Tillid er godt, tilsyn er bedre

Dette er hverken Adam Smiths usynlige hånd, eller den usynlige armslængde mellem de "selvejende" danske universiteter og UBST - Videnskabsministeriets specialtropper med Jens Peter Jacobsen og René Bugge Bertramsen i spidsen, også kaldet Universitets- og Bygningsstyrelsen. Det er forsidebilledet af en pjece om kontrol fra samme enhed, Udvikling af universiteter - et moderne tilsyn, øjensynligt skrevet til universiteternes bestyrelser og de øvrige lederlag, så man bedre kan tilegne sig kontrolstofskiftets cyckliske processer (også kaldet tilsynscyklussen). Om pjecen kan man læse denne intro fra kommandoens egen hjemmeside (www.ubst.dk) under nyheder (d. 18-06-2007):

"Universitets- og Bygningsstyrelsen har igangsat et arbejde med at videreudvikle styrelsens tilsyn med universiteterne. Der ønskes en mere systematisk struktur og ramme for Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsynsaktiviteter, der tydeliggør sammenhængen mellem de enkelte aktiviteter og gør styrelsens tilsyn mere effektivt, synligt og gennemskueligt. Gennem et mere brugerorienteret tilsyn, der tager udgangspunkt i universiteternes virke, skabes der endvidere grundlag for løbende at vurdere, om der er mulighed for en forbedring af det regelsæt, der regulerer universiteternes virksomhed.
Der er udarbejdet udkast til en rapport, der beskriver rammerne for det fremtidige tilsyn med universiteterne. Universitets- og Bygningsstyrelsen vil over sommeren drøfte rapporten med universiteterne og Rigsrevisionen med henblik på at arbejde videre med det nye tilsynskoncept."

I pjecen (her i pdf) finder man denne formulering:

""Universiteterne er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling."
Det betyder, jf. universitetslovens styringsbestemmelser, at universitetsbestyrelserne er ansvarlige for universitetets virke, herunder forvaltningen af universiteternes samlede ressourcer. Universiteterne har dermed et vidtgående, selvstændigt ansvar for implementeringen af den lovgivning universiteterne er underlagt, herunder de samfundsmæssige og politiske forventninger, der formuleres for universiteternes virksomhed." (s. 8)

Ærgerligt man hverken er sociolingvist eller magtteoretiker, for det er da en interessant sprogbrug. Længere fremme læser man at

"Selvejekonstruktionen har skabt en situation, hvor styrelsen skal udføre tilsynet på en ny måde, blandt andet for at sikre, at tilsynet ikke underminerer selvejet. Med universiteternes selveje er der indført en opgavefordeling mellem universiteternes ledelser og styrelse, der skaber en vis armslængde mellem universitet og styrelse. Sigtet med UBST's nye tilsynspraksis er, at den skal understøtte de intentioner, som lå bag beslutningen om universiteternes overgang til selvejende institutioner. Denne armslængde udvikles samtidig af universiteternes arbejde med at styrke institutionernes egenkontrol.
UBST skal derfor ikke udelukkende fungere som en kontrolinstans, der kun handler, når universiteterne har begået fejl. Tilsynet skal også have et udviklingsorienteret fokus, der sigter mod at understøtte universiteterne i at varetage deres forpligtelser." (s.9)

Som barnet skal lære at ville være lydig mod loven, skal UBST understøtte universiteterne i at tage ansvar for "politiske forventninger, der formuleres". For en naiv læser som undertegnede, er pjecen fyldt med mange gode intentioner, herunder hensigten at - om ikke øge så - tydeliggøre armslængdeprincippet, og skam få den, der tænker ilde derom!