokale områder efter dokumenteret behov. Stands ideologien om at kvantitative mål måler forsknings- eller undervisningskvalitet.
9. Styrk den forskningsbaserede undervisning. Fastansæt de akademiske løsarbejdere, eksterne lektorer og timelærere, og lad dem være kolleger på lige fod med de fastansatte undervisere.
10. Udsult ikke forskning og undervisning: afskaf universiteternes huslejebetaling. Rul nedskæringerne som følge af disse tilbage. Bevar universiteterne i byerne, og deres øvrige fasciliteter (biblioteker, observatorier, feltstationer, museer, botaniske haver, etc.).
11. Lad universiteterne selv bestemme i de forhold, hvor de har ekspertisen - fx eksamensformer (inkl. retten til gruppeeksamen) og karakterer (gør den nye karakterskala bedre).
De 11 punkper kan læses og kommenteres i dette indlæg:
http://professorvaelde.blogspot.com/2007/10/forskningspolitiske-valgkrav.html
--
Forskningsfrihed? - en blog om universiteter og forskningspolitik.
http://professorvaelde.blogspot.com/
--
------- CITATSKABELON SLUT
Sendt til fgl. forskningspolitiske ordførere:
* Enhedslisten
Per Clausen
Email: per.clausen(at)ft.dk
* Socialdemokraterne
Rasmus Prehn
Email: rasmus.prehn(at)ft.dk
Troels Ravn
Email: troels.ravn(at)ft.dk
* SF
Anne Grete Holmsgaard
Email: sfangh[at]ft.dk
* De radikale
Charlotte Fischer
Email: rvchfi[at]ft.dk, charlotte.fischer[at]ft.dk
* Dansk Folkeparti
Jesper Langballe
Email: dfjela[at]ft.dk
* Ny Alliance
Leif Mikkelsen leif.mikkelsen[at]ft.dk
Svar fra Rasmus Prehn (S) til de Forskningspolitiske krav:
1. Styrk universiteternes kerneværdier: fri forskning, forskningsbaseret undervisning til højeste niveau, og formidling forstået som forskningsbaseret oplysning til det danske samfund, kritisk og uvildig rådgivning i den offentlige debat og i den politiske beslutningsproces.
Enig. Vi har i socialdemokratiet arbejdet målrettet med at fastholde basisbevillingerne til universiteterne på 60 pct., så universiteterne har mulighed for selv at udvælge deres strategiske satsningsområder.
2. Indskriv den individuelle forskningsfrihed i universitetsloven
Jeg vil gerne være med til, at arbejde for at forskningsfriheden bliver yderligere specificeret i universitetsloven.
3. Indfør akademisk ansættelsessikkerhed ("tenure") - bekæmp tavshedskulturen.
Det er afgørende, at der er en kultur på universiteterne, hvor der er plads til samfundskritik og debat. Jeg vil arbejde for, at vi igen får en offentlig debat, hvor ordet ’ekspert’ tages seriøst, og at forskere på universiteterne ikke blot anses som ’smagsdommere’, også selv om de skulle tale en socialdemokratisk regering imod.
4. Nytænk universitetsdemokratiet. Top-down styringen af universiteterne er dræbende for motivation og engagement. Stænderprincippet i de styrende organer i 1970'erne er historie. Gå en tredje vej: genindsæt en valgt ledelse, og reformuler nye principper for styring efter en-person-en-stemme i alle spørgsmål, hvor medarbejderen er interessent.
Når universitetsloven skal genforhandles, vil jeg gerne være med til, at se på den måde vi sammensætter universiteternes bestyrelser på. Valg af nye udefrakommende bestyrelsesmedlemmer syntes noget uklar. Jeg er dog ikke overbevist om, at vi skal tilbage til en valgt ledelse på universiteterne.
5. Stop ministeriets detail-kontrol, afskaf udviklingskontrakterne.
Jeg er helt enig i, at detailstyringen på universiteterne har taget overhånd. Jeg har stillet adskillige spørgsmål til ministeren angående konkrete sager om afskaffelsen af gruppeeksamen, lønforhold og andre former for detailregulering. Det er uhyrligt, hvad vi har været vidne til. Jeg er dog ikke enig i, at vi skal afskaffe udviklingskontrakterne. Jeg mener faktisk, at nøglen til universiteternes selvstyre ligger i udviklingskontrakterne. I Socialdemokratiet ønsker vi, at gøre udviklingskontrakterne til det primære styringsredskab. I stedet for dag til dag styring ønsker vi forhandlinger om udviklingskontrakterne efter en periode på nogle år. Et vist politik styre er stadig nødvendigt på vore offentlige institutioner. Det er også på den måde, at der sikres demokratisk kontrol med skattekronerne.
6. Frigør universiteter fra myndighedsopgaver og ministerbeføjelse til pålægge bestemte opgaver. Indfusionerede sektorforskningsinstitutioner, der lever af myndighedsopgaver, skal selvstændiggøres.
Uenig. Ministrene skal under alle omstændigheder have udført en række videnskabelige opgaver. Lægges disse uden for universiteterne, bliver det hos div. private konsulentbureauer, hvorved jeg for det første er bange for, at kvaliteten daler, for det andet synes jeg, det er ærgerligt, at universiteterne går glip af den viden, erfaring og økonomi, der følger af at løse disse opgaver. Dette går ikke mindst ud over de studerende, der går glip af nyttig viden og erfaring.
7. Styrk basismidlerne. Lad forskergrupper konkurrere, men styrk samarbejdet mellem universiteterne. Drop forestillingen om at universiteter som organisationer skal konkurrere indbyrdes. Drop ranking og stop den forudsigelige fiasko: tildeling af midler efter s.k. forskningskvalitet (baseret på kvantitative mål).
Som sagt arbejder vi for, at 60 pct. af forskningsmidlerne skal være basismidler. Fordelingen af disse skal dog være anderledes end i dag. Den nuværende fordeling af midlerne er baseret på historie, hvilket heller ikke er en hensigtsmæssig fordelingsnøgle. Der skal findes en mere retfærdig metode.
8. Udvikl fokuserede kvalitative evalueringer på lokale områder efter dokumenteret behov. Stands ideologien om at kvantitative mål måler forsknings- eller undervisningskvalitet.
Som skrevet ovenfor vil jeg gerne være med til at finde bedre evalueringsmetoder, jeg vil dog ikke afvise, at kvantitative mål kan være en del af evalueringen.
9. Styrk den forskningsbaserede undervisning. Fastansæt de akademiske løsarbejdere, eksterne lektorer og timelærere, og lad dem være kolleger på lige fod med de fastansatte undervisere.
Enig.
10. Udsult ikke forskning og undervisning: afskaf universiteternes huslejebetaling. Rul nedskæringerne som følge af disse tilbage. Bevar universiteterne i byerne, og deres øvrige fasciliteter (biblioteker, observatorier, feltstationer, museer, botaniske haver, etc.).
Dette er vist primært et københavner-spørgsmål, der relaterer sig til den meget specifikke situation på KU. Det vil jeg ikke blande mig i. Til gengæld er jeg optaget af, at universiteternes bygningsmasse vedligeholdes og udbygges i takt med nye behov, ændret pædagogik og forskning samt ikke mindst optag af langt flere studerende.
11. Lad universiteterne selv bestemme i de forhold, hvor de har ekspertisen - fx eksamensformer (inkl. retten til gruppeeksamen) og karakterer (gør den nye karakterskala bedre).
Helt enig, specielt beslutningen om at afskaffe gruppeeksamen var et ideologisk indgreb i universiteternes selvstyre. Jeg er netop af den holdning, at universiteterne har ekspertisen i sådanne forhold, og at politikerne derfor ikke skal blande sig i dem.
--- Sendt fra Rasmus Prehn til bloggen via sekretær Mads Eriksen, Tlf. 33374141 Mobil 60607854 Mail: Mads.Eriksen(at)ft.dk
Vi siger i første omgang mange tak for dine svar!
Mvh Claus E.
Svar fra Niels Høiby (Ny Alliance) på de forskningspolitiske krav:
"Kære Claus Emmeche, jeg kan simpelthen ikke nå det nu, men se min nyeste artikel i Ingeniøren om emnet og i sidste måned i fysikernes blad Kvant, så har du den holdning til forskningsfrihed, som jeg kæmper for.
Mange hilsener fra Niels Høiby"
Vi siger mange tak og linker til artiklen i Ingeniøren!
M.v.h. Claus E.
Hej Claus
Jeg har - med behørig kildehenvisning - kopieret kravene til en artikel på radikale.net. Man kan følge med i debatten her: http://www.radikale.net/rasmus-pedersen/indlaeg/2007/10/31/forskningspolitiske-valgkrav
Så håber jeg at det giver genlyd!
Mange tak, Rasmus, det er jeg glad for. Lad os da håbe at der (også) kommer en fornuftig debat med lidt substans ud af det.
Svar fra Per Clausen (Enhedslisten) på de forskningspolitiske krav:
1. Styrk universitets kerneværdier: fri forskning, undervisning til højeste videnskabelige niveau, og formidling forstået som forskningsbaseret oplysning til det danske samfund, kritisk og uvildig rådgivning i den offentlige debat og i den politiske beslutningsproces.
Svar: Det er som talt ud af min mund i debatterne i folketingssalen. Universiteterne skal slippes fri af ministeriets jerngreb. Det er helt uholdbart, at forskningsfriheden reelt er afskaffet, ligesom ytringsfriheden for forskere er under hårdt pres. Begge dele skal sikres gennem lovgivning. Og så skal der ressourcer til, så den forskningsbaserede undervisning kan blive genindført.
2. Indskriv den individuelle forskningsfrihed i universitetsloven.
Svar: Ja, det er der kraftigt brug for efter forringelserne i universitetsloven fra 2003. I lovens §17 blev det indført, at: "Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse bestemte opgaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er pålagt sådanne opgaver, forsker de frit inden for universitetets forskningsstrategiske rammer." Hermed blev forskningsfriheden udsat for et dobbeltangreb: 1) ved at lederne kan pålægge arbejdsopgaver og 2) ved at man kun må forske "frit" indenfor universiteternes strategiske rammer. Derfor mener jeg, at forskningsfriheden for den individuelle forsker skal sikres ved lov.
3. Indfør akademisk ansættelsessikkerhed ("tenure") - bekæmp tavshedskulturen.
Svar: Vi skal have gjort op med, at forskere ikke tør udtale sig kritisk. Den ret skal selvfølgelig sikres.
4. Nytænk universitetsdemokratiet. Top-down styringen af universiteterne er dræbende for motivation og engagement. Stænderprincippet i de styrende organer i 1970'erne er historie. Gå en tredje vej: genindsæt en valgt ledelse, og reformuler nye principper for styring efter en-person-en-stemme i alle spørgsmål, hvor medarbejderen er interessent.
Svar: Jeg vil have universitetsdemokratiet genindført, og det skal gælde for både ansatte og studerende.
5. Stop ministeriets detail-kontrol, afskaf udviklingskontrakterne.
Svar: Udviklingskontrakterne har hele tiden været et redskab til kontrol, ikke til udvikling. Jeg er imod detail-styring, og derfor skal "udviklings"kontrakterne afskaffes i sin nuværende form og erstattes med frihed til at universiteterne kan sætte sig egne mål i stedet for at binde sig op på mål sat af ministeriet.
6. Frigør universiteter fra myndighedsopgaver og ministerbeføjelse til pålægge bestemte opgaver. Indfusionerede sektorforskningsinstitutioner, der lever af myndighedsopgaver, skal selvstændiggøres.
Svar: Jeg stillede ændringsforslag til universitetslovsrevideringen i 2005, hvor det blev muligt for ministeren at pålægge universiteterne betalingsopgaver. Mit forslag gik på, at dette blev fjernet fra loven, og min begrundelse var (og er), at forskningsfriheden på universiteterne er truet, når ministre kan pålægge universiteterne arbejdsopgaver. Selvfølgelig skal det være tydeligt for alle, når forskningen styres fra politisk hold ˆ derfor skal myndighedsopgaver selvstændiggøres. I øvrigt mener jeg også, at det altid bør fremgå, hvis det er bestilt og betalt forskning, uanset om rekvirenten er offentlig eller privat.
7. Styrk basismidlerne. Lad forskergrupper konkurrere, men styrk samarbejdet mellem universiteterne. Drop forestillingen om at universiteter som organisationer skal konkurrere indbyrdes. Drop ranking og stop den forudsigelige fiasko: tildeling af midler efter s.k. forskningskvalitet (baseret på kvantitative mål).
Svar: Der skal mange flere midler til den frie forskning. Enhedslisten har stillet finanslovsforslag om, at der kommer 1 mia. mere til den frie forskning oveni de midler, der i år er afsat. Det er der behov for ovenpå mange års udsultning af den frie forskning. Og lad os droppe citations-helvedet og lad os få fokus på kvalitet i stedet. Kvalitet kræver tid, fordybelse og frihed.
8. Udvikl fokuserede kvalitative evalueringer på lokale områder efter dokumenteret behov. Stands ideologien om at kvantitative mål måler forsknings- eller undervisningskvalitet.
Svar: Kvantitative målinger bruges kun til kontrol. Til gengæld er der brug for erfaringsoverlevering mellem forskellige universiteter og fra forsker til forsker. Vi skal have evaluering uden politisk kontrol, og vi skal have udvikling - hvilket forudsætter tryghed.
9. Styrk den forskningsbaserede undervisning. Fastansæt de akademiske løsarbejdere, eksterne lektorer og timelærere, og lad dem være kolleger på lige fod med de fastansatte undervisere.
Svar: Jeg har lige haft Helge Sander i samråd om at sikre den forskningsbaserede undervisning. Der kom han til at sige, at det ikke var hans opgave at sikre, fordi det var institutionernes ansvar. Hvis det ikke var for valget, havde jeg også nået at trække ham igennem en forespørgselsdebat. Jeg vil have forskningsbaseret undervisning. Det kræver, at de løstansatte bliver fastansat og får forskningstid. Gennem de sidste 20 år er der kommet massivt mange flere studerende per underviser ˆ det skal der rettes op på, så der kan blive tid til både god forskning og undervisning.
10. Udsult ikke forskning og undervisning: afskaf universiteternes huslejebetaling. Rul nedskæringerne som følge af disse tilbage. Bevar universiteterne i byerne, og deres øvrige fasciliteter (biblioteker, observatorier, feltstationer, museer, botaniske haver, etc.).
Svar: Ja, og afvikl markedsgørelsen af universiteterne, som også er en del af selv-ejekonstruktionen. I stedet for at lade universiteterne om at forvalte elendigheden skal der investeres i forskning og uddannelse.
11. Lad universiteterne selv bestemme i de forhold, hvor de har ekspertisen - fx eksamensformer (inkl. retten til gruppeeksamen) og karakterer (gør den nye karakterskala bedre).
Svar: Vi stiller forslag i folketinget om, at universiteterne selv kan bestemme eksamensformer ˆ herunder gruppeeksamen. Den nye karakterskala er elendig, fordi den gør forskellene større mellem de studerende, der består deres eksamen.
Sendt til bloggen fra Per Clausen af Camilla Gregersen, Uddannelses-, forsknings- og boligpolitisk sekretær, Enhedslisten,
email: Camilla.Gregersen(at)ft.dk
Vi siger herfra mange tak for dine svar og vender tilbage!
Mvh Claus E.
Send en kommentar