Det utrolige er sket! DR har hele morgenen (på P1 ganske vist) haft et indslag med Lars Flugger som på vegne af alle fem forskningsråd kritiserer vilkårene for den fri forskning i Danmark (se fx her).
Videnskabsmedisteren udtaler dog - ikke overraskende - at der ikke er sparet (tværtimod, siger han), men forholdt sig i øvrigt ikke til den principielle kritik af det fornuftige i forsøg på at styre forskningen ud fra faktura-hensyn.
Spørgsmålet er nu om sagen dør her. Den er ved at ende som en strid om tal (som ikke er godt medie-stof): Jeg har ikke set den videre i andre medier (endnu i hvert fald) og hvis ingen andre politikere melder sig, er den allerede slut.
Det siger noget om hvor svært det er at få forskningspolitik på dagsordenen - selv en entydig kritik fra det samlede forskningsrådsystem giver kun en lille skvulp.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Det er positivt at forskningsrådsmedlemmerne gør opmærksom på ensidigheden i regeringens politik. Debatten på P1 er affødt af en kronik i Politiken i dag, hvor de fem formænd for de faglige forskningsråd skarpt kritiserer udviklingen, som de mener lægger flere og flere bånd på forskernes kreativitet. Læs videre her.
Du har ret i at det er ærgerligt, hvis det ender med en talkrig (mere om denne på FORSKERforum nyheder 09.10.2007), for den politiske styring gennem programmidlerne til 'strategisk' forskning er massiv.
Men debatten om prioritering af forskellige typer af forskning er meget svær, for alle er jo samtidig enige om, at det er godt, at der forskes i alternative energikilder, i det globale klimasystems mekanismer og udviklingstendenser, i en række sociale og samfundsmæssige problemer osv. Og rigtig mange er også enige om, at der i al fald skal være noget "fri" ubunden "ren nysgerrighedsstyret" forskning. Er det alene en diskussion om balancer og prioriteringer? Det ville i så fald være rart med et mere totalt overblik over udviklingen af de forskellige typer forskning i en årrække. Diskussionen kompliceres af at samme forsker og samme forskningsprojekt i en del (mange?) tilfælde har en kontekst-sensitiv kategorisering - dvs. i nogle sammenhænge kan det optræde som fx strategisk energiforskning, i andre som grundvidenskablig termodynamik. Selv universitetsansatte filosoffer optræder jo snart som ledelses- og innovationsteoretiske guroer, snart som specialister i metafysik og fænomenologi. Måske har selve den forskningspolitiske diskussion et præg af at de klassiske kategorier (disciplingrænser, forskelle på forskningstyper) bryder sammen? Dette er formodentligt også et problem for forskningsanalytikere, der skal levere krudt til "talkrigen".
Hør DR P1 i dag kl 12.30. Her kan man i "Debatten" høre Helge Sander og Christian Lund, formand for Forskningsrådet for Samfund og Erhverv.
For dem der ikke lige var ved radioen kl. 12.30: man kan høre programmet her.
Citat: ---
"I dag er det meget svært at navigere, og alle beskylder alle for talfusk. Før i tiden var der bare fri forskning og strategisk forskning. Nu er det pludselig blevet svært at definere, hvad der er hvad, og det er selvfølgelig en ulempe for debatten," siger Rektorkollegiets formand, Jens Oddershede.
Når det er blevet mere kompliceret, skyldes det for uddannelsesområdets nogle nye regnemetoder for taxametertaksterne. For diskussionen om fri forskning er problemet en lang række nye puljer, der er dukket op:
"Der er kommet en masse puljer i det, man kan kalde gråzonen. Og det gør det svært at sige præcis, hvor mange penge, der går til strategisk forskning, og hvor mange, der går til fri forskning. Man kan i flere tilfælde argumentere for begge dele," siger Jens Oddershede.
--- Citat slut, fra dagens Information.
Send en kommentar